TEXTS 16-18

Tekst

Text

anantavijayaṁ rājā
kuntī-putro yudhiṣṭhiraḥ
nakulaḥ sahadevaś ca
sughoṣa-maṇipuṣpakau

kāśyaś ca parameṣv-āsaḥ
śikhaṇḍī ca mahā-rathaḥ
dhṛṣṭadyumno virāṭaś ca
sātyakiś cāparājitaḥ

drupado draupadeyāś ca
sarvaśaḥ pṛthivī-pate
saubhadraś ca mahā-bāhuḥ
śaṅkhān dadhmuḥ pṛthak pṛthak

Synonyms

ananta-vijayam — konkylien Anantavijaya; rājā — kongen; kuntī-putraḥ — Kuntīs søn; yudhiṣṭhiraḥ — Yudhiṣṭhira; nakulaḥ — Nakula; sahadevaḥ — Sahadeva; ca — og; sughoṣa-maṇipuṣpakau — konkylierne Sughoṣa og Maṇipuṣpaka; kāśyaḥ — Kongen af Kāśī (Vārāṇasī); ca — og; parama-iṣu-āsaḥ — den store bueskytte; śikhaṇḍī — Śikhaṇḍī; ca — også; mahā-rathaḥ — en, der kan kæmpe alene mod tusinder; dhṛṣṭadyumnaḥ — Dhṛṣtadyumna (Kong Drupadas søn); virāṭaḥ — Virāṭa (den fyrste, som gav Pāṇḍavaerne ly, mens de levede incognito); ca — også; sātyakiḥ — Sātyaki (et andet navn for Yuyudhāna, Herren Kṛṣṇas vognstyrer); ca — og; aparājitaḥ — som aldrig var blevet besejret; drupadaḥ — Drupada, kongen af Pāñcāla; draupadeyāḥ — Draupadīs sønner; ca — også; sarvaśaḥ — alle; pṛthivī-pate — O konge; saubhadraḥ — Abhimanyu, Subhadrās søn; ca — også; mahā-bāhuḥ — med vældige arme; śaṅkhān — konkylierne; dadhmuḥ — blæste i; pṛthak pṛthak — hver for sig.

ananta-vijayam — das Muschelhorn namens Anantavijaya; rājā — der König; kuntī-putraḥ — der Sohn Kuntīs; yudhiṣṭhiraḥ — Yudhiṣṭhira; nakulaḥ — Nakula; sahadevaḥ — Sahadeva; ca — und; sughoṣa- maṇipuṣpakau — die Muschelhörner namens Sughoṣa und Maṇipuṣpaka; kāśyaḥ — der König von Kāśī (Vārāṇasī); ca — und; parama-iṣu-āsaḥ — der große Bogenschütze; śikhaṇḍī — Śikhaṇḍī; ca — auch; mahā-rathaḥ — jemand, der allein gegen Tausende kämpfen kann; dhṛṣṭadyumnaḥ — Dhṛṣṭadyumna (der Sohn Drupadas); virāṭaḥ — Virāṭa (der König, der den Pāṇḍavas Zuflucht gewährte, als sie sich verbergen mußten); ca — auch; sātyakiḥ — Sātyaki (auch Yuyudhāna genannt, der Wagenlenker Śrī Kṛṣṇas); ca — und; aparājitaḥ — die niemals zuvor besiegt worden waren; drupadaḥ — Drupada, der König von Pāñcāla; draupadeyāḥ — die Söhne Draupadīs; ca — auch; sarvaśaḥ — alle; pṛthivī-pate — o König; saubhadraḥ — Abhimanyu, der Sohn Subhadrās; ca — auch; mahā- bāhuḥ — starkarmig; śaṅkhān — Muschelhörner; dadhmuḥ — bliesen; pṛthak pṛthak — jeder für sich.

Translation

Kong Yudhiṣṭhira, Kuntīs søn, blæste i sin konkylie, Ananta-vijaya, og Nakula og Sahadeva blæste i konkylierne ved navn Sughoṣa og Maṇipuṣpaka. Den store bueskytte kongen af Kāśī og den mægtige kriger Śikhaṇḍī samt Dhṛṣṭadyumna, Virāṭa og den uovervindelige Sātyaki tillige med Drupada, Draupadīs sønner og de andre såsom Subhadrās stærkarmede søn blæste alle i deres respektive konkylier, O Konge.

König Yudhiṣṭhira, der Sohn Kuntīs, ließ sein Muschelhorn, das Anantavijaya, ertönen, und Nakula und Sahadeva bliesen das Sughoṣa und das Maṇipuṣpaka. Der König von Kāśī, ein großer Bogenschütze, der große Kämpfer Śikhaṇḍī, Dhṛṣṭadyumna, Virāṭa und der unbezwingbare Sātyaki, Drupada, die Söhne Draupadīs, und die anderen, o König, wie der starkarmige Sohn Subhadrās, ließen ebenfalls ihre Muschelhörner erschallen.

Purport

FORKLARING: Sañjaya fortalte meget taktfuldt Kong Dhṛtarāṣṭra, at hans ukloge politik med at bedrage Pāṇḍus sønner og forsøge at indsætte sine egne sønner på kongerigets trone ikke var særlig prisværdig. Alle tegn pegede allerede i retning af, at hele Kuru-dynastiet ville blive udslettet i det store slag. De var alle til stede lige fra bedstefader Bhīṣma til sønnesønnerne som Abhimanyu og andre inklusive konger fra mange af verdens stater, og de var alle dømt til undergang. Hele katastrofen skyldtes Kong Dhṛtarāṣṭra, der havde opmuntret sine sønner i deres politik.

ERLÄUTERUNG: Sañjaya gab König Dhṛtarāṣṭra auf sehr taktvolle Weise zu verstehen, daß seine unkluge Politik, die Söhne Pāṇḍus zu betrügen und sich darum zu bemühen, die eigenen Söhne auf den Thron des Königreichs zu bringen, nicht sehr lobenswert war. Die Vorzeichen deuteten schon jetzt klar darauf hin, daß in dieser großen Schlacht die gesamte Kuru-Dynastie vernichtet werden würde. Angefangen mit dem Ahnherrn, Bhīṣma, bis hinab zu den Enkeln, wie Abhimanyu und anderen – einschließlich der Könige aus vielen Reichen der Welt –, waren alle dort Anwesenden dem Untergang geweiht. Die ganze Katastrophe war die Schuld König Dhṛtarāṣṭras, weil er die Pläne seiner Söhne unterstützte.