Skip to main content

TEXT 21

TEXT 21

Tekst

Texto

ādityānām ahaṁ viṣṇur
jyotiṣāṁ ravir aṁśumān
marīcir marutām asmi
nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī
ādityānām ahaṁ viṣṇur
jyotiṣāṁ ravir aṁśumān
marīcir marutām asmi
nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī

Synonyms

Palabra por palabra

ādityānām — af Ādityaerne; aham — Jeg er; viṣṇuḥ — den Højeste Herre; jyotiṣām — af alle himmellegemer; raviḥ — Solen; aṁśu-mān — strålende; marīciḥ — Marīci; marutām — blandt Maruterne; asmi — Jeg er; nakṣatrāṇām — blandt stjernerne; aham — Jeg er; śaśī — Månen.

ādityānām — de los ādityas; aham — Yo soy; viṣṇuḥ — el Señor Supremo; jyotiṣām — de todos los luminares; raviḥ — el Sol; aṁśu-mān — radiante; marīciḥ — Marīci; marutām — de los maruts; asmi — Yo soy; nakṣatrāṇām — de las estrellas; aham — Yo soy; śaśī — la Luna.

Translation

Traducción

Af Ādityaerne er Jeg Viṣṇu, af lys er Jeg den strålende sol, blandt Maruterne er Jeg Marīci, og af stjernerne er Jeg Månen.

De los ādityas, Yo soy Viṣṇu; de las luces, Yo soy el radiante Sol; de los maruts, Yo soy Marīci; y entre las estrellas, Yo soy la Luna.

Purport

Significado

FORKLARING: Der findes tolv Ādityaer, og af dem er Kṛṣṇa den førende. Blandt alle lysende himmellegemer er Solen det vigtigste, og i Brahma-saṁhitā accepteres Solen som den Højeste Herres funklende øje. Der er 50 former for vind, der blæser i rummet, og af disse vinde repræsenterer deres herskende guddom, Marīci, Kṛṣṇa.

Hay doce ādityas, de los cuales Kṛṣṇa es el principal. Entre todos los luminares que brillan en el cielo, el Sol es el principal de ellos, y en la Brahma-saṁhitā se dice que el Sol es el deslumbrante ojo del Señor Supremo. Existen cincuenta variedades de vientos que soplan por el espacio, y de esos vientos, la deidad controladora, Marīci, representa a Kṛṣṇa.

Blandt alle stjernerne er Månen den mest fremtrædende om natten, og derfor repræsenterer Månen Kṛṣṇa. Det fremgår af dette vers, at Månen er en af stjernerne. Derfor reflekterer stjernerne, der blinker på himlen, også Solens lys. Teorien om, at der er mange sole i universet, anerkendes ikke i den vediske litteratur. Der er kun én sol, og ligesom Månen lyser ved Solens refleksion, gør stjernerne det også. Siden Bhagavad-gītā her angiver, at Månen er en af stjernerne, er de funklende stjerner derfor ikke sole, men minder mere om Månen.

Entre las estrellas, la Luna es de lo más resaltante, en virtud de lo cual la Luna representa a Kṛṣṇa. Según este verso, parece ser que la Luna es una de las estrellas; por lo tanto, las estrellas que titilan en el cielo también reflejan la luz del Sol. La literatura védica no acepta la teoría de que en el universo hay muchos soles. El Sol es uno, y así como la Luna ilumina por el reflejo del Sol, así mismo ocurre con las estrellas. Como el Bhagavad-gītā indica aquí que la Luna es una de las estrellas, las titilantes estrellas no son soles sino que son como la Luna.