Skip to main content

TEXT 42

VERSO 42

Tekst

Texto

atha vā bahunaitena
kiṁ jñātena tavārjuna
viṣṭabhyāham idaṁ kṛtsnam
ekāṁśena sthito jagat
atha vā bahunaitena
kiṁ jñātena tavārjuna
viṣṭabhyāham idaṁ kṛtsnam
ekāṁśena sthito jagat

Synonyms

Sinônimos

atha — imidlertid; bahunā — for al; etena — af denne slags; kim — hvilket (behov); jñātena — for at vide; tava — dit; arjuna — O Arjuna; viṣṭabhya — idet jeg gennemtrænger; aham — Jeg; idam — dette; kṛtsnam — hele; eka — med én; aṁśena — del; sthitaḥ — er situeret; jagat — univers.

atha — ou; bahunā — muitos; etena — por esta espécie; kim — qual; jñātena — de conhecimento; tava — seu; arjuna — ó Arjuna; viṣṭabhya — penetrando; aham — Eu; idam — este; kṛtsnam — inteiro; eka — por uma; aṁśena — parte; sthitaḥ — estou situado; jagat — o Universo.

Translation

Tradução

Men hvilket behov er der for al denne detaljerede viden, O Arjuna? Med et enkelt fragment af Mig selv gennemtrænger og opretholder Jeg hele dette univers.

Mas qual é a necessidade, Arjuna, de todo esse conhecimento minucioso? Com um simples fragmento de Mim mesmo, Eu penetro e sustento todo este Universo.

Purport

Comentário

FORKLARING: Den Højeste Herre er repræsenteret overalt i alle de materielle universer ved Sin indtræden i alt som Oversjælen. Herren fortæller her Arjuna, at det intet formål tjener at forstå, hvordan ting eksisterer i deres adskilte overdådighed og pragt. Det, han har brug for at vide, er, at alle ting eksisterer, fordi Kṛṣṇa er trådt ind i dem som Oversjælen. Lige fra Brahmā, det mest gigantiske væsen, ned til den mindste myre eksisterer de alle, fordi Herren er trådt ind i dem hver især og opretholder dem.

O fato de a Superalma estar presente em tudo o que existe faz com que o Senhor Supremo esteja representado em todos os universos materiais. Aqui, o Senhor diz a Arjuna que não há vantagem em compreender como cada coisa tem sua própria opulência e grandeza. Ele deve saber que todas as coisas existem porque Kṛṣṇa entra nelas como Superalma. Começando pela entidade viva mais gigantesca, Brahmā, e indo até a menor formiga, todos existem porque o Senhor entrou em cada um deles e os sustenta.

Der er en mission, der ofte hævder, at man kan dyrke en hvilken som helst halvgud, og det vil føre én til Guddommens Højeste Personlighed eller det højeste mål. Men halvgudetilbedelse frarådes her på det kraftigste, for selv de største halvguder som Brahmā og Śiva repræsenterer kun en del af den Højeste Herres overdådighed. Han er ophav til alle, der er blevet født, og ingen er større end Ham. Han er asamaurdhva, der betyder, at ingen står over Ham, og ingen er Ham jævnbyrdig. Der står i Padma Purāṇa, at den, der anser den Højeste Herre, Kṛṣṇa, for at være i samme kategori som halvguderne inklusive selv Brahmā eller Śiva, med det samme er en ateist. Hvis man derimod studerer de forskellige beskrivelser af Kṛṣṇas overdådigheder og ekspansioner af Hans energier, kan man uden tvivl forstå Herren Śrī Kṛṣṇas position og fæstne sit sind på at tilbede Kṛṣṇa uden afvigelse. Herren er altgennemtrængende i kraft af ekspansionen af Sin delvise repræsentant, Oversjælen, der træder ind i alt, der er til. Derfor fokuserer rene hengivne deres sind i Kṛṣṇa- bevidsthed i fuldstændig hengiven tjeneste, og som sådan befinder de sig altid på det transcendentale plan. Hengiven tjeneste og tilbedelse af Kṛṣṇa bliver klart tilkendegivet i vers 8 til 11 i dette kapitel. Det er den rene hengivne tjenestes vej. Hvordan man kan opnå den højeste hengivne fuldkommenhed af at omgås med Guddommens Højeste Personlighed, er blevet udførligt forklaret i dette kapitel. Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇa, en stor ācārya i discipelrækken fra Kṛṣṇa, runder sin kommentar til dette kapitel af med at konstatere:

Há uma doutrina que propõe que a adoração a qualquer semideus nos conduzirá à Suprema Personalidade de Deus, ou à meta suprema. Mas nesta passagem desaconselha-se veementemente a adoração aos semideuses porque mesmo os maiores semideuses, tais como Brahmā e Śiva, representam apenas uma parte da opulência do Senhor Supremo. Ele é a origem de todos os nascidos, e ninguém é maior do que Ele. Ele é asamaurdhva, e isto significa que ninguém é igual ou superior a Ele. No Padma Purāṇa, se diz que aquele que considera o Supremo Senhor Kṛṣṇa na mesma categoria dos semideuses — mesmo que se trate de Brahmā ou Śiva — torna-se na hora um ateu. Todavia, se alguém estudar a fundo as diferentes descrições das opulências e expansões da energia de Kṛṣṇa, então, ele poderá compreender, sem dúvida alguma, a posição do Senhor Śrī Kṛṣṇa, e poderá fixar a mente na adoração sempre dirigida a Kṛṣṇa. O Senhor é onipenetrante através da expansão de Sua representação parcial, a Superalma, que entra em tudo o que existe. Os devotos puros, portanto, concentram suas mentes na consciência de Kṛṣṇa no serviço devocional pleno; por conseguinte, sempre se encontram na posição transcendental. Os versos oito a onze deste capítulo recomendam claramente o serviço devocional e a adoração a Kṛṣṇa. Este é o caminho do serviço devocional puro. Este capítulo explica em detalhes como é possível atingir a mais elevada perfeição devocional, associando-se com a Suprema Personalidade de Deus. Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇa, um grande ācārya da sucessão discipular instaurada por Kṛṣṇa, conclui seu comentário sobre este capítulo, dizendo:

yac-chakti-leśāt sūryādyā
bhavanty aty-ugra-tejasaḥ
yad-aṁśena dhṛtaṁ viśvaṁ
sa kṛṣṇo daśame ’rcyate
yac-chakti-leśāt suryādyā
bhavanty aty-ugra-tejasaḥ
yad-aṁśena dhṛtaṁ viśvaṁ
sa kṛṣṇo daśame ’rcyate

Selv den mægtige sol får sin kraft fra Herren Kṛṣṇas kraftfulde energi, og hele verden bliver opretholdt af Kṛṣṇas delvise ekspansion. Derfor er Herren Śrī Kṛṣṇa tilbedelsesværdig.

Até mesmo o poderoso Sol recebe seu poder da energia potente do Senhor Kṛṣṇa, e por meio da expansão parcial de Kṛṣṇa, o mundo todo é mantido. Portanto, o Senhor Śrī Kṛṣṇa é adorável.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad-Bhagavad-gītās 10. kapitel, Den Absoluttes overdådighed.

Neste ponto encerram-se os significados Bhaktivedanta do Décimo Capítulo do Śrīmad Bhagavad-gītā que trata da Opulência do Absoluto.