KAPITEL 1

Chapter 1 Vi er ikke disse kroppe

Me pole need kehad

dehī nityam avadhyo ’yaṁ
dehe sarvasya bhārata
tasmāt sarvāṇi bhūtāni
na tvaṁ śocitum arhasi

“Han, der bor i kroppen, kan aldrig slås ihjel, O Bharatas efterkommer. Derfor behøver du ikke sørge over noget levende væsen.” (Bhagavad-gītā 2.30)

"Oo Bharata järglane, tea, et see, kes on keha elustajaks, on igavene, ja teda ei saa iial surmata. Seepärast ära vaeva oma südant ühegi olevuse pärast." ("Bhagavad-gītā" 2. 30)

Det allerførste skridt i selverkendelse er forståelsen af, at ens identitet er forskellig fra kroppen. “Jeg er ikke denne krop, men en åndelig sjæl,” er en afgørende erkendelse for alle, der ønsker at sætte sig ud over døden og komme til den åndelige verden på den anden side. Det er ikke et spørgsmål om blot at sige: “Jeg er ikke denne krop,” men om virkelig at erkende det. Dette er ikke så enkelt, som det måske først kan se ud til. Selv om vi ikke er disse kroppe, men ren bevidsthed, er vi på en eller anden måde blevet indhyllet i denne kropslige klædning. Hvis vi virkelig ønsker den lykke og frihed, der overskrider døden, er vi nødt til at etablere os i vores naturlige position som ren bevidsthed.

Kõige esimene samm eneseteadvustamise teel on jõuda arusaamani, et meie tegelik olemus on meie kehast lahusseisev. "Ma pole mitte see keha, vaid vaimne hing," on olulisim arusaam igaühele, kes tahab tõusta kõrgemale surmast ja siseneda teispoolsesse vaimsesse maailma. Ei piisa lihtsalt teadustamisest, et "Ma pole see keha", vaid tuleb jõuda ka selle tegeliku mõistmiseni, ja see polegi nii lihtne nagu see algul võib tunduda. Kuigi me oma algolemuselt pole mitte need kehad vaid puhtad teadvused, oleme me nii või teisiti sattunud kehalistesse raamidesse. Kui me tõepoolest soovime tunda õnne olles sõltumatud surmast, peame me ennast teadvustama puhta teadvusena ning seejärel ka jääma sellesse meie algolemuslikku positsiooni.

Når vi lever i den kropslige livsopfattelse, er vores ide om lykke som hos en person, der taler i vildelse. Nogle filosoffer hævder, at denne deliriske tilstand af kropslig identificering skal helbredes ved fuldstændigt at afstå fra enhver form for handling. Fordi disse materielle aktiviteter har været en kilde til lidelse for os, hævder de, at vi i virkeligheden burde ophøre med al aktivitet. Deres ide om fuldkommenhed er en slags buddhistisk nirvāṇa, hvor der ikke foregår nogen form for aktivitet. Buddha hævdede, at kroppen er blevet til på grund af en kombination af materielle elementer, og hvis disse elementer på en eller anden måde bliver skilt ad eller ophævet, fjernes årsagen til al lidelse. Hvis skatteopkræveren giver os for mange problemer, fordi vi ejer et stort hus, er en simpel løsning at rive huset ned. Men ifølge Bhagavad-gītā findes der andet og mere end bare den materielle krop. Ud over denne kombination af materielle elementer er der ånd, og symptomet på denne ånd er bevidsthed.

Elades kehalistes kujutlustes on meie arusaam õnnest muutunud küllalt sarnaseks joobnu arusaamaga naudingust. Mõned filosoofid väidavad, et seda enese kehaga samastamise jooveseisundit on võimalik ravida hoidudes kõigist materiaalsetest tegevustest. Nad väidavad, et me peaksime loobuma kõikidest materiaalsetest tegevustest, sest need tegevused on meie kõikide meelekurbuste allikaks. Nende filosoofia kohaselt on täiuslikkuse tipuks midagi budistliku nirvāṇa taolist, kus kõikidest tegevustest on loobutud. Buddha väitis, et see keha on tekkinud tänu teatud materiaalsete elementide kombineerumisele, ja et kui ühel või teisel viisil need materiaalsed elemendid lammutada või teineteisest lahutada, siis saab sellega ka kannatuste allikas kõrvaldatud. Kui maksukogujad tekitavad meile palju peavalu kõrgeid makse nõudes, kuna me omame suurt maja, on lihtsaim lahendus sellele probleemile loomulikult see maja maha lammutada. Kuid "Bhagavad-gītā" kinnitab siiski, et see materiaalne keha pole olulisim. Lisaks sellele materiaalsete elementide kombinatsioonile eksisteerib veel vaim, ja selle kohaloleku tunnuseks on teadvus.

