Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL ELLEVE

TEXT 35

TEXT 35

Tekst

Text

sañjaya uvāca
etac chrutvā vacanaṁ keśavasya
kṛtāñjalir vepamānaḥ kirīṭī
namaskṛtvā bhūya evāha kṛṣṇaṁ
sa-gadgadaṁ bhīta-bhītaḥ praṇamya
sañjaya uvāca
etac chrutvā vacanaṁ keśavasya
kṛtāñjalir vepamānaḥ kirīṭī
namaskṛtvā bhūya evāha kṛṣṇaṁ
sa-gadgadaṁ bhīta-bhītaḥ praṇamya

Synonyms

Synonyms

sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; etat — denne; śrutvā — efter at have hørt; vacanam — tale; keśavasya — Kṛṣṇas; kṛta-añjaliḥ — med foldede hænder; vepamānaḥ — skælvende; kirīṭī — (den kronebærende) Arjuna; namaskṛtvā — idet han frembar hyldester; bhūyaḥ — igen; eva — også; āha — sagde han; kṛṣṇam — til Kṛṣṇa; sa-gadgadam — med dirrende stemme; bhīta-bhītaḥ — frygtsom; praṇamya — idet han frembar hyldester.

sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagte; etat — somit; śrutvā — hörend; vacanam — die Worte; keśavasya — Kṛṣṇas; kṛta-añjaliḥ — mit gefalteten Händen; vepamānaḥ — zitternd; kirītī — Arjuna; namaskṛtvā — Ehrerbietungen erweisend; bhūyaḥ — wieder; eva — auch; āha — sagte; kṛṣṇam — zu Kṛṣṇa; sa-gadgadam — mit stockender Stimme; bhīta-bhītaḥ — ehrfürchtig; praṇamya — Ehrerbietungen darbringend.

Translation

Translation

Sañjaya sagde til Dhṛtarāṣṭra: O Konge, efter at han havde hørt dette fra Guddommens Højeste Personlighed, fremførte en skælvende Arjuna gang på gang med foldede hænder sine hyldester. Med dirrende stemme talte han frygtsomt til Herren som følger.

Sañjaya sprach zu Dhṛtarāṣṭra: O König, nachdem der zitternde Arjuna diese Worte der Höchsten Persönlichkeit Gottes vernommen hatte, brachte er immer wieder mit gefalteten Händen seine Ehrerbietungen dar. Ehrfurchtsvoll und mit stockender Stimme sprach er zu Śrī Kṛṣṇa die folgenden Worte.

Purport

Purport

FORKLARING: Som vi allerede har forklaret det, blev Arjuna overvældet af forundring over den situation, som Guddommens Højeste Personligheds universelle form havde fremkaldt. Han begyndte således at tilbyde Kṛṣṇa sine respektfulde hyldester igen og igen, og med skælvende stemme gav han sig til at bede, ikke som en ven, men som en hengiven i forundring.

ERLÄUTERUNG: Wie wir bereits erklärt haben, wurde Arjuna aufgrund der Manifestation der universalen Form der Höchsten Persönlichkeit Gottes von Erstaunen überwältigt; deshalb brachte er Kṛṣṇa immer wieder seine achtungsvollen Ehrerbietungen dar, und mit stockender Stimme begann er zu beten, nicht als Freund, sondern als Gottgeweihter in Erstaunen.