TEXTS 12-13

Tekst

Text

arjuna uvāca
paraṁ brahma paraṁ dhāma
pavitraṁ paramaṁ bhavān
puruṣaṁ śāśvataṁ divyam
ādi-devam ajaṁ vibhum

āhus tvām ṛṣayaḥ sarve
devarṣir nāradas tathā
asito devalo vyāsaḥ
svayaṁ caiva bravīṣi me

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; param — den højeste; brahma — sandhed; param — den højeste; dhāma — opretholdelse; pavitram — rene; paramam — den højeste; bhavān — Du; puruṣam — personlighed; śāśvatam — den evige; divyam — den transcendentale; ādi-devam — den oprindelige Herre; ajam — den ufødte; vibhum — den største; āhuḥ — siger; tvām — om Dig; ṛṣayaḥ — vismænd; sarve — alle; deva-ṛṣiḥ — helgenen blandt halvguder; nāradaḥ — Nārada; tathā — også; asitaḥ — Asita; devalaḥ — Devala; vyāsaḥ — Vyāsa; svayam — personligt; ca — også; eva — afgjort; bravīṣi — Du forklarer; me — for mig.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sprach; param — die höchste; brahma — Wahrheit; param — höchste; dhāma — Stütze; pavitram — rein; paramam — höchste; bhavān — Du; puruṣam — Persönlichkeit; śāśvatam — ewige; divyam — transzendentale; ādi-devam — der ursprüngliche Herr; ajam — ungeboren; vibhum — der Größte; āhuḥ — sagen; tvām — von Dir; ṛṣayaḥ — Weisen; sarve — alle; deva-ṛṣiḥ — der Weise unter den Halbgöttern; nāradaḥ — Nārada; tathā — auch; asitaḥ — Asita; devalaḥ — Devala; vyāsaḥ — Vyāsa; svayam — persönlich; ca — auch; eva — gewiß; bravīṣī — Du erklärst; me — mir.

Translation

Arjuna sagde: Du er Guddommens Højeste Personlighed, den højeste bolig, den reneste, den Absolutte Sandhed. Du er den evige, transcendentale, oprindelige person, den ufødte, den største af alle. Alle de store vismænd som Nārada, Asita, Devala og Vyāsa bekræfter denne sandhed om Dig, og nu bekendtgør Du den Selv for mig.

Arjuna sprach: Du bist die Höchste Persönlichkeit Gottes, das höchste Reich, der Reinste, die Absolute Wahrheit. Du bist die ewige, transzendentale, ursprüngliche Person, der Ungeborene, der Größte. Alle bedeutenden Weisen, wie Nārada, Asita, Devala und Vyāsa, bestätigen diese Wahrheit über Dich, und jetzt erklärst Du es mir Selbst.

Purport

FORKLARING: Med disse to vers giver den Højeste Herre māyāvādī- filosoffen en chance, for her er det tydeligt, at den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Efter i dette kapitel at have hørt Bhagavad-gītās fire essentielle vers blev Arjuna helt fri for enhver tvivl og accepterede Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Han erklærer straks frimodigt: “Du er paraṁ brahma, Guddommens Højeste Personlighed.” Og tidligere udtalte Kṛṣṇa, at Han er ophav til alt og alle. Alle halvguder og alle mennesker er afhængige af Ham. I deres uvidenhed tror mennesker og halvguder, at de er absolutte og uafhængige af Guddommens Højeste Personlighed. Den uvidenhed forsvinder fuldstændigt, når man gør hengiven tjeneste. Det blev allerede forklaret af Herren i det foregående vers. Nu accepterer Arjuna ved Hans barmhjertighed Ham som den Højeste Sandhed i overensstemmelse med den vediske forståelse. Det er ikke, fordi Kṛṣṇa er Arjunas fortrolige ven, at Arjuna smigrer Ham ved at kalde Ham Guddommens Højeste Personlighed, den Absolutte Sandhed. Alt, som Arjuna udtrykker i disse to vers, bekræftes i Vedaerne som sandhed. De vediske læresætninger bekræfter, at kun den, der engagerer sig i hengiven tjeneste til den Højeste Herre, kan forstå Ham, imens andre ikke kan forstå Ham. Hvert eneste ord, som Arjuna kommer med i dette vers, bekræftes af de vediske instruktioner.

