TEXT 28

Tekst

Texte

arjuna uvāca
dṛṣṭvemaṁ sva-janaṁ kṛṣṇa
yuyutsuṁ samupasthitam
sīdanti mama gātrāṇi
mukhaṁ ca pariśuṣyati

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; dṛṣṭvā — efter at have set; imam — alle disse; sva-janam — slægtninge; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; yuyutsum — alle ivrige efter kamp; samupasthitam — til stede; sīdanti — skælver; mama — mine; gātrāṇi — lemmer; mukham — mund; ca — også; pariśuṣyati — tørrer ind.

arjunaḥ uvāca: Arjuna dit; dṛṣṭvā: après avoir vu; imam: tous ses; sva-janam: proches; kṛṣṇa: ô Kṛṣṇa; yuyutsum: tous animés d’un sentiment belliqueux; samupasthitam: présents; sīdanti: tremblent; mama: mes; gātrāṇi: membres; mukham: bouche; ca: aussi; pariśuṣyati: se dessèche.

Translation

Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, når jeg ser mine venner og slægtninge til stede foran mig med en sådan kampiver, føler jeg mine lemmer skælve og min mund blive tør.

Arjuna dit: Cher Kṛṣṇa, de voir les miens animés d’une flamme guerrière, mes membres tremblent et ma bouche se dessèche.

Purport

FORKLARING: Alle, der nærer ægte hengivenhed til Herren, har alle de gode egenskaber, som man finder hos gudsfrygtige mennesker eller hos halvguderne, mens en ikke-hengiven, uanset hvor kvalificeret han ellers måtte være med hensyn til verdslig uddannelse og kultur, helt mangler guddommelige egenskaber. Ved synet af sine venner og pårørende blev Arjuna således øjeblikkeligt overvældet af medfølelse med dem, der nu havde indfundet sig på slagmarken fast besluttet på at gå i krig mod hinanden. Hvad hans egne soldater angik, var han deltagende lige fra starten af, men han havde medfølelse selv med soldaterne på den modsatte side, for han forudså deres nært forestående død. Overvældet af disse tanker begyndte han derfor at skælve, og han blev tør i munden. Han var mere eller mindre forbløffet over den kampiver, de lagde for dagen. Praktisk talt samtlige fællesskabets medlemmer, der alle var blodbeslægtet med Arjuna, var mødt op for at kæmpe mod ham. Det overvældede en mild hengiven som Arjuna. Selv om det ikke bliver nævnt her, er det let at forestille sig, at ud over, at hans lemmer skælvede og hans mund tørrede ind, græd han også af medfølelse. Den slags symptomer hos Arjuna skyldtes ikke svaghed, men godhjertethed, der er et karaktertræk hos Herrens rene hengivne. Derfor står der skrevet (ŚB. 5.18.12):

L’être qui éprouve une dévotion véritable pour le Seigneur a toutes les qualités des saints et des devas. Inversement, l’être qui n’est pas illuminé par cet amour est dépourvu de telles qualités, quels que soient les mérites d’ordre matériel que lui ont conférés sa culture et son éducation. Maintenant qu’il a vu ses parents et amis sur le champ de bataille, Arjuna ressent une grande compassion pour eux qui ont décidé de lutter les uns contre les autres. Il éprouve depuis le début beaucoup de sympathie pour ses propres soldats, mais voilà qu’il s’apitoie sur le sort des guerriers du camp ennemi dont il prévoit la mort imminente. À cette pensée, ses membres tremblent et sa bouche se dessèche. Il s’étonne de les voir aussi belliqueux. Pratiquement tous ceux qui sont venus combattre sont du même sang que lui. Cela bouleverse un dévot aussi bienveillant qu’Arjuna, et bien qu’on ne le mentionne pas ici, il est facile d’imaginer que non seulement ses membres tremblent et sa bouche se dessèche, mais encore qu’il pleure de pitié. Ces symptômes ne sont certes pas des signes de faiblesse. Il s’agit plutôt de la tendresse de cœur d’un pur bhakta. Le Śrīmad-Bhāgavatam (5.18.12) dit à ce sujet:

yasyāsti bhaktir bhagavaty akiñcanā
sarvair guṇais tatra samāsate surāḥ
harāv abhaktasya kuto mahad-guṇā
mano-rathenāsati dhāvato bahiḥ

“Den, der har urokkelig hengivenhed til Guddommens Højeste Personlighed, har alle halvgudernes gode kvaliteter. Men den, der ikke er en hengiven af Gud, besidder kun materielle egenskaber, der er af ringe værdi. Dette kan føres tilbage til, at han svæver på det mentale plan og med sikkerhed vil blive tiltrukket af den materielle energis blændværk.”

« L’homme qui éprouve une dévotion constante pour la Personne Suprême possède toutes les qualités des devas. Celui qui n’en ressent aucune, par contre, n’a que des atouts matériels de peu de prix, car il erre sur le plan mental et subit la fascination de l’énergie matérielle. »