TEXT 1

Tekst

arjuna uvāca
mad-anugrahāya paramaṁ
guhyam adhyātma-saṁjñitam
yat tvayoktaṁ vacas tena
moho ’yaṁ vigato mama

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; mat-anugrahāya — blot for at begunstige mig; paramam — højeste; guhyam — fortroligt emne; adhyātma — det åndelige; saṁjñitam — som angår; yat — hvilken; tvayā — af Dig; uktam — talt; vacaḥ — tale; tena — af den; mohaḥ — illusion; ayam — denne; vigataḥ — er fjernet; mama — min.

arjunaḥ uvāca — Arjuna ütles; mat-anugrahāya — osutamaks mulle teenet; paramam — kõrgeim; guhyam — saladuslik teema; adhyātma — vaimne; saṁjñitam — teemal; yat — mis; tvayā — Sinu poolt; uktam — öeldud; vacaḥ — sõnad; tena — sellega; mohaḥ — illusioon; ayam — see; vigataḥ — kõrvaldatakse; mama — minu.

Translation

Arjuna sagde: Ved at høre instruktionerne, Du så venligt har givet mig om disse højst fortrolige åndelige emner, er Min illusion nu fordrevet.

Arjuna ütles: Olles kuulnud neid juhendusi, mida Sa mulle saladuslikel vaimsetel teemadel olid lahkelt nõus jagama, on minu illusioon nüüdseks hajutatud.

Purport

FORKLARING: Dette kapitel afslører Kṛṣṇa som årsagen til alle årsager. Han er tilmed årsag til Mahā-viṣṇu, fra hvem de materielle universer udspringer. Kṛṣṇa er ikke en inkarnation. Han er kilden til alle andre inkarnationer. Det blev udførligt forklaret i det foregående kapitel.

See peatükk avaldab Kṛṣṇa olemuse kõikide põhjuste põhjusena. Ta on põhjuseks isegi Mahā-Viṣṇule, kes on kõikide materiaalsete universumite läte. Kṛṣṇa ei ole kellegi inkarnatsioon, Ta on kõikide inkarnatsioonide allikas. Seda selgitati üksikasjalikult eelmises peatükis.

Hvad Arjuna angår, erklærer han nu, at hans illusion er forsvundet. Det betyder, at Arjuna ikke længere betragter Kṛṣṇa som et almindeligt menneske eller som en af sine venner, men som kilden til alt. Arjuna er særdeles oplyst og glæder sig over, at han har sådan en mægtig ven som Kṛṣṇa, men nu kommer han til at tænke på, at selv om han selv accepterer Kṛṣṇa som altings ophav, kan der være andre, der ikke gør det. Så for at bevise Kṛṣṇas guddommelighed for alle anmoder han i dette kapitel Kṛṣṇa om at vise Sin universelle form. I virkeligheden bliver man ligesom Arjuna skræmt, når man ser Kṛṣṇas universelle form, men Kṛṣṇa er så venlig, at efter at have fremvist den universelle form viser Han Sig atter i Sin oprindelige form. Arjuna forstår, hvad Kṛṣṇa flere gange har sagt, at Han taler til ham udelukkende for hans skyld. Så Arjuna indrømmer, at alt dette sker for ham ved Kṛṣṇas nåde. Nu er han overbevist om, at Kṛṣṇa er alle årsagers årsag og til stede i alles hjerter som Oversjælen.

Mis puutub Arjunasse, siis ütleb ta nüüd, et tema illusioon on hajunud. See tähendab, et Arjuna ei pea Kṛṣṇat enam tavaliseks inimeseks, kes on tema sõber, vaid kõige eksisteeriva allikaks. Arjuna on äärmiselt valgustunud inimene ning väga rõõmus, et tal on selline sõber nagu Kṛṣṇa, kuid nüüd mõtleb ta, et ehkki tema tunnistab Kṛṣṇat kui kõige eksisteeriva allikat, ei pruugi teised seda teha. Selleks, et kinnitada Kṛṣṇa jumalikkust kõigile, palub ta käesolevas peatükis Kṛṣṇal ilmutada Oma kõiksuse kuju. Õigupoolest, kui inimene näeb Kṛṣṇa kõiksuse kuju, siis ta ehmub, kuid Kṛṣṇa on sedavõrd armulik Arjuna vastu, et pärast Oma kõiksuse kuju ilmutamist omandab Ta taas algse kuju. Arjuna on nõus sellega, mida Kṛṣṇa on juba korduvalt öelnud: sellega, et Kṛṣṇa räägib kõike vaid Arjuna hüvanguks. Sedasi tunnistab Arjuna, et kõik, mis temale osaks saab, toimub üksnes Kṛṣṇa armust. Arjuna on nüüd veendunud, et Kṛṣṇa on kõikide põhjuste põhjus, kes viibib Ülihingena igaühe südames.