ERLÄUTERUNG: Mit diesen beiden Versen gibt der Höchste Herr dem Māyāvādī-Philosophen eine Chance, den Unterschied zwischen dem Höchsten und der individuellen Seele deutlich zu verstehen. Nachdem Arjuna die essentiellen vier Verse der Bhagavad-gītā in diesem Kapitel gehört hatte, wurde er von allen Zweifeln völlig frei und erkannte Kṛṣṇa als die Höchste Persönlichkeit Gottes an. Sogleich erklärt er unmißverständlich: „Du bist paraṁ brahma, die Höchste Persönlichkeit Gottes.“ Und an früherer Stelle sagte Kṛṣṇa, daß Er der Schöpfer von allem und jedem ist. Jeder Halbgott und jeder Mensch ist von Ihm abhängig. Menschen und Halbgötter denken aus Unwissenheit, sie seien absolut und von der Höchsten Persönlichkeit Gottes unabhängig. Diese Unwissenheit wird durch hingebungsvollen Dienst auf vollkommene Weise beseitigt, wie es der Herr bereits im vorangegangenen Vers erklärt hat. Nun erkennt Arjuna Kṛṣṇa durch dessen Gnade als die Höchste Wahrheit an, was auch mit den vedischen Anweisungen übereinstimmt. Wenn Arjuna Kṛṣṇa als die Höchste Persönlichkeit Gottes, die Absolute Wahrheit, anspricht, so tut er dies nicht, um Ihm zu schmeicheln, nur weil Kṛṣṇa sein vertrauter Freund ist. Alles, was Arjuna in diesen beiden Versen sagt, wird von der vedischen Wahrheit bestätigt. Die vedischen Unterweisungen besagen, daß nur jemand, der sich dem hingebungsvollen Dienst des Höchsten Herrn zuwendet, Ihn verstehen kann, und niemand sonst. Jedes einzelne Wort dieses von Arjuna gesprochenen Verses wird von den vedischen Unterweisungen bestätigt.

Der står i Kena Upaniṣad, at den Højeste Brahman er grundlaget for alting, og Kṛṣṇa har allerede forklaret, at alt hviler på Ham. Muṇḍaka Upaniṣad bekræfter, at den Højeste Herre, i hvem alt hviler, kun kan erkendes af dem, der tænker på Ham uden ophør. Denne konstante erindring af Kṛṣṇa kaldes smaraṇam og er en af metoderne i hengiven tjeneste. Det er kun igennem hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, at man kan forstå sin position og slippe af med denne materielle krop.

In der Kena Upaniṣad heißt es, daß das Höchste Brahman der Ruheort von allem ist, und Kṛṣṇa hat bereits erklärt, daß alles auf Ihm ruht. Die Muṇḍaka Upaniṣad bestätigt, daß der Höchste Herr, in dem alles ruht, nur von denjenigen erkannt werden kann, die ständig an Ihn denken. Dieses ständige Denken an Kṛṣṇa wird smaraṇam genannt und ist eine der Methoden des hingebungsvollen Dienstes. Einzig und allein durch hingebungsvollen Dienst zu Kṛṣṇa kann man seine eigene Stellung verstehen und den materiellen Körper hinter sich lassen.

I Vedaerne bliver den Højeste Herre accepteret som den reneste af de rene. Den, der forstår, at Kṛṣṇa er den reneste blandt de rene, kan blive renset for alle syndige handlinger. Hvis man ikke overgiver sig til den Højeste Herre, kan man ikke blive renset for syndige handlinger. Arjunas accept af Kṛṣṇa som den allerreneste er helt på linje med den vediske litteraturs instruktioner. Dette bekræftes også af forskellige store personligheder, af hvem Nārada er den vigtigste.