Vi kan ikke benægte, at bevidsthed findes. En krop uden bevidsthed er en død krop. Så snart bevidstheden forsvinder fra kroppen, kan munden ikke tale, øjnene ikke se og ørerne ikke høre. Selv et barn kan forstå dette. Det er en kendsgerning, at bevidsthed er absolut nødvendig for at gøre kroppen levende. Hvad er denne bevidsthed for noget? Ligesom varme og lys er symptomer på ild, er bevidsthed symptomet på sjælen. Sjælen eller selvets energi giver sig til kende i form af bevidsthed. Ja, bevidsthed beviser sjælens tilstedeværelse. Dette er ikke blot Bhagavad-gītās filosofi, men konklusionen i hele den vediske litteratur.

Me ei saa teadvust eirata. Teadvuseta keha on surnud keha. Niipea kui teadvus kehast eraldada, suu enam ei räägi, silmad enam ei näe ja kõrvad ei kuule, sellest saab lapski aru. On ilmselge fakt, et teadvus on keha elusolekuks esmavajalik. Kuid mis on teadvus? Täpselt niisamuti nagu kuumus ja suits on tule tunnusteks, on teadvus hinge tunnuseks. Hingeenergia, ehk vaimse mina energia tuuakse esile teadvuse kujul ja tõepoolest, teadvus annab tõendust hinge kohalolekust. See on mitte ainult "Bhagavad-gītā", vaid kogu Vedakirjanduse järeldus.

Både Śaṅkarācāryas upersonlighedstilhængere og vaiṣṇavaerne, der kommer i discipelrækken fra Śrī Kṛṣṇa, accepterer den virkelige eksistens af sjælen, men det gør de buddhistiske filosoffer ikke. Buddhisterne hævder, at bevidsthed opstår på et vist stadie af kombinationer af materie, men denne påstand modbevises af den kendsgerning, at selv hvis vi har alle materielle bestanddele til rådighed, kan vi stadigvæk ikke frembringe bevidsthed fra dem. Alle de materielle elementer kan være der i en død mand, men vi kan ikke genoplive manden til bevidsthed. Et menneske er ikke en maskine. Når en del af en maskine går i stykker, kan den erstattes, og maskinen vil fungere igen, men når kroppen går til grunde, og bevidstheden forlader kroppen, er det ikke muligt for os at erstatte den del, der er gået i stykker, og genopvække bevidstheden. Sjælen er forskellig fra kroppen, og så længe sjælen er der, bevæger kroppen sig. Men det er ikke muligt at gøre kroppen levende i sjælens fravær.

Śaṅkarācārya impersonalistidest järgnejad, nagu ka Vaiṣṇavad, kes asuvad Jumal Śrī Kṛṣṇast algavas teadmiste edasiandmise õpilasjärgnevusahelas, tunnistavad hinge faktilist olemasolu samas kui budistlikud filosoofid seda ei tee. Budistid väidavad, et teatud kindlal tasandil tekitab teatud kindel mateeria kombinatsioon teadvuse, kuid see teooria on ümber lükatud, sest kui meie käsutuses on ka kõik mateeria koostisosad, ei suuda me ikkagi toota sellest teadvust. Kõik need mateeria elemendid võib leida ka surnud inimese kehas, kuid meie ei suuda mitte mingil moel seda inimest taas teadvusele äratada. Meie keha pole masin, kus ühe masinaosa rikke korral saab selle asendada uuega ja töö läheb edasi. Kui keha üles ütleb ja teadvus kehast lahkub, pole enam mingit võimalust katkist osa asendada ja teadvust tagasi nooreks teha. Hing on kehast lahusseisev, ja nii kaua kui hing on kohal, on keha elus, kuid pole vähimatki võimalust elustada keha hinge puudumisel.

Fordi vi ikke kan opfatte sjælen med de grove sanser, afviser vi, at den findes. Men i virkeligheden findes der så mange ting, vi ikke kan se. Vi kan ikke se luft, radiobølger, lyd eller mikroskopiske bakterier med vores blotte sanser. Det betyder dog ikke, at de ikke findes. Med hjælp af mikroskoper og andre instrumenter kan vi se mange ting, der førhen var ukendte for dem, der kun havde deres ufuldkomne sanser. Blot fordi sjælen, der er atomisk af størrelse, endnu ikke er blevet set med de grove sanser eller instrumenter, kan vi ikke konkludere, at den ikke er der. Sjælens tilstedeværelse kan imidlertid erkendes gennem dens symptomer og virkninger.

Kuna me ei suuda tajuda hinge oma jämedakoeliste meelte kaudu, eitame me seda. Tegelikult eksisteerib aga väga palju asju, mida me ei suuda tajuda ega näha. Me ei näe õhku, me ei näe raadiolained ega heli. Samuti ei taju me oma nüristunud meeltega pisitillukesi baktereid, kuid see ei tähenda ometi, et neid olemas pole. Kasvõi mikroskoobi ja teiste vahendite abil võime me näha juba väga paljut, mida me eelnevalt oma ebatäiuslike meelte tõttu eitasime. Lihtsalt seetõttu, et meil pole veel vahendeid tajumaks hinge, mis on vaid aatomisuurune, ei tohiks me veel järeldada, et seda polegi olemas. Seda enam, et tegelikult on hing oma tunnuste ja toime kaudu täiesti tajutav.

I Bhagavad-gītā (2.14) påpeger Śrī Kṛṣṇa, at alle vores lidelser skyldes den falske identificering med kroppen.

