TEXT 30
TEXT 30
Tekst
Verš
bhramatīva ca me manaḥ
nimittāni ca paśyāmi
viparītāni keśava
bhramatīva ca me manaḥ
nimittāni ca paśyāmi
viparītāni keśava
Synonyms
Synonyma
Translation
Překlad
Jeg er nu ude af stand til at stå her længere. Jeg glemmer mig selv, og mit sind vakler. Jeg aner kun ondt, O Kṛṣṇa, Du Keśī-dæmonens banemand.
Nemohu zde již déle stát. Zapomínám se a má mysl je zcela vyvedena z míry. Ó Kṛṣṇo, hubiteli démona Keśīho, vidím před sebou jen příčiny neštěstí.
Purport
Význam
FORKLARING: I sin utålmodighed så Arjuna sig ude af stand til at forblive på slagmarken, og på grund af denne mentale svaghed glemte han fuldstændigt sig selv. Overdreven tilknytning til materielle ting hensætter et menneske i en forvildet tilstand. Bhayaṁ dvitīyābhiniveśataḥ syāt (ŚB. 11.2.37). Frygt og tab af sindsligevægt finder sted hos mennesker, der er for påvirket af materielle omstændigheder. Arjuna forudså kun lidelse og modgang på slagmarken. Han ville ikke engang kunne finde tilfredsstillelse i at besejre fjenden. Ordene nimittāni viparītāni er betydningsfulde. Når man kun har skuffelse at se frem til, tænker man: “Hvad laver jeg her?” Alle er interesseret i sig selv og deres egen velfærd. Ingen er interesseret i det Højeste Selv. Ved Kṛṣṇas vilje var Arjuna uvidende om sin egen virkelige interesse. Ens sande egeninteresse ligger i Viṣṇu eller Kṛṣṇa. Den betingede sjæl glemmer dette og lider derfor materielt. Arjuna mente, at hans sejr i kampen kun ville afstedkomme sorg og lidelse for ham selv.
Arjuna byl tak neklidný, že již nemohl na bojišti déle vydržet, a vinou této slabosti mysli zapomínal, kdo je. Do takové zmatenosti člověka uvádí přílišná připoutanost k hmotným věcem. Bhayaṁ dvitīyābhiniveśataḥ syāt (Bhāg. 11.2.37) — takový strach a ztráta mentální rovnováhy se projevují u osob příliš ovlivněných hmotnými podmínkami. Arjuna předvídal, že bitva přinese pouze bolestivé prohry — nebude šťastný, ani pokud zvítězí. Důležitá jsou slova nimittāni a viparītāni. Když člověk předvídá pouze zklamání, uvažuje: “Proč tady vlastně jsem?” Každý jeví zájem jen o sebe samotného a o svoje blaho a nikdo se nezajímá o Nejvyšší Já. Z Kṛṣṇovy vůle Arjuna projevuje známky neznalosti skutečného vlastního zájmu. Skutečný vlastní zájem každého spočívá ve Viṣṇuovi neboli Kṛṣṇovi. Podmíněná duše na to zapomíná, a proto trpí hmotnými bolestmi. Arjuna si myslel, že vítězství v bitvě mu přinese pouze zármutek.