Skip to main content

KAPITEL 3

Isahluko 3

Befrielse fra de materielle planeter

Ukuxebuka Nokuphuma Kulomhlaba

Jñānīerne og yogīerne er generelt upersonalister, og selv om de opnår en midlertidig form for befrielse ved at opgå i den upersonlige udstråling, den åndelige himmel, anses deres viden ifølge Śrīmad-Bhāgavatam ikke for ren. Igennem askese, selvtugt og meditationer kan de stige op til den Højeste Absoluttes niveau, men som det er blevet forklaret, falder de igen ned til den materielle verden, for de har ikke taget Kṛṣṇas personlige aspekt alvorligt. Medmindre man tilbeder Kṛṣṇas lotusfødder, må man igen stige ned til det materielle plan. Den ideelle indstilling bør være: “Jeg er Din evige tjener. Engager mig på en eller anden måde i Din tjeneste.” Kṛṣṇa kaldes ajitaḥ – uovervindelig – for ingen kan besejre Gud, men ifølge Śrīmad-Bhāgavatam kan en person med denne mentalitet let besejre den Højeste. Śrīmad-Bhāgavatam anbefaler også, at vi opgiver det nyttesløse forsøg på at forstå, hvor stor den Højeste er. Vi kan ikke engang måle grænserne for verdensrummet for slet ikke at tale om den Højeste. Det er ikke muligt at opmåle længden og bredden af Kṛṣṇa med ens ubetydelige viden. Den, der når til denne konklusion, anses for at være intelligent i den vediske litteratur. Man må i al ydmyghed nå frem til forståelsen af, at man er en meget lille, ubetydelig del af universet. Vi bør opgive forsøget på at forstå den Højeste med vores begrænsede viden eller intellektuelle spekulation og blive ydmyge og høre om den Højeste fra læberne af en realiseret sjæl eller fra autoritative kilder som Bhagavad-gītā.

Imvamisa ama-anī nāma-yogī bangamaphika-siqu, yize-ke bezuza inkululeko noma ukusindiswa kwesikhashana ngokuthi bangene eNkazimulweni emkhathini weZulu. Ngokuchaza kwe-Śrīmad-Bhāgavatam ulwazi noma ukwazi kwabo akuthathwa njengokumsulwa. Ngokulandela izindlela zokuzihlawulisa (penances), ukudela imihlobiso yezwe (austerities) kanye nokuzindla (meditation) banyukela ezingeni lokulibona iqiniso elimsulwa, kodwa njengoba sekuchaziwe yize sebenyuke kangaka baphinde bawe futhi bawele endleleni yenyama ngoba abazange basinake isiqu sika-Kṛṣṇa. Uma ungazange ukuqikelele ukuthi ubambelele ukhothame ezinyaweni zika-Kṛṣṇa, uzophoqeka ukuthi uphinde wehlele enyameni. Umqondo womuntu ohlakaniphile ucabanga ngokuthi” Nkosi yami ngiyisikhonzi Sakho saphakade, ngisize imisebenzi yami yonke ngiyibhekise enkonzweni Yakho.” U-Kṛṣṇa ubuye abizwe ngo ajitaḥ okusho lowo onganqotshwa yilutho. Akekho noyedwa onganqoba uNkulunkulu. Ngokusho kwe-Śrīmad-Bhāgavatam”lowo okulesisimo sokucabanga angayinqoba kalula iNkosi”. I-Śrīmad-Bhāgavatam iphinde iyasikhuza kulomkhuba wokuthanda ukukala iZulu. Asikwazi ngisho ukukala okomhlaba yize kunesiqalo nesiphetho okweZulu khona sizokuqala ngakuphi! Awusoze wakwazi ukukala ubude nobubanzi buka Kṛṣṇa ngalolulwazi lwakho oluncu ncu ncu, kanti lowo okwazi ukufinyelela kulowo mbono ama-Vedas amthatha njengomuntu okhaliphile. Umuntu kumele akuqonde ngokuzehlisa ukuthi uyingxenye engelutho kulomhlabakazi. Ukuzama ukushiya noma ukufulathela imizamo yokuqonda uNkulunkulu ngolwazi olufushane noma ngokunweba-nweba umqondo ngokuqagela, simelwe ukuzehlisa sizwe ngoMdali ngokulalela imithombo ethembekile negunyaziwe njengo Bhagavad-gītā, noma silalele amazwi aphuma kulabo asebekhululiwe enyameni asebelibona iQiniso elimsulwa.

