Skip to main content

TEXT 37

TEXT 37

Tekst

Text

kasmāc ca te na nameran mahātman
garīyase brahmaṇo ’py ādi-kartre
ananta deveśa jagan-nivāsa
tvam akṣaraṁ sad-asat tat paraṁ yat
kasmāc ca te na nameran mahātman
garīyase brahmaṇo ’py ādi-kartre
ananta deveśa jagan-nivāsa
tvam akṣaraṁ sad-asat tat paraṁ yat

Synonyms

Synonyms

kasmāt — hvorfor; ca — også; te — til Dig; na — ikke; nameran — de bør frembære hyldester korrekt; mahā-ātman — O Du mægtige; garīyase — som er bedre; brahmaṇaḥ — end Brahmā; api — selv; ādi-kartre — til den højeste skaber; ananta — O Du ubegrænsede; deva-īśa — O guders Gud; jagat-nivāsa — O universets tilflugt; tvam — Du (er); akṣaram — uforgængelig; sat-asat — til årsag og virkning; tat-param — transcendental; yat — fordi.

kasmāt — warum; ca — auch; te — Dir; na — nicht; nameran — sie sollten gebührende Ehrerbietungen erweisen; mahā-ātman — o Großer; garīyase — der Du besser bist; brahmaṇaḥ — als Brahmā; api — obwohl; ādi-kartre — dem höchsten Schöpfer; ananta — o Unbegrenzter; deva- īśa — o Gott der Götter; jagat-nivāsa — o Zuflucht des Universums; tvam — Du bist; akṣaram — unvergänglich; sat-asat — zu Ursache und Wirkung; tat param — transzendental; yat — weil.

Translation

Translation

O Du mægtige, mægtigere end selv Brahmā, Du er den oprindelige skaber. Hvorfor skulle de perfekte væsener da ikke fremføre deres respektfulde hyldester til Dig? O Du ubegrænsede, gudernes Gud, universets tilflugtssted! Du er det uovervindelige ophav og alle årsagers årsag, der er transcendental til den materielle manifestation.

O große Persönlichkeit, größer sogar als Brahmā, Du bist der ursprüngliche Schöpfer. Warum also sollten sie Dir nicht ihre achtungsvollen Ehrerbietungen darbringen? O Unbegrenzter, Gott der Götter, Zuflucht des Universums! Du bist die unversiegliche Quelle, die Ursache aller Ursachen, und Du bist transzendental zur materiellen Manifestation.

Purport

Purport

FORKLARING: Med denne fremførsel af hyldester viser Arjuna, at Kṛṣṇa er tilbedelsesværdig for alle. Han er altgennemtrængende, og Han er alle sjæles Sjæl. Arjuna tiltaler Kṛṣṇa som mahātmā, der betyder, at Han er yderst ædelmodig og ubegrænset. Ananta angiver, at der er intet, der ikke er omfattet af den Højeste Herres indflydelse og kraft, og deveśa betyder, at Han er herskeren over alle halvguderne og står over dem alle. Han er hele universets tilflugtssted. Arjuna fandt det også passende, at alle perfekte levende væsener og kraftfulde halvguder tilbød Ham deres respektfulde hyldester, for ingen er større end Ham. Arjuna nævner især, at Kṛṣṇa er større end Brahmā, eftersom Brahmā er skabt af Ham. Brahmā bliver født fra den lotusstængel, der vokser frem fra navlen på Garbhodakaśāyī Viṣṇu, der er Kṛṣṇas fuldstændige ekspansion. Både Brahmā og Herren Śiva, der er født fra Brahmā, og alle andre halvguder må derfor tilbyde deres respektfulde hyldester til Ham. I Śrīmad-Bhāgavatam står der, at Herren bliver æret af Herren Śiva og Brahmā og andre lignende halvguder. Ordet akṣaram er meget vigtigt, da denne materielle skabelse er underlagt udslettelse, men Herren er hævet over denne materielle skabelse. Han er alle årsagers årsag og står som sådan over alle de betingede sjæle i den materielle natur såvel som over selve den materielle kosmiske manifestation. Han er derfor den almægtige Højeste.

ERLÄUTERUNG: Durch diese ehrfürchtigen Gebete deutet Arjuna an, daß Kṛṣṇa für jeden verehrenswert ist. Er ist alldurchdringend, und Er ist die Seele aller Seelen. Arjuna spricht Kṛṣṇa hier als mahātmā an, was auf Seine außerordentliche Großmut und Seine Unbegrenztheit hinweist. Das Wort ananta besagt, daß es nichts gibt, was nicht dem Einfluß und der Energie des Höchsten Herrn untersteht, und deveśa bedeutet, daß Er der Gebieter aller Halbgötter ist und über ihnen allen steht. Er ist die Zuflucht des gesamten Universums. Auch hielt es Arjuna für geziemend, daß alle vollkommenen Lebewesen und die mächtigen Halbgötter dem Herrn ihre achtungsvollen Ehrerbietungen erweisen, da niemand größer ist als Er. Arjuna erwähnt insbesondere, daß Kṛṣṇa größer ist als Brahmā, da dieser von Kṛṣṇa erschaffen wurde. Brahmā wurde aus dem Lotosstengel geboren, der aus dem Nabel Garbhodaka-śāyī Viṣṇus, einer vollständigen Erweiterung Kṛṣṇas, wächst. Deshalb müssen Brahmā wie auch Śiva, der von Brahmā geboren wurde, sowie alle anderen Halbgötter dem Herrn ihre achtungsvollen Ehrerbietungen erweisen. Im Śrīmad-Bhāgavatam heißt es, daß der Herr von Śiva, Brahmā und anderen Halbgöttern verehrt wird. Das Wort akṣaram ist sehr bedeutsam, da die materielle Schöpfung der Zerstörung anheimfällt, wohingegen der Herr über der materiellen Schöpfung steht. Er ist die Ursache aller Ursachen, und somit ist Er sowohl den bedingten Lebewesen in der materiellen Natur als auch der materiellen kosmischen Manifestation selbst übergeordnet. Folglich ist Er der über alles erhabene Höchste.