Skip to main content

KAPITEL ET:

Chapter One

Besigtigelse af hærene på Kurukṣetras slagmark

Observing the Armies on the Battlefield of Kurukṣetra

TEXT 1:
Dhṛtarāṣṭra sagde: O Sañjaya, hvad gjorde mine sønner og Pāṇḍus sønner efter at have taget opstilling på Kurukṣetras pilgrimssted, kamplystne som de var?
TEXT 1:
Dhṛtarāṣṭra said: O Sañjaya, after my sons and the sons of Pāṇḍu assembled in the place of pilgrimage at Kurukṣetra, desiring to fight, what did they do?
TEXT 2:
Sañjaya sagde: O Konge, efter at have skuet over hæren, der var opstillet af Pāṇḍus sønner i militær slagorden, gik Kong Duryodhana til sin lærer og talte følgende ord.
TEXT 2:
Sañjaya said: O King, after looking over the army arranged in military formation by the sons of Pāṇḍu, King Duryodhana went to his teacher and spoke the following words.
TEXT 3:
O min lærer, betragt Pāṇḍus sønners mægtige hær, der er blevet opstillet med så stor færdighed af din intelligente discipel, Drupadas søn.
TEXT 3:
O my teacher, behold the great army of the sons of Pāṇḍu, so expertly arranged by your intelligent disciple the son of Drupada.
TEXT 4:
Dér i deres hær findes der mange tapre bueskytter, der kan måle sig med Bhīma og Arjuna i kamp – store krigere som Yuyudhāna, Virāṭa og Drupada.
TEXT 4:
Here in this army are many heroic bowmen equal in fighting to Bhīma and Arjuna: great fighters like Yuyudhāna, Virāṭa and Drupada.
TEXT 5:
Der er også store heroiske krigere som Dhṛṣtaketu, Cekitāna, Kāśirāja, Purujit, Kuntibhoja og Śaibya.
TEXT 5:
There are also great heroic, powerful fighters like Dhṛṣṭaketu, Cekitāna, Kāśirāja, Purujit, Kuntibhoja and Śaibya.
TEXT 6:
Der er den mægtige Yudhāmanyu, den meget kraftfulde Uttamaujā såvel som Subhadrās søn og Draupadīs sønner. Alle disse krigere er store stridsvognskæmpere.
TEXT 6:
There are the mighty Yudhāmanyu, the very powerful Uttamaujā, the son of Subhadrā and the sons of Draupadī. All these warriors are great chariot fighters.
TEXT 7:
O du bedste blandt brāhmaṇaer, lad mig fortælle dig om de kaptajner, der specielt egner sig til at lede mine militærstyrker.
TEXT 7:
But for your information, O best of the brāhmaṇas, let me tell you about the captains who are especially qualified to lead my military force.
TEXT 8:
Der er personer som dig selv, Bhīṣma, Karṇa, Kṛpa, Aśvatthāmā, Vikarṇa og Somadattas søn ved navn Bhūriśravā, der altid er sejrrige i kamp.
TEXT 8:
There are personalities like you, Bhīṣma, Karṇa, Kṛpa, Aśvatthāmā, Vikarṇa and the son of Somadatta called Bhūriśravā, who are always victorious in battle.
TEXT 9:
Der er mange andre helte, der er rede til at ofre livet for min skyld. De er alle veludrustede med forskellige slags våben, og alle er de kyndige i den militære videnskab.
TEXT 9:
There are many other heroes who are prepared to lay down their lives for my sake. All of them are well equipped with different kinds of weapons, and all are experienced in military science.
TEXT 10:
Vores styrke er umålelig, og vi er fuldt ud beskyttet af bedstefader Bhīṣma, mens Pāṇḍavaernes styrke, der omhyggeligt beskyttes af Bhīma, er begrænset.
TEXT 10:
Our strength is immeasurable, and we are perfectly protected by Grandfather Bhīṣma, whereas the strength of the Pāṇḍavas, carefully protected by Bhīma, is limited.
TEXT 11:
Nu må I alle yde bedstefader Bhīṣma fuld støtte derfra, hvor I står på jeres respektive strategiske placeringer i hærens slagorden.
TEXT 11:
All of you must now give full support to Grandfather Bhīṣma, as you stand at your respective strategic points of entrance into the phalanx of the army.