"Bhagavad-gītās" kinnitab Kṛṣṇa, et kõik meie hädad tulenevad enese ekslikust samastamisest kehaga.

mātrā-sparśās tu kaunteya
śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ
āgamāpāyino ’nityās
tāṁs titikṣasva bhārata

“De midlertidige forekomster af lykke og lidelse og deres forsvinden med tiden er som vintrenes og somrenes kommen og gåen, O Kuntīs søn. De opstår af sanseopfattelse, O Bhāratas efterkommer, og man må lære at tolerere dem uden at blive forstyrret.”

"Oo Kuntī poeg! Kuumus ja külmus, õnn ja ahastus vahelduvad nagu vahelduvad aastaajad. Kõik need muutused tulenevad meeltetajust, ning tuleb õppida neid vastu võtma oma hingerahu häirimata." (Bg. 2.14)

Om sommeren nyder vi kontakten med koldt vand, men om vinteren undgår vi det samme vand, fordi det er for koldt. Vandet er i begge tilfælde det samme, men vi oplever det som henholdsvis behageligt eller ubehageligt på grund af dets kontakt med kroppen under forskellige omstændigheder.

Suvel tunneme me veesolekust mõnu, kuid talvel hoidume me sellest samast veest kaugele eemale, kuna see on lihtsalt liiga külm. Mõlemal juhul on tegu ühe ja sama veega, kuid meie võtame seda vastu kui meeldivat või piinarikast oma kehast tulenevalt.

Alle oplevelser af lidelse og lykke skyldes kroppen. Under visse omstændigheder føler kroppen og sindet lykke eller lidelse. I virkeligheden længes vi efter lykke, for sjælens virkelige natur er at være lykkelig. Sjælen er en uadskillelig del af det Højeste Væsen, der er sac-cid-ānanda-vigrahaḥ, personificeringen af evighed, viden og lykke. Ja, selve navnet Kṛṣṇa, der er usekterisk, betyder “den største glæde”. Kṛṣ betyder “den største”, og ṇa betyder “glæde”. Kṛṣṇa er indbegrebet af lykke, og som uadskillelige dele af Ham længes vi efter lykke. Ligesom en dråbe af havet har alle havets kvaliteter, har vi, selv om vi kun er mikroskopiske dele af den Højeste Helhed, de samme kvaliteter som den Højeste.

Kõik õnne ja ahastuse ilmingud tulenevad meie kehast. Teatud kindlates tingimustes tunnevad keha ja mõistus vastavalt kas õnne või ahastust. Me januneme õnne järele, sest hinge algolemuslik positsioon on olla õnnelik. Hing on Kõigekõrgema Olendi, kes on sac-cid-ānanda-vigrahaḥ — teadmiste, õndsuse ja igavikulisuse kehastus — lahutamatu osake. Juba ise nimi Kṛṣṇa, mis pole sektantlik, tähendab "suurim nauding". Kṛṣ tähendab "suurim" ja ṇa tähendab "nauding". Kṛṣṇasse on koondunud kõik naudingud, ja on seetõttu ka loomulik, et meie, olles Tema lahutamatud osakesed, januneme õnne järele. Ka üks veetilk ookeanist omab samu omadusi mis kogu ookeani vesi tervikuna, ja samamoodi ka meie, ehkki vaid vähimad osakesed Ülimast Tervikust, omame samu energeetilisi omadusi kui Ülim.

Selv om den atomiske sjæl er så lille, bevæger den hele kroppen på mange fantastiske måder. Her i verden kan vi se mange byer, broer, store bygninger, monumenter og store civilisationer, men hvem er skyld i alt dette? Det kommer alt sammen fra den lille åndelige gnist inde i kroppen. Hvis sådanne fantastiske ting kan gøres af den lille åndelige gnist, kan vi ikke begynde at forestille os, hvad den Højeste Åndelige Helhed kan udrette. Den lille åndelige gnist længes efter helhedens kvaliteter – evighed, viden og lykke – men det forhindres af den materielle krop. Kundskaben om, hvordan sjælen får opfyldt sit ønske, gives i Bhagavad-gītā.

Hing, ehkki vaid aatomisuurune, paneb kogu keha liikuma nii mitmel imepärasel viisil. Me võime maailmas näha paljusid paljusid linnu, kiirteid, sildu, suurehitisi, monumente ja suuri tsivilisatsioone, kuid kes on olnud nende kõigi loojaks? See kõik on korda saadetud kehaspaikneva miniatuurse vaimse sädeme poolt. Ja kui selliseid imepäraseid asju suudab korda saata väike miniatuurne vaimne säde, siis on lausa haaramatu ette kujutada, mida võib korda saata Ülim Vaimne Tervik. Vaimse sädeme loomupärane igatsus on igatsus terviku omaduste järele, s.o. teadmiste, õndsuse ja igavikulisuse järele, kuid nende igatsuste teostumise nurjab meie materiaalne keha. Informatsioon, kuidas siiski saavutada hinge selliste soovide täitumine, on meile antud "Bhagavad-gītās".

