TEXT 24

Tekst

sañjaya uvāca
evam ukto hṛṣīkeśo
guḍākeśena bhārata
senayor ubhayor madhye
sthāpayitvā rathottamam

Synonyms

sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; evam — således; uktaḥ — tiltalt; hṛṣīkeśaḥ — Herren Kṛṣṇa; guḍākeśena — af Arjuna; bhārata — O Bharatas efterkommer; senayoḥ — hærene; ubhayoḥ — begge; madhye — ind mellem; sthāpayitvā — efter at have placeret; ratha-uttamam — den bedste stridsvogn.

sañjayaḥ uvāca — Sañjaya ütles; evam — sel moel; uktaḥ — pöördus; hṛṣīkeśaḥ — Jumal Kṛṣṇa; guḍākeśena — Arjuna poolt; bhārata — oo, Bharata järglane; senayoḥ — armeede; ubhayoḥ — mõlemate; madhye — keskele; sthāpayitvā — asetades; ratha-uttamam — parimat sõjavankrit.

Translation

Sañjaya sagde: O Bharatas efterkommer, efter at være blevet tiltalt således af Arjuna kørte Herren Kṛṣṇa den fornemme stridsvogn ind mellem de to hære.

Sañjaya ütles: Oo, Bharata järglane, seejärel juhtis Jumal Kṛṣṇa Arjuna palve kohaselt parima sõjavankri kahe armee keskele.

Purport

FORKLARING: I dette vers bliver Arjuna omtalt som Guḍākeśa. Ordet guḍākā betyder søvn, og den, der kan overvinde søvnen, kaldes guḍākeśa. Søvn hentyder også til uvidenhed. Arjuna overvandt således både søvn og uvidenhed gennem sit venskab med Kṛṣṇa. Som en stor hengiven kunne han ikke glemme Kṛṣṇa i så meget som et øjeblik, for det er en hengivens natur. Hverken når han går eller sover, er Kṛṣṇas navn, form, egenskaber og aktiviteter ude af hans sind. Således kan en hengiven få bugt med både søvn og uvidenhed blot ved uophørligt at tænke på Kṛṣṇa. Dette kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed eller samādhi. Som Hṛṣīkeśa, lederen af alle levende væseners sind og sanser, kunne Kṛṣṇa forstå Arjunas formål med at ville have stridsvognen ført op mellem hærene. Det gjorde Kṛṣṇa så og bemærkede følgende.

Selles värsis viidatakse Arjunale kui Guḍākeśāle. Guḍākā tähendab uni ning seda, kes suudab alistada une, nimetatakse Guḍākeśaks. Uni tähendab seejuures ka teadmatust. Seega alistas Arjuna Kṛṣṇaga sõbrustamise läbi nii une kui ka teadmatuse. Olles suur Kṛṣṇa pühendunu, ei suutnud ta Kṛṣṇat hetkekski unustada, sest selline on pühendunu loomus. Nii magades kui ka ärkvel olles mõtleb Jumala pühendunu alati Kṛṣṇa nimest, kujust, omadustest ja mängudest. Sedasi alistab pühendunu nii une kui ka teadmatuse lihtsalt pidevalt Kṛṣṇast mõeldes. Seda nimetataksegi Kṛṣṇa teadvuseks ehk samādhiks. Hṛṣīkeśana ehk iga elusolendi kõikide meelte ja mõistuse kontrollijana mõistis Kṛṣṇa, miks Arjuna palus Tal sõjavankri kahe armee vahele juhtida. Seepärast tegigi Ta seda ning lausus järgmist.