TEXT 20

Tekst

Text

aham ātmā guḍākeśa
sarva-bhūtāśaya-sthitaḥ
aham ādiś ca madhyaṁ ca
bhūtānām anta eva ca

Synonyms

aham — Jeg; ātmā — sjælen; guḍākeśa — O Arjuna; sarva-bhūta — på alle levende væsener; āśaya-sthitaḥ — situeret inden i hjertet; aham — Jeg er; ādiḥ — oprindelsen; ca — også; madhyam — midten; ca — også; bhūtānām — alle levende væseners; antaḥ — slutningen; eva — afgjort; ca — og.

aham — Ich; ātmā — die Seele; guḍākeśa — o Arjuna; sarva-bhūta — aller Lebewesen; āśaya-sthitaḥ — im Herzen befindlich; aham — Ich bin; ādiḥ — der Ursprung; ca — auch; madhyam — Mitte; ca — auch; bhūtānām — aller Lebewesen; antaḥ — Ende; eva — gewiß; ca — und.

Translation

O Arjuna, Jeg er Oversjælen, der sidder i hjertet på alle levende skabninger. Jeg er begyndelsen såvel som midten og enden på alle levende væsener.

Ich bin die Überseele, o Arjuna, die in den Herzen aller Lebewesen weilt. Ich bin der Anfang, die Mitte und das Ende aller Wesen.

Purport

FORKLARING: I dette vers bliver Arjuna tiltalt som Guḍākeśa, der betyder “den, der har overvundet søvnens mørke”. Det er ikke muligt for dem, der sover i uvidenhedens mørke, at forstå, hvordan Guddommens Højeste Personlighed manifesterer Sig på forskellige måder i de materielle og åndelige verdener. Det er derfor betydningsfuldt, at Kṛṣṇa tiltaler Arjuna således. Eftersom Arjuna står over et sådant mørke, indvilliger Guddommens Personlighed i at berette om Sine mangeartede overdådigheder.

ERLÄUTERUNG: In diesem Vers wird Arjuna als Guḍākeśa angesprochen, „jemand, der die Dunkelheit des Schlafes bezwungen hat“. Diejenigen, die in der Dunkelheit der Unwissenheit schlafen, können nicht verstehen, wie Sich die Höchste Persönlichkeit Gottes auf verschiedene Weise in der materiellen und in der spirituellen Welt manifestiert. Deshalb ist die Anrede, die Kṛṣṇa in diesem Vers für Arjuna gebraucht, sehr bedeutsam. Weil Arjuna über solcher Dunkelheit steht, erklärt Sich die Persönlichkeit Gottes bereit, Ihre verschiedenen Füllen zu beschreiben.

Som det første fortæller Kṛṣṇa Arjuna, at Han i Sin primære ekspansion er sjælen i hele den kosmiske manifestation. Før den materielle skabelse antager den Højeste Herre gennem Sin fuldstændige ekspansion puruṣa-inkarnationen, og det er fra Ham, at alting begynder. Derfor er Han ātmā, sjælen i mahat-tattva, de universelle elementer. Den totale materielle energi er ikke årsag til skabelsen. I virkeligheden træder Mahā-viṣṇu ind i mahat-tattva, den totale materielle energi. Han er sjælen. Efter at Mahā-viṣṇu er trådt ind i de manifesterede universer, manifesterer Han igen Sig selv som Oversjælen i alle levende væsener. Vi kan se, at det levende væsens personlige krop eksisterer på grund af den åndelige gnists tilstedeværelse. Uden den åndelige gnist kan kroppen ikke udvikle sig. På samme måde kan den materielle manifestation ikke udvikle sig, hvis den Højeste Sjæl, Kṛṣṇa, ikke træder ind i den. Som der står i Subāla Upaniṣad, prakṛty-ādi-sarva-bhūtāntar-yāmī sarva- śeṣī ca nārāyaṇaḥ: “Guddommens Højeste Personlighed eksisterer som Oversjælen i alle manifesterede universer.”

Kṛṣṇa teilt Arjuna als erstes mit, daß Er in Form Seiner ersten Viṣṇu- Erweiterung die Seele der gesamten kosmischen Manifestation ist. Vor der materiellen Schöpfung manifestiert Sich der Höchste Herr durch Seine vollständige Erweiterung in Form der puruṣa-Inkarnationen, und von Ihm nimmt alles seinen Anfang. Deshalb ist Er ātmā, die Seele des mahat-tattva, das heißt der universalen Elemente. Die gesamte materielle Energie ist nicht die Ursache der Schöpfung; die eigentliche Ursache ist der Mahā-viṣṇu, der in das mahat-tattva, die gesamte materielle Energie, eingeht. Er ist die Seele. Wenn Mahā-viṣṇu in die erschaffenen Universen eingeht, manifestiert Er Sich als Überseele in jedem einzelnen Lebewesen. Wir wissen aus Erfahrung, daß der Körper des Lebewesens aufgrund der Gegenwart des spirituellen Funkens existiert, ohne den sich der Körper nicht entwickeln kann. In ähnlicher Weise kann sich die materielle Manifestation nur dann entwickeln, wenn die Höchste Seele, Kṛṣṇa, in sie eingeht. In der Subāla Upaniṣad heißt es: prakṛty-ādi-sarva-bhūtāntar-yāmī sarva-śeṣī ca nārāyaṇaḥ. „Die Höchste Persönlichkeit Gottes existiert als Überseele in allen manifestierten Universen.“

De tre puruṣa-avatāraer beskrives i Śrīmad-Bhāgavatam. De bliver også beskrevet i Nārada Pañcarātra, der er en af Sātvata-tantraerne. Viṣṇos tu trīṇi rūpāṇi, puruṣākhyāny atho viduḥ: Guddommens Højeste Personlighed manifesterer Sig i tre aspekter som Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu, Garbhodakaśāyī Viṣṇu og Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu i denne materielle manifestation. Mahā-viṣṇu eller Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu beskrives i Brahma-saṁhitā (5.47). Yaḥ kāraṇārṇava-jale bhajati sma yoga-nidrām: Den Højeste Herre, Kṛṣṇa, der er alle årsagers årsag, lægger Sig ned i det kosmiske ocean som Mahā-viṣṇu. Guddommens Højeste Personlighed er således begyndelsen til dette univers, opretholderen af de universelle manifestationer og enden på al energi.

Die drei puruṣa-avatāras werden im Śrīmad-Bhāgavatam beschrieben. Eine weitere Beschreibung findet man im Nārada Pañcarātra, einem der Sātvata-tantras. Viṣṇos tu trīṇi rūpāṇi puruṣākhyāny atho viduḥ: Die Höchste Persönlichkeit Gottes erscheint in der materiellen Manifestation in drei Aspekten – als Kāraṇodaka-śāyī Viṣṇu, Garbhodaka-śāyī Viṣṇu und Kṣīrodaka-śāyī Viṣṇu. Der Mahā-viṣṇu, auch Kāraṇodaka- śāyī Viṣṇu genannt, wird in der Brahma-saṁhitā (5.47) beschrieben. Yaḥ kāra ṇārṇava-jale bhajati sma yoga-nidrām: Der Höchste Herr, Kṛṣṇa, die Ursache aller Ursachen, legt Sich im kosmischen Ozean als Mahā- viṣṇu nieder. Folglich ist die Höchste Persönlichkeit Gottes der Anfang dieses Universums, der Erhalter der universalen Manifestationen sowie das Ende aller Energie.