For øjeblikket forsøger vi at opnå evighed, viden og lykke med et ufuldkomment redskab. I virkeligheden blokeres vores udvikling mod disse mål af den materielle krop. Derfor er vi nødt til at komme til erkendelsen af, at vi eksisterer uafhængigt af kroppen. Teoretisk viden om, at vi ikke er disse kroppe, er ikke nok. Vi er nødt til hele tiden at holde os selv adskilte som kroppens herre og ikke som dens tjener. Hvis vi ved, hvordan vi kører en bil rigtigt, giver den os god tjeneste, men hvis vi ikke ved det, er vi i fare.

Hetkel püüdleme me igavikulisuse, õndsuse ja teadmiste saavutamist ebatäiusliku vahendi abil. Meie lähenemise neile eesmärkidele blokeerib meie materiaalne keha, mistõttu meil tulebki jõuda arusaamani meie eksistentsist kehast lahusseisvalt. Üksi teoreetilisest teadmisest, et ma ei ole see keha, ei piisa. Me peame pidama end oma keha isandana, mitte teenrina. Kui me oskame hästi autot juhtida, võib see olla meile kasulikuks abivahendiks, kuid kui meil see oskus puudub, on auto meile vaid hädaohu allikaks.

Kroppen består af sanser, og sanserne er altid sultne efter deres objekter. Øjnene ser en smuk person og fortæller: “Ih, der er der en smuk pige eller en flot fyr. Lad os kigge.” Ørerne siger: “Sikke en dejlig musik. Lad os lytte.” Tungen siger: “Her er der en god restaurant med dejlig mad. Lad os tage derhen.” På denne måde trækker sanserne os fra det ene sted til det andet og sætter os i forlegenhed.

Keha on moodustatud meeltest ja meeled on alati püüdlemas oma ihalduste kehastuste poole. Silmad näevad ilusat inimest ja sõnavad meile: "Oo, näe seal on ilus tüdruk, ilus poiss. Lähme saame tuttavaks." Kõrvad sõnavad meile: "Oo, see on väga ilus muusika. Lähme kuulama." Keel lausub: "Oo, seal on väga hea restoran maitsvate toitudega. Lähme sinna." Sedaviisi kisuvadki meeled meid kogu aeg ühest kohast teise, ja meie vaid järgneme neile hämmeldunult.

indriyāṇāṁ hi caratāṁ
yan mano ’nuvidhīyate
tad asya harati prajñāṁ
vāyur nāvam ivāmbhasi

”Ligesom en stærk vind fører en båd med sig på vandet, kan blot én af de flakkende sanser, som sindet hæfter sig ved, rive et menneskes intelligens med sig.” (Bhagavad-gītā 2.67)

"Nii nagu tugev tuul kannab paadi eemale kaldast on ka kasvõi üks meeltest, millele mõistus keskendub, suuteline minema kanda inimese arukuse." (Bg. 2.67)

Det er bydende nødvendigt, at vi lærer at styre sanserne. Titlen gosvāmī gives til ham, der har lært at beherske sanserne. Go betyder “sanser”, og svāmī betyder “en, der behersker”, så den, der kan beherske sanserne, anses for at være en gosvāmī. Kṛṣṇa tilkendegiver her, at den, der identificerer sig med den illusoriske materielle krop, kan ikke etablere sig i sin virkelige identitet som åndelig sjæl. Kropslig nydelse er flygtig og gør én beruset og omtåget, og vi kan i virkeligheden ikke finde glæde i en sådan nydelse på grund af dens forbigående natur. Virkelig glæde skal findes i sjælen, ikke i kroppen. Vi må forme vores liv på en sådan måde, at vi ikke bliver afledt af kropslige nydelser. Hvis vi på en eller anden måde afledes, er det ikke muligt for os at etablere vores bevidsthed i dens ægte identitet hinsides kroppen.

On kohustuslik õppida oma meeli kontrollima. Nimi gosvāmī antakse sellele, kes on suutnud saada oma meelte isandaks. Go tähendab "meeled" ja svāmī tähendab "kontrolli omav", seega seda, kes on saavutanud kontrolli oma meelte üle, tuleb pidada gosvāmīks. Kṛṣṇa kinnitab, et see, kes samastab end illusoorse materiaalse kehaga, ei suuda teadvustada endale oma tõelist olemust vaimse hingena. Kehaline nauding on värelev ja joovastav, ja me ei saa seda nautida tõeliselt, sest ta on oma olemuselt ajalik ja mööduv. Tõeline nauding on hinge, mitte keha nauding. Me peame kujundama oma elu nii, et kehalised naudingud ei saaks meid teelt kõrvale juhtida. Seni kuni see toimub, ei saa me kinnistada oma teadvust meie tõelisele, kehast lahusseisvale olemusele.

bhogaiśvarya-prasaktānāṁ
tayāpahṛta-cetasām
vyavasāyātmikā buddhiḥ
samādhau na vidhīyate

traiguṇya-viṣayā vedā
nistraiguṇyo bhavārjuna
nirdvandvo nitya-sattva-stho
niryoga-kṣema ātmavān