In den Veden wird der Höchste Herr als der Reinste der Reinen bezeichnet. Wer versteht, daß Kṛṣṇa der Reinste der Reinen ist, kann von allen sündhaften Tätigkeiten gereinigt werden. Man kann nur von sündhaftem Handeln geheilt werden, wenn man sich dem Höchsten Herrn ergibt. Daß Arjuna Kṛṣṇa als den höchsten Reinen anerkennt, steht im Einklang mit den Unterweisungen der vedischen Literatur. Hiermit stimmen auch bedeutende Persönlichkeiten überein, von denen Nārada das Oberhaupt ist.

Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, og man bør altid meditere på Ham og nyde sit transcendentale forhold til Ham. Han er den højeste eksistens. Han er fri for kropslige behov og for fødsel og død. Ikke kun Arjuna bekræfter dette; det samme finder vi også i hele den vediske litteratur, Purāṇaerne og de historiske skildringer. Kṛṣṇa bliver beskrevet således i hele den vediske litteratur, og den Højeste Herre bemærker også Selv i kapitel 4: “Skønt Jeg er ufødt, viser Jeg Mig på denne jord for at etablere religiøse principper.” Han er den yderste oprindelse. Han har ingen årsag, for Han er alle årsagers årsag, og alt kommer fra Ham. Denne fuldkomne viden kan opnås ved den Højeste Herres barmhjertighed.

Kṛṣṇa ist die Höchste Persönlichkeit Gottes, und man sollte immer über Ihn meditieren und seine transzendentale Beziehung zu Ihm genießen. Er ist die höchste Existenz. Er ist frei von körperlichen Bedürfnissen, frei von Geburt und Tod. Nicht nur Arjuna bestätigt dies, sondern auch sämtliche vedischen Schriften, die Purāṇas und andere historische Aufzeichnungen. In allen vedischen Schriften wird Kṛṣṇa auf diese Weise beschrieben, und auch der Höchste Herr Selbst sagt im Vierten Kapitel: „Obwohl Ich ungeboren bin, erscheine Ich auf der Erde, um die religiösen Prinzipien festzulegen.“ Kṛṣṇa ist der höchste Ursprung. Er hat keine Ursache, denn Er ist die Ursache aller Ursachen, und alles geht von Ihm aus. Dieses vollkommene Wissen kann man durch die Gnade des Höchsten Herrn erfahren.

Arjuna udtrykker sig her ved Kṛṣṇas nåde. Hvis vi gerne vil forstå Bhagavad-gītā, må vi acceptere det, der bliver sagt i disse to vers. Dette kaldes paramparā-systemet, accept af discipelrækken. Man kan ikke forstå Bhagavad-gītā, hvis man ikke forbinder sig med discipelsuccessionen. Det kan ikke lade sig gøre gennem såkaldt akademisk uddannelse. Desværre holder de, der er stolte af deres akademiske uddannelse, på trods af nok så mange beviser i den vediske litteratur fast i deres stædige overbevisning om, at Kṛṣṇa er en almindelig person.

Arjunas Erkenntnis war nur durch die Gnade Kṛṣṇas möglich. Wenn wir die Bhagavad-gītā verstehen wollen, sollten wir die Aussagen dieser beiden Verse akzeptieren. Dies nennt man das paramparā-System, das Annehmen der Schülernachfolge. Nur wer der Schülernachfolge angehört, kann die Bhagavad-gītā verstehen. Durch sogenannte akademische Bildung ist dies nicht möglich. Leider halten diejenigen, die auf ihre akademische Bildung stolz sind, trotz zahlreicher Nachweise in den vedischen Schriften hartnäckig an ihrer Überzeugung fest, Kṛṣṇa sei ein gewöhnlicher Mensch.