TEXT 12:
Bhīṣma, Kuru-dynastiet og krigernes store, tapre bedstefader, blæste da højt i sin konkylie og fremkaldte en lyd som en løves brøl til stor glæde for Duryodhana.
TEXT 12:
Then Bhīṣma, the great valiant grandsire of the Kuru dynasty, the grandfather of the fighters, blew his conchshell very loudly, making a sound like the roar of a lion, giving Duryodhana joy.
TEXT 13:
Derefter istemtes med ét alle konkylier, trommer, pauker, horn og trompeter samtidigt, og den samlede lyd var øredøvende.
TEXT 13:
After that, the conchshells, drums, bugles, trumpets and horns were all suddenly sounded, and the combined sound was tumultuous.
TEXT 14:
På den anden side blæste både Herren Kṛṣṇa og Arjuna, der befandt sig i en stor stridsvogn, der var forspændt med hvide heste, i deres transcendentale konkylier.
TEXT 14:
On the other side, both Lord Kṛṣṇa and Arjuna, stationed on a great chariot drawn by white horses, sounded their transcendental conchshells.
TEXT 15:
Herren Kṛṣṇa blæste i Sin konkylie ved navn Pāñcajanya, Arjuna blæste i sin, Devadatta, og Bhīma, ædedolken, der var kendt for sine herkuliske bedrifter, blæste i sin skrækindjagende konkylie ved navn Pauṇḍra.
TEXT 15:
Lord Kṛṣṇa blew His conchshell, called Pāñcajanya; Arjuna blew his, the Devadatta; and Bhīma, the voracious eater and performer of herculean tasks, blew his terrific conchshell, called Pauṇḍra.
TEXTS 16-18:
Kong Yudhiṣṭhira, Kuntīs søn, blæste i sin konkylie, Ananta-vijaya, og Nakula og Sahadeva blæste i konkylierne ved navn Sughoṣa og Maṇipuṣpaka. Den store bueskytte kongen af Kāśī og den mægtige kriger Śikhaṇḍī samt Dhṛṣṭadyumna, Virāṭa og den uovervindelige Sātyaki tillige med Drupada, Draupadīs sønner og de andre såsom Subhadrās stærkarmede søn blæste alle i deres respektive konkylier, O Konge.
TEXTS 16-18:
King Yudhiṣṭhira, the son of Kuntī, blew his conchshell, the Ananta-vijaya, and Nakula and Sahadeva blew the Sughoṣa and Maṇipuṣpaka. That great archer the King of Kāśī, the great fighter Śikhaṇḍī, Dhṛṣṭadyumna, Virāṭa, the unconquerable Sātyaki, Drupada, the sons of Draupadī, and others, O King, such as the mighty-armed son of Subhadrā, all blew their respective conchshells.
TEXT 19:
Lyden af disse forskellige konkylier var øredøvende. Den genlød både i himmelen og på Jorden og sønderknuste Dhṛtarāṣṭras sønners hjerter.
TEXT 19:
The blowing of these different conchshells became uproarious. Vibrating both in the sky and on the earth, it shattered the hearts of the sons of Dhṛtarāṣṭra.
TEXT 20:
På det tidspunkt løftede Arjuna, Pāṇḍus søn, der sad i stridsvognen, hvis flag var mærket med Hanumān, sin bue og beredte sig på at affyre sine pile. O Konge, efter at have betragtet Dhṛtarāṣṭras sønner, der var opstillet i militær slagorden, talte Arjuna disse ord til Hṛṣīkeśa [Herren Kṛṣṇa].
TEXT 20:
At that time Arjuna, the son of Pāṇḍu, seated in the chariot bearing the flag marked with Hanumān, took up his bow and prepared to shoot his arrows. O King, after looking at the sons of Dhṛtarāṣṭra drawn in military array, Arjuna then spoke to Lord Kṛṣṇa these words.
TEXTS 21-22:
Arjuna sagde: O Du ufejlbarlige, vær god at føre min stridsvogn ind mellem de to hære, så jeg kan se dem, der er til stede her med et ønske om at kæmpe, og mod hvem jeg må dyste i dette store slag.
TEXTS 21-22:
Arjuna said: O infallible one, please draw my chariot between the two armies so that I may see those present here, who desire to fight, and with whom I must contend in this great trial of arms.
TEXT 23:
Lad mig se, hvem der er kommet her for at kæmpe med ønsket om at behage Dhṛtarāṣṭras ondsindede søn.