“I sindet på dem, der er alt for knyttede til sansenydelse og materiel overflod, og som forvirres af sådanne ting, finder den resolutte beslutning om hengiven tjeneste til den Højeste Herre aldrig sted. Vedaerne beskæftiger sig hovedsageligt med den materielle naturs tre kvaliteter. Bliv transcendental til disse tre kvaliteter, O Arjuna. Vær fri for al dualitet og for al bekymring om vinding og tryghed og vær forankret i selvet.” (Bhagavad-gītā 2.44–45)

"Need, kelle mõistus on keskendunud meelelistele naudingutele ja materiaalsele rikkusele, ning kelle tasakaal neist häiritud on, pole võimelised vastu võtma resoluutset otsust Kõigekõrgemale Jumalale pühendumise kasuks. "Vedad" räägivad materiaalse looduse kolmest guṇast. Oo Arjuna, tõuse kõigist neist kõrgemale ja saa vabaks kõigest kahesusest ja kõikidest muredest saavutuste ja kindluse pärast, keskendades oma teadvuse vaimsele Minale." (Bg. 2.44 – 45)

Ordet veda betyder “kundskabsbog”. Der er mange kundskabsbøger, der varierer efter land, befolkning, omstændigheder osv. I Indien hedder kundskabsbøgerne Vedaerne. I Vesten har man Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Muslimerne accepterer Koranen. Hvad er formålet med alle disse kundskabsbøger? De er der for at lære os at forstå vores position som ren sjæl. Deres formål er at begrænse de kropslige aktiviteter gennem visse regler og reguleringer, der er kendt som moralske principper. Biblen har for eksempel ti bud, hvis formål er at styre vores liv. Kroppen skal være under kontrol, hvis vi skal nå den højeste fuldkommenhed, så uden regulative principper er det ikke muligt at gøre vores liv fuldkomne. De regulative principper kan variere fra land til land eller fra skrift til skrift, men det er lige meget, for de er udarbejdet efter tid og omstændighed og folks mentalitet. Men princippet om reguleret kontrol er det samme. På samme måde fastsætter regeringen visse regler, som borgerne skal adlyde. Det er ikke muligt at gøre fremskridt i regering og civilisation uden reguleringer. I det andet vers, der blev citeret ovenfor, fortæller Śrī Kṛṣṇa Arjuna, at formålet med Vedaernes regulative principper hovedsageligt er at beherske ens aktiviteter under den materielle naturs tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed (traiguṇya-viṣayā vedāḥ). Imidlertid råder Kṛṣṇa Arjuna til at etablere sig i sin rene naturlige position som åndelig sjæl, der er hævet over den materielle naturs dualiteter.

Sõna veda tähendab "teadmiste raamat". Eksisteerib palju teadmiste raamatuid, mis erinevad vastavalt maale, rahvale, keskkonnale jne.. Indias on teadmiste raamatuiks "Vedad". Läänemaailmas omavad nende kohta Vana ja Uus Testament. Muhameedlased aksepteerivad Koraani. Milline on kõigi nende teadmiste raamatute ülesanne? Nende ülesandeks on panna meid mõistma oma olemust puhta hingena ja aidata seejärel allutada meie kehalised tegevused kindlatele ettekirjutustele ja regulatsioonidele, ning neid ettekirjutusi ja regulatsioone tuntakse moraalikoodeksi nime all. Piiblis näiteks on antud kümme käsku, mille järgi oma elu tuleks reguleerida. Keha tuleb kontrollida selleks, et saavutada kõrgeimat täiust, ja ilma regulatsioonide ja ettekirjutusteta pole meil oma elu täiuslikuks muuta lihtsalt võimalik. Need regulatsioonid ja ettekirjutused võivad olla erinevatel maadel ja erinevates pühakirjades erinevad, kuid sel pole tähtsust, sest nad on kirjutatud oma ajast, tingimustest ja inimeste mentaliteedist lähtuvalt. Elu reguleerimise põhimõte jääb kõigis neis ikkagi samaks. Ka valitsus võtab vastu teatuid reguleerivaid otsuseid, mida kõigil kodanikel tuleb järgida, sest ilma teatud kindlate juhendite ja regulatsioonideta pole ühiskonnas edasiliikumine võimalik. Eelnenud värsis räägib Śrī Kṛṣṇa Arjunale, et "Vedades" antud regulatsioonid ja ettekirjutused on mõeldud materiaalse looduse kolmest guṇast, milleks on voorus, kirg ja teadmatus (traiguṇya-viṣayā vedāḥ) kõrgemale tõusmiseks. Śrī Kṛṣṇa soovitab Arjunale kinnistada oma teadvus oma puhtale algolemuslikule positsioonile vaimse hingena, tõustes sedasi kõrgemale kõikidest materiaalse looduse kahesustest.

Som vi allerede har gjort opmærksom på, opstår disse dualiteter såsom varme og kulde eller nydelse og lidelse på grund af kontakten af sanserne med deres objekter. Med andre ord udspringer de af identifikationen med kroppen. Kṛṣṇa fortæller, at de, der har satset alt på at opnå nydelse og magt, rives med af Vedaernes blomstrende ord, der lover himmelsk nydelse gennem offerhandlinger og regulerede aktiviteter. Nydelse er vores fødselsret, for det er en af den åndelige sjæls kvaliteter, men når den åndelige sjæl forsøger at nyde materielt, er det en fejltagelse.