I Bhagavad-gītā hører Arjuna om Gud fra Śrī Kṛṣṇas egne læber. På denne måde sætter Arjuna kriteriet for forståelsen af den Højeste gennem ydmygt at lytte. Det er vores position at høre Bhagavad-gītā fra læberne af Arjuna eller hans ægte repræsentant, den åndelige mester. Efter at have hørt er det nødvendigt at praktisere den erhvervede viden i ens daglige liv. “Min kære Herre, Du er uovervindelig,” beder den hengivne. “Men igennem denne proces – ved at lytte – besejres Du.” Gud er uovervindelig, men Han overvindes af den hengivne, der opgiver enhver intellektuel spekulation og lytter til autoritative kilder.

Kwi-Bhagavad-gītā u-Arjuna uzwa ngoMdali ngokulalela u-Kṛṣṇa uqobo Lwakhe. Lesi senzo singumhlahlandlela emkhakheni wokuqonda ngoNkulunkulu, ukulalela ngokuzehlisa. Kuyindawo yethu ukulalela i-Bhagavad-gītā ikhulunywa ngu-Arjuna noma isithunywa Sakhe esigunyaziwe, umphathi kamoya (spiritual master). Ngemuva kokuzwa, kubalulekile ukuthi okuzwile ukwenze empilweni yakho yansuku zonke. ”Nkosi yami Wena awunqotshwa, ”isikhonzi sikhuleka kanjalo.” Kodwa ngokulandela lendlela yokulalela siyakunqoba.” UNkulunkulu akanqotshwa, kodwa lesosikhonzi sakhe esesihlukene nendlela yokuqagela kodwa esesilalela amazwi emithonjeni ethembekile kanye negunyaziwe, leso sikhonzi siyamnqoba.

Ifølge Brahma-saṁhitā er der to måder at få viden på: den opstigende proces og den nedstigende proces. Igennem den opstigende proces ophøjes man af viden, som man erhverver ved egen indsats. På denne måde tænker man: “Jeg er ligeglad med autoriteter eller bøger. Jeg kan få viden på egen hånd gennem meditation og filosofi og lære om Gud ved egen kraft.” Den anden proces, den nedstigende proces, indebærer, at man modtager viden fra højere autoriteter. Brahma-saṁhitā erklærer, at hvis man anvender den opstigende proces og rejser med sindets og vindens fart i millioner af år, vil man i sidste ende stadigvæk ikke kende Gud. For en sådan person vil emnet forblive vanskeligt og ufatteligt. Men den enkle proces, hvorigennem man forstår dette emne, gives i Bhagavad-gītā: ananya-cetāḥ satataṁ yo māṁ smarati nityaśaḥ. Kṛṣṇa beder om, at man mediterer på Ham i underkastelse uden at afvige fra vejen af hengiven tjeneste. For den, der tilbeder Ham på denne måde, tasyāhaṁ sulabhaḥ: “Jeg bliver let opnåelig.” Dette er processen: Hvis man arbejder for Kṛṣṇa døgnet rundt, kan Kṛṣṇa ikke glemme én. Ved at underkaste sig kan man tiltrække Guds opmærksomhed. Som min Guru Mahārāja, Bhaktisiddhānta Sarasvatī, plejede at sige: “Forsøg ikke at se Gud. Skal Gud komme og stå foran os som en tjener, blot fordi vi gerne vil se Ham? Dette er ikke den ydmyge vej. Vi må vinde Ham gennem vores kærlighed og tjeneste.”

