TEXT 41

Tekst

Texte

saṅkaro narakāyaiva
kula-ghnānāṁ kulasya ca
patanti pitaro hy eṣāṁ
lupta-piṇḍodaka-kriyāḥ

Synonyms

saṅkaraḥ — sådanne uønskede børn; narakāya — skaber helvedesagtigt liv; eva — afgjort; kula-ghnānām — for dem, der dræber familien; kulasya — for familien; ca — også; patanti — falder ned; pitaraḥ — forfædre; hi — sandelig; eṣām — deres; lupta — er blevet indstillet; piṇḍa — offer af føde; udaka — og vand; kriyāḥ — hvis offerhandlinger.

saṅkaraḥ: cette progéniture non désirée; narakāya: rend la vie infernale; eva: certes; kula-ghnānām: pour ceux qui détruisent la famille; kulasya: pour la famille; ca: aussi; patanti: tombent; pitaraḥ: les ancêtres; hi: certes; eṣām: à eux; lupta: interrompues; piṇḍa: d’offrandes de nourriture; udaka: et d’eau; kriyāḥ: les pratiques.

Translation

Når der sker en forøgelse af den uønskede befolkning, opstår der med sikkerhed en helvedesagtig situation for familien såvel som for dem, der ødelægger familietraditionen. Forfædrene til sådanne fordærvede familier falder ned, for de rituelle offergaver af mad og vand til dem ophører fuldstændigt.

L’accroissement du nombre de ces indésirables plonge la famille et ceux qui en ont détruit les traditions dans une existence infernale. Les ancêtres de ces familles dépravées choient, car on cesse de leur faire des oblations d’eau et de nourriture.

Purport

FORKLARING: Ifølge de regler og forskrifter, der gælder for frugtstræbende handlinger, er det nødvendigt med jævne mellemrum at ofre mad og vand til familiens forfædre. Disse offerhandlinger foregår ved at tilbede Viṣṇu, for ved at indtage resterne af mad, der er ofret til Viṣṇu, kan man blive udfriet fra alle former for syndige reaktioner. Undertiden lider forfædrene under forskellige syndige reaktioner, og det kan hænde, at nogle af dem ikke engang kan få en grov fysisk krop og bliver tvunget til at forblive i deres subtile kroppe som spøgelser. Når deres efterkommere derfor ofrer rester af prasāda til dem, forløses forfædrene fra deres spøgelsestilstand eller andre former for lidelsesfyldt liv. En sådan hjælp til forfædrene er en familietradition, og de, der ikke er i hengivent liv, har pligt til at udføre sådanne ritualer. Den, der er engageret i det hengivne liv, behøver dog ikke at udføre den slags ritualer. Man kan udfri hundredvis og tusindvis af forfædre fra al mulig lidelse blot ved at gøre hengiven tjeneste. Der står skrevet i Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.41):

Selon la tradition védique, ceux qui recherchent des bienfaits matériels doivent régulièrement faire des oblations d’eau et de nourriture aux ancêtres de la famille. Cette nourriture est d’abord offerte à Viṣṇu, puis les reliefs sanctifiés de l’offrande (prasādam) sont présentés aux ancêtres car le prasādam a le pouvoir de délivrer tout homme des conséquences de ses actes coupables. Il est possible en effet que nos ancêtres souffrent encore des conséquences de leurs péchés, que certains d’entre eux ne puissent obtenir un corps physique et soient obligés de vivre dans un corps subtil, comme des fantômes. Leur offrir ce prasādam, c’est leur permettre de sortir des conditions misérables dans lesquelles ils se trouvent. Il appartient à la tradition familiale de garantir cette assistance. Ceux qui ne se vouent pas pleinement à Dieu doivent impérativement exécuter ce rituel. Le dévot du Seigneur n’a pas ce devoir car il lui est donné, par la seule force de ses actes dévotionnels, de libérer des milliers d’ancêtres de toutes sortes de souffrances. Le Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.41) dit à ce propos:

devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ
na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
gato mukundaṁ parihṛtya kartam

“Den, der opgiver alle forpligtelser og søger tilflugt ved lotusfødderne af Mukunda, skænkeren af befrielse, og som oprigtigt følger denne vej, har ingen forpligtelser hverken over for halvguderne, vismændene, levende væsener generelt, familiemedlemmer, menneskeheden eller forfædrene.” Sådanne forpligtelser indfries automatisk, når man gør hengiven tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed.

« Celui qui a pris refuge aux pieds pareils-au-lotus de Mukunda, le pourvoyeur de la libération, qui s’est défait de tout engagement et suit sérieusement la voie de la dévotion, n’a plus ni devoirs ni obligations envers les devas, les sages, la famille, les ancêtres, l’humanité et les êtres en général. » Il lui suffit de servir Dieu, la Personne Suprême, pour s’en acquitter automatiquement.