Skip to main content

TEXT 21

TEXT 21

Tekst

Text

ādityānām ahaṁ viṣṇur
jyotiṣāṁ ravir aṁśumān
marīcir marutām asmi
nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī
ādityānām ahaṁ viṣṇur
jyotiṣāṁ ravir aṁśumān
marīcir marutām asmi
nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī

Synonyms

Synonyms

ādityānām — af Ādityaerne; aham — Jeg er; viṣṇuḥ — den Højeste Herre; jyotiṣām — af alle himmellegemer; raviḥ — Solen; aṁśu-mān — strålende; marīciḥ — Marīci; marutām — blandt Maruterne; asmi — Jeg er; nakṣatrāṇām — blandt stjernerne; aham — Jeg er; śaśī — Månen.

ādityānām — von den Ādityas; aham — Ich bin; viṣṇuḥ — der Höchste Herr; jyotiṣām — von den Leuchtkörpern; raviḥ — die Sonne; aṁśumān — strahlend; marīciḥ — Marīci; marutām — von den Maruts; asmi — Ich bin; nakṣatrāṇām — von den Sternen; aham — Ich bin; śaśī — der Mond.

Translation

Translation

Af Ādityaerne er Jeg Viṣṇu, af lys er Jeg den strålende sol, blandt Maruterne er Jeg Marīci, og af stjernerne er Jeg Månen.

Von den Ādityas bin Ich Viṣṇu, von den Lichtquellen bin Ich die strahlende Sonne, von den Maruts bin Ich Marīci, und unter den Sternen bin Ich der Mond.

Purport

Purport

FORKLARING: Der findes tolv Ādityaer, og af dem er Kṛṣṇa den førende. Blandt alle lysende himmellegemer er Solen det vigtigste, og i Brahma-saṁhitā accepteres Solen som den Højeste Herres funklende øje. Der er 50 former for vind, der blæser i rummet, og af disse vinde repræsenterer deres herskende guddom, Marīci, Kṛṣṇa.

ERLÄUTERUNG: Es gibt zwölf Ādityas, von denen Kṛṣṇa das Oberhaupt ist. Von all den Leuchtkörpern, die am Himmel strahlen, steht die Sonne an erster Stelle, und in der Brahma-saṁhitā wird die Sonne als das leuchtende Auge des Höchsten Herrn bezeichnet. Es gibt fünfzig Arten von Winden, die im Raum wehen, und von diesen Winden ist Marīci die herrschende Gottheit und repräsentiert daher Kṛṣṇa.

Blandt alle stjernerne er Månen den mest fremtrædende om natten, og derfor repræsenterer Månen Kṛṣṇa. Det fremgår af dette vers, at Månen er en af stjernerne. Derfor reflekterer stjernerne, der blinker på himlen, også Solens lys. Teorien om, at der er mange sole i universet, anerkendes ikke i den vediske litteratur. Der er kun én sol, og ligesom Månen lyser ved Solens refleksion, gør stjernerne det også. Siden Bhagavad-gītā her angiver, at Månen er en af stjernerne, er de funklende stjerner derfor ikke sole, men minder mere om Månen.

Unter den Sternen am Nachthimmel ist der Mond der hellste, und daher repräsentiert er Kṛṣṇa. Aus diesem Vers geht hervor, daß der Mond zu den Sternen gehört; folglich reflektieren die Sterne, die am Himmel funkeln, ebenfalls das Licht der Sonne. Die Theorie, daß es viele Sonnen im Universum gibt, wird von der vedischen Literatur nicht bestätigt. Es gibt nur eine Sonne, und genauso wie der Mond das Licht der Sonne reflektiert, tun dies auch die Sterne. Da die Bhagavad-gītā hier erklärt, daß der Mond zu den Sternen gehört, sind die funkelnden Sterne keine Sonnen, sondern lassen sich mit dem Mond vergleichen.