Ngokusho kwe-Brahma-saṁhitā zimbili izindlela zokuqongelela ulwazi. Eyodwa eyokuziphenyela kanti enye eyokunikwa ukuthelelwa ngolwazi. Ngokulandela indlela yokuziphenyela uyazidla ngolwazi osuzitholele lona, lendlela ikwenza ukuthi uzigqaje ngolwazi lwakho, ungabi nandaba nokuphathwa.” Anginandaba nabaphathi nemibhalo engcwele, ngizoziqoqela ulwazi ngokwami ngokuzindla, ukuvoca-voca ingqondo ngefilosofi njalo njalo. Ngiyoze ngifinyelele ekuqondeni uMdali.” Indlela yesibili, indlela yokuthelelwa ngolwazi. Lena yindlela yokwamukela ulwazi oluvela kubaphathiswa abangaphezulu kwethu. I-Brahma-saṁhitā ithi umuntu obamba lendlela yokuzi phenyela, agijime ngayo ngejubane lomoya noma lengqondo futhi agijime iminyaka engaphezu kwezigidi, uyogcina engafinyelelanga esiphethweni. Kuyena iqiniso liyohlala njalo limphunyuka futhi lingaqondakali. Kodwa leloqiniso libekwe ngokucacile kwi-Bhagavad-gītā, ananya-cetāḥ. U-Kṛṣṇa uthi zindla ngaye (mbheke ngaphakathi enhliziyweni) kodwa ungachezukile endleleni yokuzinikela ngokumkhonza ngemisebenzi yothando. ”Kulowo ongikhothamela kanje ngitholakala kalula” (tasyāhaṁ sulabhaḥ). Iyona ndlela lena. Uma usebenzela u-Kṛṣṇa usu ku lonke, u-Kṛṣṇa ngeke akukhohlwe. Ngokuzehlisa wenza ukuthi u-Kṛṣṇa akubone. U-Guru mahārāja, Bhaktisiddhānta Sarasvatī wayehlale esho ethi, ”Musa ukuzama ukubona uNkulunkulu. Ucabanga ukuthi uNkulunkulu uzofika azokuma phambi kwakho njengenceku yakho, ngoba nakhu wena ufuna ukumbona? Leyo akusiyona indlela yokuzehlisa. Kumele simhehe ngemisebenzi yethu nangothando lwethu.”

Den rette proces, hvorigennem man nærmer sig Kṛṣṇa, blev givet til menneskeheden af Herren Caitanya Mahāprabhu, og Rūpa Gosvāmī, Hans vigtigste discipel, påskønnede processen. Rūpa Gosvāmī var minister i den muslimske regering, men forlod regeringen for at blive Caitanya Mahāprabhus discipel. Da Rūpa Gosvāmī første gang kom for at se Herren, henvendte han sig til Ham med følgende vers:

INkosi u-Caitanya Mahāprabhu, wafika wanikeza abantu indlela eqondile yokuzisondeza ku. U-Rūpa Gosvāmī umfundi wakhe wokuqala wayithakaselela lendlela. U-Rūpa Gosvāmī kwakungu ngqongqoshe kuhulumeni wombuso wamaSulumane, kodwa wasishiya isikhundla sakhe kuhulumeni ukuyoba ngumfundi ka-Caitanya Mahāprabhu. Efika okokuqala ukuzobona iNkosi wafika wakhuleka kanje:

namo mahā-vadānyāya
kṛṣṇa-prema-pradāya te
kṛṣṇāya kṛṣṇa-caitanya-
nāmne gaura-tviṣe namaḥ
namo mahā-vadānyāya
kṛṣṇa-prema-pradāya te
kṛṣṇāya kṛṣṇa-caitanya-
nāmne gaura-tviṣe namaḥ

“Jeg udtrykker min respektfulde underkastelse for den Højeste Herre, Śrī Kṛṣṇa Caitanya, der er mere storsindet end nogen anden avatāra inklusive Kṛṣṇa Selv, for Han giver, hvad ingen tidligere nogensinde har givet – ren kærlighed til Kṛṣṇa.”

“Ngicela ukukhothama ngaphambi kweNkosi yamakhosi, u-Kṛṣṇa Caitanya onomusa nozwelo ukudlula zonke iziqu zoMdali ezehlela lapha emhlabeni, (avataras) umusa wakhe odlula ngisho u-Kṛṣṇa uqobo Lwakhe, ngoba uphana mahhala ngalokho okungakaze omunye aphane ngakho, uthando luka-Kṛṣṇa? (Cc. Madhya 19.53)

