TEXT 14

Tekst

Text

tataḥ sa vismayāviṣṭo
hṛṣṭa-romā dhanañ-jayaḥ
praṇamya śirasā devaṁ
kṛtāñjalir abhāṣata

Synonyms

tataḥ — derefter; saḥ — han; vismaya-āviṣṭaḥ — overvældet af forundring; hṛṣṭa-romā — med sine hår rejst på grund af stor ekstase; dhanam- jayaḥ — Arjuna; praṇamya — idet han frembar hyldester; śirasā — med hovedet; devam — til Guddommens Højeste Personlighed; kṛta-añjaliḥ — med foldede hænder; abhāṣata — begyndte at tale.

tataḥ — danach; saḥ — er; vismaya-āviṣṭaḥ — von Verwunderung überwältigt; hṛṣṭa-romā — während sich seine Körperhaare aufgrund seiner großen Ekstase sträubten; dhanam-jayaḥ — Arjuna; praṇamya — Ehrerbietungen erweisend; śirasā — mit dem Kopf; devam — der Höchsten Persönlichkeit Gottes; kṛta-añjaliḥ — mit gefalteten Händen; abhāṣata — begann zu sprechen.

Translation

Med alle kropshår rejst bukkede en forvirret og overrasket Arjuna da sit hoved for at frembære sin respekt og begyndte med foldede hænder at bede til den Højeste Herre.

Arjuna, der verwirrt und erstaunt war und dessen Haare sich sträubten, neigte daraufhin seinen Kopf, um dem Höchsten Herrn Ehrerbietungen zu erweisen, und mit gefalteten Händen brachte er Ihm Gebete dar.

Purport

FORKLARING: I det øjeblik, det guddommelige syn åbenbares, ændres forholdet mellem Kṛṣṇa og Arjuna med det samme. Kṛṣṇa og Arjunas forhold havde forinden været baseret på venskab, men nu efter åbenbaringen frembærer Arjuna sine hyldester med stor respekt, og med foldede hænder beder han til Kṛṣṇa. Han priser den universelle form. Arjunas forhold ændrer sig således fra venskab til forundring. Store hengivne ser Kṛṣṇa som ophav til alle personlige forhold. Skrifterne omtaler tolv grundlæggende personlige forhold, der alle er i Kṛṣṇa. Det siges, at Han er som et hav af alle de forhold, der kan være mellem to levende væsener, mellem halvguderne eller mellem den Højeste Herre og Hans hengivne.

ERLÄUTERUNG: Als sich die göttliche Erscheinung offenbarte, änderte sich die Beziehung zwischen Kṛṣṇa und Arjuna sogleich. Zuvor beruhte ihre Beziehung auf Freundschaft, doch nach der Offenbarung bringt Arjuna Kṛṣṇa mit großer Achtung Ehrerbietungen dar und betet mit gefalteten Händen zu Ihm. Er lobpreist die universale Form. Somit wandelt sich Arjunas Beziehung zu Kṛṣṇa von Freundschaft zu Erstaunen. Große Gottgeweihte sehen Kṛṣṇa als das Behältnis aller Beziehungen. Die Schriften sprechen von zwölf grundlegenden Beziehungen, und sie alle sind in Kṛṣṇa zu finden. Es heißt, daß Er der Ozean aller Beziehungen ist, die zwischen zwei Lebewesen, zwischen den Göttern oder zwischen dem Höchsten Herrn und Seinem Geweihten ausgetauscht werden.

Arjunas forhold var her inspireret af forundring, og selv om han af natur var meget rolig, fredelig og besindig, blev han i denne forundring ekstatisk, hårene rejste sig på hans hoved, og han begyndte at tilbyde sine hyldester til den Højeste Herre med foldede hænder. Han var selvfølgelig ikke bange. Han var påvirket af den Højeste Herres vidundere. Den umiddelbare sammenhæng er forundring. Hans normale kærlige venskab blev overvældet af forundring, og derfor reagerede han på denne måde.

Arjuna wurde von der Beziehung des Erstaunens überwältigt, und in diesem Erstaunen geriet er in Ekstase, obwohl er von Natur aus sehr nüchtern, besonnen und ruhig war; seine Haare sträubten sich, und er brachte dem Höchsten Herrn mit gefalteten Händen Ehrerbietungen dar. Natürlich war es nicht Angst, was Arjuna so bewegte, sondern der Anblick der Wunder des Höchsten Herrn. Die unmittelbare Folge war Verwunderung, die seine natürliche liebevolle Beziehung der Freundschaft überwältigte, und daher reagierte er auf diese Weise.