Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL ET:

TEXT 39

TEXT 39

Tekst

Texte

kula-kṣaye praṇaśyanti
kula-dharmāḥ sanātanāḥ
dharme naṣṭe kulaṁ kṛtsnam
adharmo ’bhibhavaty uta
kula-kṣaye praṇaśyanti
kula-dharmāḥ sanātanāḥ
dharme naṣṭe kulaṁ kṛtsnam
adharmo ’bhibhavaty uta

Synonyms

Synonyms

kula-kṣaye — ved at udslette familien; praṇaśyanti — går til grunde; kula- dharmāḥ — familietraditionerne; sanātanāḥ — de evige; dharme — når religion; naṣṭe — bliver udslettet; kulam — familien; kṛtsnam — hele; adharmaḥ — irreligion; abhibhavati — overvælder; uta — det siges.

kula-kṣaye: par la destruction de la famille; praṇaśyanti: sont anéanties; kula-dharmāḥ: les traditions familiales; sanātanāḥ: éternelles; dharme: la religion; naṣṭe: étant détruite; kulam: la famille; kṛtsnam: entière; adharmaḥ: l’irréligion; abhibhavati: transforme; uta: il est dit.

Translation

Translation

Med dynastiets udslettelse går den evige familietradition til grunde, og derved bliver resten af familien involveret i irreligion.

La destruction d’une famille entraîne l’effondrement des traditions familiales éternelles, si bien que ses descendants sombrent dans l’irréligion.

Purport

Purport

FORKLARING: I varṇāśrama-systemet findes der mange traditionelle religiøse principper, der skal hjælpe familiemedlemmerne til at udvikle sig sundt og opnå åndelige værdier. De ældre medlemmer er ansvarlige for disse renselsesprocesser, der begynder ved fødslen og slutter ved døden. Men i tilfælde af de ældre familiemedlemmers død kan det hænde, at familietraditionerne brydes, hvorved de tilbageblevne yngre familiemedlemmer udvikler irreligiøse vaner og derved går glip af muligheden for åndelig frelse. Derfor må familiens ældre medlemmer aldrig nogensinde slås ihjel.

Le varṇāśrama-dharma comprend maints principes moraux qui permettent aux membres d’une famille de grandir en force et sagesse, de bien assimiler tout au long de leur vie les valeurs spirituelles. L’adhésion à ces principes purificateurs est à la charge des membres aînés de la famille. S’ils meurent, il est fort probable que ces principes soient négligés et que la descendance sombre dans l’irréligion, perdant ainsi tout espoir de libération spirituelle. On ne devrait donc tuer les anciens sous aucun prétexte.