Kṛṣṇa giver Sig Selv til den, der udvikler ren kærlighed til Ham. Så Rūpa Gosvāmī kaldte Caitanya Mahā­prabhu for “den mest gavmilde, den mest barmhjertige personlighed,” fordi Han gav den mest kostbare ting af alle – kærlighed til Kṛṣṇa – for næsten ingenting. Vi ønsker alle Kṛṣṇa, og vi længes efter Ham, for Han er den mest tiltrækkende, den smukkeste, den rigeste, den mægtigste og den mest lærde. Disse ting er, hvad vi længes efter. Vi længes efter det smukke, det magtfulde, det lærde, det rige. Kṛṣṇa er reservoiret af alle disse, så derfor behøver vi kun at vende vores opmærksomhed mod Ham, og vi vil få alting, uanset hvad vi vil have. Uanset hvad vores hjertes ønske er, vil det blive opfyldt gennem den Kṛṣṇa-bevidste proces.

U-Rūpa Gosvāmī lapha ubiza u-Caitanya Mahāprabhu ngo ”msaphazi wezipho obadlula bonke” umbiza ngalowo obadlula bonke ngokuphana, ngoba wayephisana mahhala ngento eyigugu ukudlula wonke amagugu emhlabeni, uthando luka Nkulunkulu. Sonke siyamfuna u Kṛṣṇa, simlangazelele. UKṛṣṇa uyilokho okulangazelelwa yikho konke okuphilayo, akukho lutho olukhanga (attractive) ukudlula u Kṛṣṇa, u-Kṛṣṇa udlulele ngobuhle, ngokunotha, ngezikhwepha, ngemfundiso. Lezi yizinto esihlala sizilangazelele. Sihlala silangazelele lokho okuhle, okunamandla, okufundisiwe, okunothile. U-Kṛṣṇa ungumthombo wakho konke lokhu, ngakho sidinga nje kuphela ukuphendukela kuye, sizokuthola konke esikudingayo. Konke nanoma yini. Lendlela yokwazi u-Kṛṣṇa uyindlela efeza zonke izifiso ezisenhliziyweni kumuntu.

Som tidligere nævnt er adgangen til Kṛṣṇaloka, den højeste bolig, hvor Kṛṣṇa bor, garanteret for den, der dør i Kṛṣṇa-bevidsthed. Her kan man spørge, hvad fordelen er ved at komme til den planet. Kṛṣṇa svarer Selv derpå:

Kulowo ofa ekhumbula u-Kṛṣṇa ukungena e-Kṛṣṇaloka kuqinisekisiwe, okuyikhaya lika-Kṛṣṇa elisesicongweni eZulwini, njengoba sekuchaziwe ngaphambilini. Ngalokhu mhlawumbe umuntu usengazibuza ukuthi kuzomsiza ngani ukungena kulelo khaya. U-Kṛṣṇa uyaziphendulela lowo mbuzo ngokwakhe:

mām upetya punar janma
duḥkhālayam aśāśvatam
nāpnuvanti mahātmānaḥ
saṁsiddhiṁ paramāṁ gatāḥ
mām upetya punar janma
duḥkhālayam aśāśvatam
nāpnuvanti mahātmānaḥ
saṁsiddhiṁ paramāṁ gatāḥ

“Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogīer i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.” (Bhagavad-gītā 8.15)

“Sebefinyelele Kimi, lezingqalabutho, ezingama-yogī ngokuzinikela Kimi, abaphinde babuyele kulomhlaba wesikhashana, ogcwele izinsizi, ngoba sebezuze iqophelo elisesicongweni.” (Gītā 8.15)

Denne materielle verden bekræftes af Śrī Kṛṣṇa, Skaberen, som duḥkhālayam, fyldt med lidelser. Hvordan skulle vi kunne gøre den til et behageligt sted? Er det muligt at gøre denne verden til et bekvemt sted gennem såkaldt fremskridt i videnskab? Nej, det er helt umuligt. Som følge deraf ønsker vi ikke engang at vide, hvad disse lidelser er. Lidelserne er som før nævnt fødsel, alderdom, sygdom og død, men fordi vi ikke kan finde en løsning på dem, forsøger vi at lade som om, at de ikke er der. Videnskaben har ingen kapacitet til at løse disse lidelser, der altid forfølger os. I stedet vender videnskabsmændene deres opmærksomhed mod at lave rumskibe eller atombomber.

