TEXT 14

Tekst

Texte

tataḥ sa vismayāviṣṭo
hṛṣṭa-romā dhanañ-jayaḥ
praṇamya śirasā devaṁ
kṛtāñjalir abhāṣata

Synonyms

tataḥ — derefter; saḥ — han; vismaya-āviṣṭaḥ — overvældet af forundring; hṛṣṭa-romā — med sine hår rejst på grund af stor ekstase; dhanam- jayaḥ — Arjuna; praṇamya — idet han frembar hyldester; śirasā — med hovedet; devam — til Guddommens Højeste Personlighed; kṛta-añjaliḥ — med foldede hænder; abhāṣata — begyndte at tale.

tataḥ: ensuite; saḥ: il; vismayāviṣṭaḥ: frappé d’émerveillement; hṛṣṭa-romā: ses poils se dressant à cause de sa grande extase; dhanam-jayaḥ: Arjuna, conquérant des richesses; praṇamya: offrant son hommage; śirasā: avec la tête; devam: à Dieu, la Personne Suprême; kṛtāñjaliḥ: les mains jointes; abhāṣata: commença à dire.

Translation

Med alle kropshår rejst bukkede en forvirret og overrasket Arjuna da sit hoved for at frembære sin respekt og begyndte med foldede hænder at bede til den Højeste Herre.

Alors, déconcerté, frappé d’émerveillement, les poils hérissés, Arjuna s’incline pour rendre hommage au Seigneur, puis, les mains jointes, commence à Lui offrir des prières.

Purport

FORKLARING: I det øjeblik, det guddommelige syn åbenbares, ændres forholdet mellem Kṛṣṇa og Arjuna med det samme. Kṛṣṇa og Arjunas forhold havde forinden været baseret på venskab, men nu efter åbenbaringen frembærer Arjuna sine hyldester med stor respekt, og med foldede hænder beder han til Kṛṣṇa. Han priser den universelle form. Arjunas forhold ændrer sig således fra venskab til forundring. Store hengivne ser Kṛṣṇa som ophav til alle personlige forhold. Skrifterne omtaler tolv grundlæggende personlige forhold, der alle er i Kṛṣṇa. Det siges, at Han er som et hav af alle de forhold, der kan være mellem to levende væsener, mellem halvguderne eller mellem den Højeste Herre og Hans hengivne.

Aussitôt la vision divine révélée, la relation qui unit Arjuna à Kṛṣṇa change de nature. Une étroite relation d’amitié a toujours uni Arjuna au Seigneur, mais ici, après avoir perçu Sa forme universelle, il Lui rend avec grand respect son hommage et joint les mains pour Lui offrir des prières louant Sa forme universelle. Sa relation d’amitié avec Kṛṣṇa se métamorphose en une relation d’admiration.

Les grands dévots voient Kṛṣṇa comme le réservoir de toutes les relations échangées entre les hommes, entre les devas, ou entre le Seigneur et Ses dévots. Douze relations fondamentales sont mentionnées dans les Écritures.

Arjunas forhold var her inspireret af forundring, og selv om han af natur var meget rolig, fredelig og besindig, blev han i denne forundring ekstatisk, hårene rejste sig på hans hoved, og han begyndte at tilbyde sine hyldester til den Højeste Herre med foldede hænder. Han var selvfølgelig ikke bange. Han var påvirket af den Højeste Herres vidundere. Den umiddelbare sammenhæng er forundring. Hans normale kærlige venskab blev overvældet af forundring, og derfor reagerede han på denne måde.

Arjuna est pour sa part, en cet instant, inspiré par une relation d’admiration émerveillée, qui suscite en lui, d’ordinaire si modéré, si calme et si serein, l’extase. Les poils de son corps se hérissent et, les mains jointes, il rend hommage au Seigneur Suprême. Ce n’est pas que la peur s’empare de lui. Il est simplement frappé par les gloires merveilleuses du Seigneur Suprême. Et c’est cet émerveillement qui, troublant le lien naturel d’amitié profonde qui l’unit au Seigneur, provoque en lui le comportement que décrit ce verset.