TEXT 35
TEXT 35
Tekst
Texte
etac chrutvā vacanaṁ keśavasya
kṛtāñjalir vepamānaḥ kirīṭī
namaskṛtvā bhūya evāha kṛṣṇaṁ
sa-gadgadaṁ bhīta-bhītaḥ praṇamya
etac chrutvā vacanaṁ keśavasya
kṛtāñjalir vepamānaḥ kirīṭī
namaskṛtvā bhūya evāha kṛṣṇaṁ
sa-gadgadaṁ bhīta-bhītaḥ praṇamya
Synonyms
Synonyms
sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; etat — denne; śrutvā — efter at have hørt; vacanam — tale; keśavasya — Kṛṣṇas; kṛta-añjaliḥ — med foldede hænder; vepamānaḥ — skælvende; kirīṭī — (den kronebærende) Arjuna; namaskṛtvā — idet han frembar hyldester; bhūyaḥ — igen; eva — også; āha — sagde han; kṛṣṇam — til Kṛṣṇa; sa-gadgadam — med dirrende stemme; bhīta-bhītaḥ — frygtsom; praṇamya — idet han frembar hyldester.
sañjayaḥ uvāca: Sañjaya dit; etat: ainsi; śrutvā: entendant; vacanam: les paroles; keśavasya: de Kṛṣṇa; kṛtāñjaliḥ: les mains jointes; vepamānaḥ: tremblant; kirītī: Arjuna; namaskṛtvā: rendant son hommage; bhūyaḥ: encore; eva: aussi; āha: dit; kṛṣṇam: à Kṛṣṇa; sa-gadgadam: d’une voix tremblante; bhīta-bhītaḥ: effrayé; praṇamya: rendant son hommage.
Translation
Translation
Sañjaya sagde til Dhṛtarāṣṭra: O Konge, efter at han havde hørt dette fra Guddommens Højeste Personlighed, fremførte en skælvende Arjuna gang på gang med foldede hænder sine hyldester. Med dirrende stemme talte han frygtsomt til Herren som følger.
Sañjaya dit à Dhṛtarāṣṭra: Ô roi, après avoir entendu les paroles du Seigneur Suprême, Arjuna, tremblant, les mains jointes, Lui rend encore et encore son hommage. D’une voix coupée par l’émotion et la crainte, il prononce ces mots.
Purport
Purport
FORKLARING: Som vi allerede har forklaret det, blev Arjuna overvældet af forundring over den situation, som Guddommens Højeste Personligheds universelle form havde fremkaldt. Han begyndte således at tilbyde Kṛṣṇa sine respektfulde hyldester igen og igen, og med skælvende stemme gav han sig til at bede, ikke som en ven, men som en hengiven i forundring.
Comme nous l’avons préalablement expliqué, Arjuna est frappé de stupéfaction par la forme universelle du Seigneur. Encore et encore, il rend son hommage à Kṛṣṇa et, d’une voix émue, Lui adresse des prières, non plus comme un ami, mais comme un dévot que la grandeur de Dieu fascine.