Løsningen på disse problemer gives her i Bhagavad-gītā: Den, der når til Kṛṣṇas platform, behøver ikke at vende tilbage til denne materielle verden af fødsel og død. Vi må forsøge at forstå, at dette sted er fuld af lidelse. Det tager en vis mængde udviklet bevidsthed at forstå dette. Katte, hunde og svin kan ikke forstå, at de lider. Mennesket kaldes et rationelt dyr, men nu bruges vores rationelle evner til at fremme vores dyriske tilbøjeligheder i stedet for at finde ud af, hvordan man kan blive befriet fra denne lidelsesfyldte tilstand. Her forklarer Kṛṣṇa direkte, at den, der kommer til Ham, vil aldrig blive genfødt her for at lide igen. Disse store sjæle, der kommer til Ham, har opnået livets højeste fuldkommenhed, der befrier det levende væsen fra lidelsen i den betingede tilværelse.

U-Śrī Kṛṣṇa uyaqinisekisa ukuthi lomhlaba i-duḥkhālayam — yindawo yenhlupheko. Pho singawu phendula ngani ukuthi kube yindawo entofontofo? Ingabe ibanga esesilihambile ngokwe sayensi lizosilekelela ukuthi siphendule lomhlaba ube ntofontofo? Ngeshwa lokhu ngeke kusize ngalutho. Lokhu sekusiholele ekutheni singabe sisafuna ngisho nokwazi ukuthi lezi zici ziyini. Lezi zici njengoba sezike zabalulwa [ukuzalwa, ukuguga, ukugula kanye nokufa] siyahluleka ukuzixazulula, kunalokho sesivele sizishanelele ngaphansi kukamata. Isayensi yesimanje ayihlakaniphile ngokwanele ngoba ayinawo amandla okusombulula lezinsizi esibhekene nazo ezihlala zisixakile, esikhundleni salokho bajika umhlaba esiphila bawubhekise ekwakhiweni kwezikhali zembubhiso kanye nemikhumbimkhathi. Isisombululo salezinsizi sinikiwe sona lapha kwi-Bhagavad-gītā: umuntu osenyukele ezingeni lokuphila ngokuzwa u-Kṛṣṇa, akaphinde abuyele kulomhlaba onokuzalwa nokufa. Kumele sizame ukukuqonda lokhu ukuthi lomhlaba ugcwele usizi. Kuthatha isamba esithile sokukhula komqondo ukukubona lokhu. Amakati, izinja, nezingulube azikwazi ukubona ukuthi zisosizini (kuyabheda!) Ngokujwayelekile umuntu ubizwa ngesilwane esinengqondo, kodwa leyongqondo yomuntu isetshenziselwa ukuqhubeza phambili ukuziphathisa okwesilwane, esikhundleni sokuthi isetshenziselwe ukuthola isisombululo sokuphuma kulolusizi lokuphila kulomhlaba. Lapha u-Kṛṣṇa ukubeka kuyacaca, akacashisi lutho ukuthi lowo ofinyelela kuye nongasayokuphinde azalwe kulolusizi, uyobe ukhululiwe. Lezozingqalabutho ezifika kuye sezifike eqophelweni elisesicongweni lokuphila, eliphumuza izidalwa empilweni ebuhlungu yokubuswa yinyama.

En af forskellene på Kṛṣṇa og et almindeligt levende væsen er, at sidstnævnte kan kun være på ét sted ad gangen, men Kṛṣṇa kan være overalt i universet og samtidig være i Sin egen bolig. Kṛṣṇas bolig i den transcendentale verden kaldes Goloka Vṛndāvana. Vṛndāvana i Indien er det samme Vṛndāvana, der er nedsteget til denne jord. Når Kṛṣṇa Selv nedstiger gennem Sin indre energi, nedstiger Hans dhāma eller bolig også. Når Kṛṣṇa med andre ord nedstiger til denne jord, viser Han Sig Selv på dette sted. På trods af dette forbliver Kṛṣṇas bolig for evigt i den transcendental sfære i Vaikuṇṭhaerne. I dette vers erklærer Kṛṣṇa, at den, der kommer til Hans bolig i Vaikuṇṭhaerne, aldrig behøver at tage fødsel igen i den materielle verden. En sådan person kaldes mahātmā. Ordet mahātmā er generelt kendt i Vesten i forbindelse med Mahatma Gandhi, men vi må forstå, at mahātmā ikke er titlen på en politiker. Snarere refererer mahātmā til det førsteklasses Kṛṣṇa-bevidste menneske, der er kvalificeret til at komme til Kṛṣṇas bolig. Mahātmāens fuldkommenhed er at bruge den menneskelige livsform og naturens ressourcer på at befri sig selv fra kredsløbet af fødsel og død.