Nagu Eespool juba öeldud, tulenevad kõik need kahesused nagu kuumus ja külmus, nauding ja valu meelte kokkupuudetest oma ihaldusobjektidega. Teisisõnu sünnivad nad kõik enese samastamisest oma kehaga. Kṛṣṇa kinnitab, et need, kes otsivad naudinguid ja jõudu on lausa vaimustes "Vedade" sõnadest, mis tõotavad taevalikke naudinguid ohverduste ja reguleeritud tegevuste kaudu. Nauding on meie sünnikohane õigus, kuna see on üks vaimsele hingele iseloomulikke tunnuseid, kuid hetkel on see vaimne hing püüdmas nautida materiaalset, ja see on viga.

Alle vender sig til materielle ting for at få nydelse og prøver at få så megen viden som muligt. Den ene forsøger at blive kemiker, en anden fysiker, politiker, kunstner osv. Alle ved noget om alting eller alting om noget, og dette kaldes normalt viden. Men så snart vi forlader kroppen, forsvinder denne viden. I et tidligere liv kan man have været en stor videnskabsmand, men i dette liv må man starte helt forfra, gå i skole og lære at læse og skrive fra begyndelsen af. Hvad end viden, man havde i sit forrige liv, er glemt. I virkeligheden søger vi efter evig viden, som imidlertid ikke kan fås gennem denne materielle krop. Vi søger alle efter nydelse gennem disse kroppe, men kropslig nydelse er ikke vores virkelige nydelse. Den er kunstig. Vi er nødt til at forstå, at hvis vi ønsker at fortsætte med denne kunstige nydelse, vil vi ikke kunne opnå vores virkelige position af evig nydelse.

Kõik pöörduvad naudingu saamiseks materiaalsete objektide poole, kogudes neist nii palju teadmisi kui võimalik. Kellegist saab keemik, kellegist füüsik, kellegist poliitik, kellegist kunstnik jne.. Igaüks teab midagi kõigest või kõike millestki ning seda peetaksegi tavaliselt õpetatuseks. Kuid niipea kui me oma praegusest kehast lahkume, jääme kõigist neist teadmistest ilma. Oma eelmises elus võis inimene olla suur teadlane, kuid selles elus tuleb tal taas alustada kõike otsast peale, minna kooli ja õppida kirjutama ja lugema. Ükskõik millised teadmised me oma eelmises elus ka omandasime, nüüdseks oleme me kõik need unustanud. Me oleme tegelikult otsimas igavesi teadmisi, kuid nende omandajaks ei saa olla materiaalne keha. Me kõik otsime naudinguid oma praeguse keha abil, kuid kehaline nauding pole tõeline nauding. See on kunstlik. Me peame mõistma, et nii kaua kui meil on soov jätkata selliste kunstlike naudingute nautimist, pole me võimelised saavutama igavese naudingu seisundit.

Identifikationen med kroppen er en syg tilstand for den åndelige sjæl. En syg mand kan ikke nyde ordentligt. For eksempel vil en mand med gulsot smage sukker som bittert, imens en rask person kan smage sukkerets søde smag. I begge tilfælde er sukkeret det samme, men alt efter vores tilstand smager det forskelligt. Medmindre vi helbredes for denne syge opfattelse af kropsligt liv, kan vi ikke smage det åndelige livs søde smag. Ja, det vil virke bittert på os, og på samme tid vil vi forværre vores syge tilstand, når vi nyder materielt liv yderligere. En tyfuspatient må ikke få fast føde. Hvis nogle giver ham fast føde, og han spiser det, forværrer han sin sygdom og bringer sit liv i fare. Hvis vi virkelig ønsker frihed fra den materielle tilværelses lidelser, må vi minimere vores kropslige behov og nydelser.

Kehas viibimist tuleb vaadelda kui haiguslikku seisundit. Haige inimene ei saa aga tunda tõelist naudingut. Näiteks kollatõppe nakatunu tunneb kompveki suhkrut kibedana, samas kui täie tervise juures inimene tunneb selle magusust. Mõlemal juhul on tegu ühe ja sama kompvekiga, kuid vastavalt meie seisundile tunneme me selle maitset erinevalt. Samamoodi seni kui me pole välja ravinud oma haiglaslikke kehalisi arusaami, ei saa me ka tunda vaimse elu magusat maitset. Sel juhul tundub see meile tõepoolest kibedana. Ja samal ajal materiaalse elu nautimist suurendades, me vaid raskendame oma haiguslikku seisundit. Kõhutüüfust põdeval inimesel pole lubatud süüa tahket toitu ja kui keegi pakub talle seda nautimiseks, ja ta seda sööb, siis sellega ta vaid süvendab oma haigust ja seab ohtu oma elu. Kui me tõesti soovime vabadust kõigist materiaalse eksistentsi hädadest, peame me vähendama oma kehalised nõudmised ja vajadused miinimumini.