TEXT 23:
Let me see those who have come here to fight, wishing to please the evil-minded son of Dhṛtarāṣṭra.
TEXT 24:
Sañjaya sagde: O Bharatas efterkommer, efter at være blevet tiltalt således af Arjuna kørte Herren Kṛṣṇa den fornemme stridsvogn ind mellem de to hære.
TEXT 24:
Sañjaya said: O descendant of Bharata, having thus been addressed by Arjuna, Lord Kṛṣṇa drew up the fine chariot in the midst of the armies of both parties.
TEXT 25:
I tilstedeværelse af Bhīṣma, Droṇa og alle verdens andre ledere bemærkede Herren: “Se blot, Pārtha, hvordan alle Kuruerne er forsamlede her!”
TEXT 25:
In the presence of Bhīṣma, Droṇa and all the other chieftains of the world, the Lord said, “Just behold, Pārtha, all the Kurus assembled here.”
TEXT 26:
Der blandt begge siders hære kunne Arjuna se sine fædre, bedstefædre, lærere, morbrødre, brødre, sønner, sønnesønner og venner såvel som sine svigerfædre og velyndere.
TEXT 26:
There Arjuna could see, within the midst of the armies of both parties, his fathers, grandfathers, teachers, maternal uncles, brothers, sons, grandsons, friends, and also his fathers-in-law and well-wishers.
TEXT 27:
Da Kuntīs søn Arjuna så alle disse forskellige venner og slægtninge, blev han overvældet af medfølelse og talte således.
TEXT 27:
When the son of Kuntī, Arjuna, saw all these different grades of friends and relatives, he became overwhelmed with compassion and spoke thus.
TEXT 28:
Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, når jeg ser mine venner og slægtninge til stede foran mig med en sådan kampiver, føler jeg mine lemmer skælve og min mund blive tør.
TEXT 28:
Arjuna said: My dear Kṛṣṇa, seeing my friends and relatives present before me in such a fighting spirit, I feel the limbs of my body quivering and my mouth drying up.
TEXT 29:
Hele min krop skælver, hårene rejser sig, huden brænder, og buen Gāṇḍīva falder fra min hånd.
TEXT 29:
My whole body is trembling, my hair is standing on end, my bow Gāṇḍīva is slipping from my hand, and my skin is burning.
TEXT 30:
Jeg er nu ude af stand til at stå her længere. Jeg glemmer mig selv, og mit sind vakler. Jeg aner kun ondt, O Kṛṣṇa, Du Keśī-dæmonens banemand.
TEXT 30:
I am now unable to stand here any longer. I am forgetting myself, and my mind is reeling. I see only causes of misfortune, O Kṛṣṇa, killer of the Keśī demon.
TEXT 31:
Jeg ser intet godt komme ud af at dræbe mine egne slægtninge i dette slag, ligesom jeg heller ikke kan tragte efter nogen efterfølgende sejr, kongerige eller lykke, min kære Kṛṣṇa.
TEXT 31:
I do not see how any good can come from killing my own kinsmen in this battle, nor can I, my dear Kṛṣṇa, desire any subsequent victory, kingdom or happiness.
TEXTS 32-35:
O Govinda, til hvilken nytte er et kongerige, lykken eller selve livet, når alle de, for hvem vi ønsker disse ting, nu står over for os på slagmarken? O Madhusūdana, når de lærere, fædre, sønner, bedstefædre, morbrødre, svigerfædre, sønnesønner, svogre og andre slægtninge, der er til stede her, er rede til at ofre deres liv og ejendom, hvorfor skulle jeg da dræbe dem, selv hvis de ellers måtte dræbe mig? O opretholder af alle levende væsener, end ikke i bytte for de tre verdener – for ikke at tale om denne jord – er jeg rede til at kæmpe mod dem. Hvilken glæde kan vi have af at slå Dhṛtarāṣṭras sønner ihjel?
TEXTS 32-35:
O Govinda, of what avail to us are a kingdom, happiness or even life itself when all those for whom we may desire them are now arrayed on this battlefield? O Madhusūdana, when teachers, fathers, sons, grandfathers, maternal uncles, fathers-in-law, grandsons, brothers-in-law and other relatives are ready to give up their lives and properties and are standing before me, why should I wish to kill them, even though they might otherwise kill me? O maintainer of all living entities, I am not prepared to fight with them even in exchange for the three worlds, let alone this earth. What pleasure will we derive from killing the sons of Dhṛtarāṣṭra?