Enye yezinto ezenza ukuthi u-Kṛṣṇa ahluke kubantu abadaliwe ukuthi abantu abadaliwe bakwazi ukuba sendaweni eyodwa ngesikhathi esisodwa, kodwa u-Kṛṣṇa ukwazi ukuba kuyo yonke indalo ngesikhathi esisodwa futhi ngaso lesosikhathi ebe ehlezi eZulwini. Ikhaya lika-Kṛṣṇa embusweni weZulu libizwa ngokuthi kuse Goloka Vṛndāvana. Le Vṛndāvana eseNdiya kuseyiyona le Vṛndāvana eyehliselwa kulomhlaba. U-Kṛṣṇa uma ehlela kulomhlaba, ngamandla Akhe afihlakele, ikhaya Lakhe labe selehla kanye Naye. Ngamanye amazwi u-Kṛṣṇa uma ehlela kulomhlaba uvela kulendawo yase-Vṛndāvana. Phezu kwalokhu, ikhaya lika-Kṛṣṇa lihlala njalo lise-Vaikuntha. Kulelivesi u-Kṛṣṇa umemezela ukuthi lowo osefinyelele eVaikuntha ngeke aphinde azalwe kulomhlaba, lowo muntu ubizwa nge-mahātmā. Ngokwasemazweni ase Ntshonalanga igama elithi mahātmā lidume ngokubizwa kuka Mahātmā Gandhi, kodwa kumele sikuqonde ukuthi leligama akusilo nje igama lokubiza osopolitiki abaqavile kodwa yigama elikhomba iqophelo eliphakeme lokwazi nokuhlala kuNkulunkulu, okuyizinga elingasemnyango ophumela ezulwini, ekhaya lika-Kṛṣṇa. Iqophelo le-mahātmā lokuphumelela ileli: ukukwazi ukusebenzisa impilo yalomzimba kanye nezinto zalomhlaba ukuzikhulula ekuboshelweni kulokuzalwa nokufa.

En intelligent person tænker: “Jeg ønsker ikke lidelser, men de påføres mig med magt. Hvorfor?” Som sagt i begyndelsen er vi altid i en lidelsesfyldt tilstand på grund af de forstyrrelser, der kommer fra vores sind og krop såvel som fra naturen og fra andre levende væsener. Der er altid en eller anden form for lidelse, der bliver påført os. Denne materielle verden er bestemt til lidelse. Medmindre der er lidelse, kan vi ikke komme til Kṛṣṇa-bevidsthed. Lidelse er i virkeligheden et incitament og en hjælp til at ophøje os til Kṛṣṇa-bevidsthed. Imidlertid er den moderne civilisations indstilling: “Lad mig lide og dulme min lidelse med beruselse.” Men så snart beruselsen er ovre, vender lidelserne tilbage. Det er ikke muligt at finde en løsning på livets lidelser gennem kunstig beruselse. Løsningen skal findes igennem Kṛṣṇa-bevidsthed.

Umuntu ohlakaniphile uyazi ukuthi akalufuni lolusizi, nakuba efunzwa lona ngenkani yize engaluthandi. Njengoba besekuke kwachazwa ukuthi sisosizini nje ingenxa yokuhlushwa yingqondo, umzimba, izimo zemvelo ezisiphazamisayo, nezidalwa ezinye esiphila nazo. Yingakho ngokujwayelekile umhlaba ubizwa ngokuthi ”umhlaba ohlabayo.” Akuphunyukeki, kuhlale kukhona okuthize esihlatshwa ngakho. Lomhlaba ingakho kuthiwa uyahlaba nje ngoba umsebenzi wawo munye vo: ukuhlaba kuphela, ukuba awuhlabi ngabe akekho ozihlupha ngokusondela kuNkulunkulu. Ngendlela efihlakele lokhukuhlaba kuyisibusiso sokusiza ukuthi siphuthume sinyusele imimoya yethu ku-Kṛṣṇa. Umuntu ohlakaniphile uyawufaka lombuzo wokuthi kwenziwa yini ukuthi noma singathandi ukuhlupheka kodwa isidalwa esingumuntu sifunzwa kona ngenkani. Kodwa-ke lempucuzeko esesiphila kuyo njengamanje isikhuthaza ukuthi; ”Kulungile angikwamukele lokhu kuhlupheka kwami, kodwa angikugqibe ngezidakamizwa.” Inkinga ukuthi uma sesiphelile egazini lesosidakamizwa, nosizi luyabuya. Ukuthatha izidakamizwa akusoze kwaletha isixazululo esingunaphakade salokhu kuhlupheka kwalapha emhlabeni. Isixazululo siyolethwa kuphela yilendlela yokwazi u-Kṛṣṇa kuphela.

