TEXT 24

Tekst

Texte

sañjaya uvāca
evam ukto hṛṣīkeśo
guḍākeśena bhārata
senayor ubhayor madhye
sthāpayitvā rathottamam

Synonyms

sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; evam — således; uktaḥ — tiltalt; hṛṣīkeśaḥ — Herren Kṛṣṇa; guḍākeśena — af Arjuna; bhārata — O Bharatas efterkommer; senayoḥ — hærene; ubhayoḥ — begge; madhye — ind mellem; sthāpayitvā — efter at have placeret; ratha-uttamam — den bedste stridsvogn.

sañjayaḥ uvāca: Sañjaya dit; evam: ainsi; uktaḥ: prié; hṛṣīkeśaḥ: Śrī Kṛṣṇa; guḍākeśena: par Arjuna; bhārata: ô descendant de Bharata; senayoḥ: armées; ubhayoḥ: des deux; madhye: au milieu; sthāpayitvā: plaçant; ratha-uttamam: le plus splendide des chars.

Translation

Sañjaya sagde: O Bharatas efterkommer, efter at være blevet tiltalt således af Arjuna kørte Herren Kṛṣṇa den fornemme stridsvogn ind mellem de to hære.

Sañjaya dit: À la requête d’Arjuna, ô descendant de Bharata, Kṛṣṇa mène le char splendide entre les deux armées.

Purport

FORKLARING: I dette vers bliver Arjuna omtalt som Guḍākeśa. Ordet guḍākā betyder søvn, og den, der kan overvinde søvnen, kaldes guḍākeśa. Søvn hentyder også til uvidenhed. Arjuna overvandt således både søvn og uvidenhed gennem sit venskab med Kṛṣṇa. Som en stor hengiven kunne han ikke glemme Kṛṣṇa i så meget som et øjeblik, for det er en hengivens natur. Hverken når han går eller sover, er Kṛṣṇas navn, form, egenskaber og aktiviteter ude af hans sind. Således kan en hengiven få bugt med både søvn og uvidenhed blot ved uophørligt at tænke på Kṛṣṇa. Dette kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed eller samādhi. Som Hṛṣīkeśa, lederen af alle levende væseners sind og sanser, kunne Kṛṣṇa forstå Arjunas formål med at ville have stridsvognen ført op mellem hærene. Det gjorde Kṛṣṇa så og bemærkede følgende.

Dans ce verset, Sañjaya appelle Arjuna « Guḍākeśa ». Ce nom vient de guḍākā, « sommeil », et désigne celui qui l’a vaincu. Le sommeil étant une forme d’ignorance, si l’on donne ce nom à Arjuna, c’est que son amitié pour Kṛṣṇa lui a non seulement permis de dominer le sommeil, mais également de vaincre l’ignorance. Parce qu’il se voue entièrement au Seigneur, il ne peut L’oublier, fût-ce un instant. Telle est la nature du dévot de Kṛṣṇa. Qu’il veille ou qu’il dorme, il pense constamment au nom de Kṛṣṇa, à Sa forme, à Ses attributs, à Ses divertissements. Comme il s’absorbe toujours en ces pensées, il conquiert le sommeil et l’ignorance. Voilà ce qu’est la conscience de Kṛṣṇa, le samādhi. Kṛṣṇa est Hṛṣīkeśa, le maître des sens et du mental de chaque être. Il sait donc pourquoi Arjuna veut placer son char entre les deux armées.