I virkeligheden er materiel nydelse slet ikke nydelse overhovedet. Virkelig nydelse ophører aldrig. Ifølge et vers i Padma Purāṇa, ramante yogino ’nante: Yogīerne (yogino), det vil sige dem, der arbejder på at ophøje sig til det åndelige niveau, nyder virkeligt (ramante), men deres nydelse er anante, uden ende. Det er den, fordi deres nydelse sker i relation til den Højeste Nyder, Rāma, Śrī Kṛṣṇa. Bhagavān Śrī Kṛṣṇa er den virkelige nyder, hvilket Han bekræfter i Bhagavad-gītā (5.29):

Tegelikult polegi materiaalne nauding nauding, sest tõeline nauding ei lõpe kunagi. "Mahābhāratas" on värss ramante yogino 'nante, mis tähendab, et ka joogid, kes püüdlevad vaimsele tasandile tõusmise poole, tunnevad naudingut (ramante), kuid nende nauding on anante, lõputu. Seda seetõttu, et nende nauding on seotud ülima nautijaga (Rāmaga), Śrī Kṛṣṇaga. Tegelik nautija on Bhagavān Śrī Kṛṣṇa, nagu kinnitab ka "Bhagavad-gītā":

bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati

“En person, der er i fuld bevidsthed om Mig og kender Mig som den endelige nyder af alle former for offerhandling og askese, som den Højeste Herre over alle planeter og halvguder og som alle levende væseners velgører og velynder, opnår fred fra de materielle lidelser.”

"Targad, kes tunnevad Mind kui kõikide ohverduste ja askeeside lõplikku nautijat, kui kõikide planeetide ja pooljumalate Kõigekõrgemat Jumalat, kui kõikide elusolendite heasoovijat ja heategijat, saavutavad rahu kõigist materiaalsete hädade hoopidest." (Bg. 5.29)

Bhoga betyder “nydelse”, og vores nydelse kommer fra forståelsen af vores position som dem, der nydes. Den virkelige nyder er den Højeste Herre, og vi bliver nydt af Ham.

Sõna bhoga tähendab "nauding", ja meie nauding lähtub meie positsiooni kui nauditava mõistmisest. Tegelik nautija on Kõigekõrgem Jumal, ja meie oleme Talle nauditavaiks.

Et eksempel på dette forhold kan findes i den materielle verden i forholdet mellem en mand og hans hustru. Manden er nyderen (puruṣa), og hustruen er den, der bliver nydt (prakṛti). Ordet prakṛti betyder “kvinde”. Puruṣa eller ånd er subjektet, og prakṛti eller naturen er objektet. Både manden og kvinden tager imidlertid begge del i nydelsen. Når der virkelig er nydelse, er der ingen sådan forskel, at manden nyder mere eller kvinden mindre. Selv om manden er den, der dominerer, og kvinden den, der bliver domineret, er der ingen forskel, når det kommer til nydelse. I en større sammenhæng er intet levende væsen en nyder. Alle levende væsener er prakṛti og bestemt til at blive nydt af Herren, den højeste puruṣa.

Näite taolisest suhtest võib leida ka materiaalses maailmas suhtena abielus mehe ja naise vahel — mees on nautija (puruṣa) ja naine on nauditav (prakṛti). Sõna pri tähendab "naine". Puruṣa ehk vaim on subjektiks ja prakṛti ehk loodus on objektiks. Kuid sellegipoolest saavad naudingust osa mõlemad osapooled, nii mees kui naine. Kui on tõesti tegu naudinguga, ei ole mingit küsimust nagu naudiks mees rohkem ja naine vähem. Ehkki mees on dominant ja naine domineeritav ei teki naudingu seisukohalt siin mingit eristust. Ja laiemas skaalas pole ükski elusolend ise nautijaks.

Gud har ekspanderet Sig i mange, og vi er disse ekspansioner. Gud er én uden nogen lige, men Han ønskede at være mange for at nyde. Vi har erfaring af, at der er kun lidt eller ingen nydelse i at sidde alene i et lokale og tale til sig selv. Men hvis der er fem mennesker til stede, nyder vi straks mere, og hvis vi kan tale om Kṛṣṇa foran mange, mange folk, er vores nydelse så meget desto større. Nydelse betyder afveksling og forskellighed. Gud blev mange for Sin nydelses skyld, og derfor er det vores position at være dem, der bliver nydt. Det er vores naturlige position og formålet med vores skabelse. Både nyderen og den, der nydes, har bevidsthed, men den nydtes bevidsthed er underordnet nyderens bevidsthed. Selv om Kṛṣṇa er nyderen, og vi er dem, der nydes, deles nydelsen ligeligt af alle, der deltager. Vores nydelse kan gøres fuldkommen, når vi deltager i Guds nydelse. Det er ikke muligt for os at nyde separat på det kropslige plan. Materiel nydelse på den grove kropslige platform frarådes igennem hele Bhagavad-gītā:

Jumal paljunes mitmeks ja meie moodustamegi selle paljunemise. Jumal on üks ilma teiseta, kuid Ta soovis saada mitmeks, et nautida. Me teame ju oma kogemusest, et üksinda toas istumine ja iseendaga rääkimine ei paku just suurt naudingut. Kuid kui toas on juba näiteks viis inimest, on meie nauding märksa suurem, ning kui me saame arutada Kṛṣṇa filosoofiat paljude paljude inimeste hulgas, on meie nauding veelgi suurem. Nauding tähendab mitmekesisust. Jumal paljunes mitmeks Oma naudingu eesmärgil, ja seetõttu on meie positsioon olla nauditav. See on meie algolemuslik positsioon ja meie loomise eesmärk. Nii nautija kui nauditav omab teadvust, kuid nauditava teadvus on nautija teadvusele alistuv. Kuigi Kṛṣṇa on nautija ja meie oleme nauditavad, võivad kõik naudingust võrdselt osa saada. Meie nauding vaid täiustub kui me osaleme Jumala naudingus. Pole võimalik, et saaksime tunda naudingut üksi kehalisel tasandil. Materiaalse nautimist madalal jämedakoelise keha tasandil laidetakse maha läbi kogu "Bhagavad-gītā".

mātrā-sparśās tu kaunteya
śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ
āgamāpāyino ’nityās
tāṁs titikṣasva bhārata

”De midlertidige forekomster af lykke og lidelse og deres forsvinden med tiden er som vintrenes og somrenes kommen og gåen, O Kuntīs søn. De opstår af sanseopfattelse, O Bhāratas efterkommer, og man må lære at tolerere dem uden at blive forstyrret.” (Bhagavad-gītā 2.14)

"Oo Kuntī poeg! Kuumus ja külmus, õnn ja ahastus vahelduvad nagu vahelduvad nagu aastaajad. Kõik need muutused tulenevad meeltetajust, ning tuleb õppida neid vastu võtma oma hingerahu häirimata." (Bg. 2.14)

Den grove materielle krop er et resultat af vekselvirkningen mellem den materielle naturs kvaliteter, og den er dømt til ødelæggelse.

Jämedakoeline keha on materiaalse looduse kolme guṇa vastastikuste toimete tulemus, mis on määratud hukule.

antavanta ime dehā
nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ
anāśino ’prameyasya
tasmād yudhyasva bhārata

“Kun det uforgængelige, umålelige og evige levende væsens materielle krop vil med sikkerhed forgå. Kæmp derfor, O du Bhāratas efterkommer.” (Bhagavad-gītā 2.18)

"Ainult purustamatu, mõõtmatu ja igavese elusolendi keha on määratud hukule, seepärast võitle, oo Bharata järglane." (Bg. 2.18)

Śrī Kṛṣṇa opfordrer os derfor til at sætte os ud over den kropslige livsopfattelse og opnå vores virkelige åndelige liv.

Śrī Kṛṣṇa ärgitab meid tõusma kõrgemale eksistentsi kehalistest arusaamadest, et jõuda meie tegeliku, vaimse eluni.

guṇān etān atītya trīn
dehī deha-samudbhavān
janma-mṛtyu jarā-duḥkhair
vimukto ’mṛtam aśnute

“Når det legemliggjorte levende væsen er i stand til hæve sig over disse tre kvaliteter, der er forbundet med den materielle krop, kan han blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende lidelser og nyde nektar allerede i dette liv.” (Bhagavad-gītā 14.20)

"Kui kehas viibiv elusolend suudab tõusta kõrgemale materiaalse looduse kolmest guṇast [millisteks on voorus, kirg ja teadmatus], siis saab ta vabaks sünnist, surmast ja vananemisest, ning kõigist nendest tulenevatest hädadest, ja tema saab nautida nektarit juba selles elus." (Bg. 14.20)

For at etablere os selv på den rene åndelige platform (brahma-bhūta), der ligger over den materielle naturs tre kvaliteter, må vi engagere os i Kṛṣṇa-bevidsthed. Caitanya Mahāprabhus gave, sangen af Kṛṣṇas navne – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – hjælper os til dette. Denne metode kaldes bhakti-yoga eller mantra-yoga, og den anvendes af de største transcendentalister. Hvordan transcendentalisterne erkender deres identitet hinsides fødsel og død – uden for den materielle krop – og overfører sig selv fra det materielle univers til det åndelige univers, bliver diskuteret i de følgende kapitler.

Et kinnistada end puhtal brahma-bhūta vaimsel tasandil, kõrgemalseisvana materiaalse looduse kolmest guṇast, tuleb meil algust teha Kṛṣṇa teadvuse arendamisega. Jumal Caitanya Mahāprabhu kingitus, Kṛṣṇa nimede kordamine — Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare / Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare — lihtsustab seda protsessi. Seda meetodit nimetatakse bhakti-joogaks ehk mantra-joogaks, ning seda on rakendanud ja rakendavad kõrgeimal tasemel transtsendentalistid. Kuidas transtsendentalistid teadvustavad oma identiteeti väljapool sündi ja surma, väljapool oma materiaalset keha, ja kuidas nad kannavad end materiaalsest universumist vaimsesse universumi, on järgmiste peatükkide teemadeks.