Man kan påpege, at selv om Kṛṣṇas hengivne forsøger at komme til Kṛṣṇas planet, vil alle andre gerne til Månen. Er det ikke også fuldkommenhed at komme til Månen? Tilbøjeligheden til at ville rejse til andre planeter findes altid i det levende væsen. Et navn for det levende væsen er sarva-gata, der betyder “den, der ønsker at rejse overalt.” At rejse er en del af det levende væsens natur. Ønsket om at komme til Månen er ikke noget nyt. Yogīerne er også interesserede i at komme til højere planeter, men i Bhagavad-gītā (8.16) gør Kṛṣṇa opmærksom på, at dette ikke vil hjælpe én:

Omunye usengaphawula nje athi yize izikhonzi zika-Kṛṣṇa zimashushu ngokuya ezulwini lika-Kṛṣṇa kodwa uquqaba lapha emhlabeni lumashushu ngokuya enyangeni. Ukuya enyangenii kona ingabe akunazinga yini? Umkhuba wokugcaluza kuwo wonke amagumbi omhlaba kuyinto eyimvelo esidalweni esiphilayo, kungakho sibizwa ngokuthi sarva gata okusho ukuthi ”lowo ofuna ukuhamba yonke indawo.” Ukuhamba kuyingxenye yempilo yesidalwa esiphilayo. Isifiso sokuya enyangeni akusiyo into entsha. Ngisho nama-yogī anogqozi lokungena emihlabeni ephezulu, kodwa kwi-Bhagavad-gītā (8.16) u-Kṛṣṇa uyakuhlaba lokhu uthi angeke kuze kusize ngalutho.

ābrahma-bhuvanāl lokāḥ
punar āvartino ’rjuna
mām upetya tu kaunteya
punar janma na vidyate
ābrahma-bhuvanāl lokāḥ
punar āvartino ’rjuna
mām upetya tu kaunteya
punar janma na vidyate

“Lige fra den højeste ned til den laveste er alle planeter i den materielle verden lidelsesfyldte steder, hvor gentagen fødsel og død finder sted. Men den, der kommer til Min bolig, vil aldrig blive født igen, O Kuntīs søn.”

“Kusukela phezulu emhlabeni osesicongweni kulomhlabakazi kuze kuyoshaya kophansi kunayo yonke, iyindawo lapho kuhlala khona usizi, lapho ukuzalwa kanye nokufa kunendawo khona. Kodwa lowo ophumelela ukufika kweLami ikhaya, Awu ndodana ka-Kuntī, akaphinde azalwe futhi.” (Gītā 8.16)

Universet er opdelt i højere, mellemliggende og lavere planetsystemer. Jorden anses for at være en del af det mellemliggende planetsystem. Kṛṣṇa påpeger, at selv om man kommer til den højeste planet af alle, Brahmaloka, er der fortsat gentagelse af fødsel og død. Andre planeter i universet er fulde af levende væsener. Vi bør ikke tro, at her på Jorden er der levende væsener, mens alle andre planeter er tomme. Vi har erfaring af, at intet sted på Jorden er ubeboet og uden levende væsener. Hvis vi graver dybt ned i jorden, finder vi orm; hvis vi dykker dybt ned i vandet, støder vi på vanddyr; hvis vi flyver højt op i himlen, ser vi en masse fugle. Hvordan er det muligt at konkludere, at andre planeter ikke har levende væsener? Men Kṛṣṇa gør opmærksom på, at selv hvis vi kommer til de planeter, hvor store halvguder bor, vil vi fortsat være underkastet døden. Her gentager Kṛṣṇa, at når man kommer til Hans planet, behøver man ikke at blive født igen.