TEXT 36:
Synd vil overvælde os, hvis vi dræber disse angribere. Det er derfor ikke rigtigt af os at slå Dhṛtarāṣṭras sønner og vores venner ihjel. Hvad vil vi vinde derved, O Kṛṣṇa, Du lykkegudindens ægtemand, og hvordan kan vi finde glæde i at dræbe vor egen familie?
TEXT 36:
Sin will overcome us if we slay such aggressors. Therefore it is not proper for us to kill the sons of Dhṛtarāṣṭra and our friends. What should we gain, O Kṛṣṇa, husband of the goddess of fortune, and how could we be happy by killing our own kinsmen?
TEXTS 37-38:
O Janārdana, skønt disse mennesker er besat af grådighed og intet forkert ser i at dræbe deres egen familie eller strides med venner, hvorfor skulle vi, der kan se forbrydelsen i at udslette en familie, involvere os i disse syndige handlinger?
TEXTS 37-38:
O Janārdana, although these men, their hearts overtaken by greed, see no fault in killing one’s family or quarreling with friends, why should we, who can see the crime in destroying a family, engage in these acts of sin?
TEXT 39:
Med dynastiets udslettelse går den evige familietradition til grunde, og derved bliver resten af familien involveret i irreligion.
TEXT 39:
With the destruction of the dynasty, the eternal family tradition is vanquished, and thus the rest of the family becomes involved in irreligion.
TEXT 40:
O Kṛṣṇa, når irreligion er fremherskende i familien, bliver familiens kvinder fordærvede, og kvindestandens fornedrelse giver ophav til uønsket afkom, O Du Vṛṣṇis efterkommer.
TEXT 40:
When irreligion is prominent in the family, O Kṛṣṇa, the women of the family become polluted, and from the degradation of womanhood, O descendant of Vṛṣṇi, comes unwanted progeny.
TEXT 41:
Når der sker en forøgelse af den uønskede befolkning, opstår der med sikkerhed en helvedesagtig situation for familien såvel som for dem, der ødelægger familietraditionen. Forfædrene til sådanne fordærvede familier falder ned, for de rituelle offergaver af mad og vand til dem ophører fuldstændigt.
TEXT 41:
An increase of unwanted population certainly causes hellish life both for the family and for those who destroy the family tradition. The ancestors of such corrupt families fall down, because the performances for offering them food and water are entirely stopped.
TEXT 42:
Igennem de onde gerninger, der begås af dem, der ødelægger familietraditionen og derved giver ophav til uønskede børn, tilintetgøres alle former for samfundsprojekter og aktiviteter til gavn for familien.
TEXT 42:
By the evil deeds of those who destroy the family tradition and thus give rise to unwanted children, all kinds of community projects and family welfare activities are devastated.
TEXT 43:
O Kṛṣṇa, Du folkets opretholder, jeg har hørt fra discipelrækken, at de, hvis familietraditioner er gået til grunde, bestandigt dvæler i helvede.
TEXT 43:
O Kṛṣṇa, maintainer of the people, I have heard by disciplic succession that those whose family traditions are destroyed dwell always in hell.
TEXT 44:
Ak, hvor er det mærkeligt, at vi bereder os på at begå yderst syndige handlinger! Fordi vi tilskyndes af begæret efter at nyde kongelig lykke, er vi parate til at dræbe vore egne slægtninge.
TEXT 44:
Alas, how strange it is that we are preparing to commit greatly sinful acts. Driven by the desire to enjoy royal happiness, we are intent on killing our own kinsmen.
TEXT 45:
Det ville være bedre for mig, hvis Dhṛtarāṣṭras sønner med våben i hånd dræbte mig ubevæbnet og modstandsløs på slagmarken.
TEXT 45:
Better for me if the sons of Dhṛtarāṣṭra, weapons in hand, were to kill me unarmed and unresisting on the battlefield.
TEXT 46:
Sañjaya sagde: Efter at have talt således på slagmarken kastede Arjuna sin bue og sine pile fra sig og satte sig ned i stridsvognen med sindet overvældet af sorg.
TEXT 46:
Sañjaya said: Arjuna, having thus spoken on the battlefield, cast aside his bow and arrows and sat down on the chariot, his mind overwhelmed with grief.