Lomhlabakazi uhlukaniswe izigaba ezintathu zokuhlelwa kwemihlaba. Kunohlelo lwemihlaba oluphezulu, kube oluphakathi, bese kuba olwemihlaba ephansi. Lomhlaba esikuwo wona uthathwa njengobekwe ohlelweni lwemihlaba ephakathi. U-Kṛṣṇa uyakukhomba lapha ukuthi ngisho umuntu angangena kulomhlaba osesicongweni ngokohlelo lwemihlaba ephezulu obizwa ngokuthi i-Brahmaloka, nakhona lapho ukuzalwa nokufa kusenayo indawo. Eminye imihlaba kulomhlabakazi nayo igcwele izidalwa eziphilayo. Singacabangi ukuthi ngoba nakhu thina siphila kulomhlaba ngakho-ke eminye imihlaba iyazigunquzela nje, ayinamuntu. Sinabo ubufakazi bokuthi kulomhlaba ayikho indawo engena lutho oluphilayo, uma simba sibheke phansi siyathola ukuthi kunemnyundu, uma sishona phansi emanzini sithola ukuthi kunezidalwa zamanzi, uma sikhuphukela emoyeni sithola okuningi okundizayo njengezinyoni. Pho umuntu ufinyelela kanjani esiphethweni sokuthi kweminye imihlaba akunalutho na? U-Kṛṣṇa usakukhomba lokhu ukuthi ngisho umuntu anganyukela kulemihlaba esohlelweni oluphezulu lapho kuhlala khona othixo bezwe abanamandla, kodwa nakhona siyophinda sisifice lesisimo sokuhlushwa ukufa. Uyaphinda uyasho futhi ukuthi ngokufinyelela kweLakhe ikhaya awusadingi ukuthi uphinde uzalwe.

Vi bør være meget seriøse med hensyn til at opnå vores evige liv, der er fuld af lyksalighed og viden. Vi har glemt, at dette i virkeligheden er vores mål med livet, vores virkelige egeninteresse. Hvorfor har vi glemt dette? Vi er simpelthen blevet ført bag lyset af det materielle glimmerværk – store skyskrabere, store fabrikker og politiske spil – selv om vi ved, at uanset hvor store vi bygger skyskraberne, vil vi ikke kunne bo i dem for evigt. Vi bør ikke spilde vores kræfter på at opbygge store industrier og byer for blot at lade os selv blive yderligere fanget i den materielle natur. I stedet skal vi bruge vores energi på at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed, så vi efter at have forladt denne krop kan få en åndelig krop og komme til Kṛṣṇas åndelige planet. Kṛṣṇa-bevidsthed er ikke en religiøs formalitet eller en form for åndelig rekreation, men den vigtigste ting i vores liv.

Simelwe ukuzikhandla ukuze sizuze isimo sethu saphakade esigcwele ukwazi nentokozo engenamkhawulo. Sesikhohliwe ukuthi lokhu iyona nhloso yokuphila komuntu, lena iyona nzuzo yoqobo kumuntu. Yini eyenze ukuthi sikukhohlwe lokhu na? Kulula. Sikhungethwe ubucwebe bezwe, amabhilidi aphakeme, amafemu, imidlalo yeze politiki, yize sazi kahle kamhlophe ukuthi noma ungalakha liphakame kangakanani ibhilidi lakho ngeke uhlale kulona kuze kube phakade. Ngakho-ke akumele sichithe amandla ethu ngokwakha izinto ezizoqhubeka nokusibiyela sibhajwe kulomhlaba zenze ukuthi sithande ukuqhubeka nokuhlala, okungcono asiwasebenzisele ukukhulisa ukumazi nokumuzwa u-Kṛṣṇa, ukuze sizuze lowamzimba wokungena eZulwini. Lendlela yokumazi nokumuzwa u-Kṛṣṇa akusiyona indlela noma isu elithize lenkolo noma mhlawumbe indlela ethize yokuchitha isizungu ngokomoya, kodwa iyingxeye yesidalwa esiphilayo ebaluleke kunazo zonke.