Skip to main content

Před bitvou

Udgiverens forord

Bhagavad-gītā se většinou vydává a čte jako samostatné dílo, ale původně tvoří epizodu Mahābhāraty,sanskrtského eposu přibližujícího historii starověkého světa. Mahābhārata popisuje události vyúsťující v současný věk zvaný Kali. Na začátku tohoto věku, přibližně před 5 000 lety, přednesl Pán Kṛṣṇa Bhagavad-gītu svému příteli a oddanému Arjunovi.

Selv om Bhagavad-gītā for det meste bliver udgivet og læst for sig selv, står den oprindeligt som en episode i Mahābhārata, det store epos på sanskrit fra Oldtidens Indien. Mahābhārata fortæller om begivenheder, der leder frem til Kali, den nuværende tidsalder. Det var i begyndelsen af denne tidsalder for omkring 5.000 år siden, at Herren Kṛṣṇa talte Bhagavad-gītā til Sin ven og hengivne Arjuna.

K jejich rozmluvě — jednomu z nejvýznamnějších filozofických a náboženských rozhovorů historie — došlo těsně před zahájením bitvy, rozsáhlého bratrovražedného boje mezi sto syny Dhṛtarāṣṭry na jedné a jejich bratranci, syny Pāṇḍua, na druhé straně.

Deres samtale, der er en af menneskehedens og verdenshistoriens store filosofiske og religiøse dialoger, foregik lige før starten på en omfattende krig, en broderstrid mellem Dhṛtarāṣṭras 100 sønner og deres Pāṇḍava-fætre, Pāṇḍus fem sønner.

Dhṛtarāṣṭra a Pāṇḍu byli bratři. Narodili se v kuruovské dynastii pocházející od krále Bharaty, dávného vládce Země, od jehož jména odvozuje Mahābhārata svůj název. Dhṛtarāṣṭra, starší z obou bratrů, se narodil slepý, a proto trůn, který by jinak patřil jemu, připadl mladšímu Pāṇḍuovi.

Dhṛtarāṣṭra og Pāṇḍu var brødre i Kuru-dynastiet og nedstammede fra Kong Bharata, en tidligere monark, der regerede over Jorden, og som navnet Mahābhārata kan føres tilbage til. Fordi Dhṛtarāṣṭra, den ældre bror, var født blind, blev tronen, der ellers skulle have været hans, overdraget til hans yngre bror Pāṇḍu.

Když Pāṇḍu v mládí zemřel, jeho pět synů — Yudhiṣṭhira, Bhīma, Arjuna, Nakula a Sahadeva — se ocitlo v péči Dhṛtarāṣṭry, který se dočasně stal králem. Synové Dhṛtarāṣṭry a Pāṇḍua tak vyrůstali ve stejném paláci. Pod vedením zkušeného Droṇy společně pronikli do tajů vojenského umění a od praotce rodu Bhīṣmy se jim dostalo výchovy a vzdělání.

Pāṇḍu døde i en tidlig alder, hvilket var grunden til, at hans fem sønner – Yudhiṣṭhira, Bhīma, Arjuna, Nakula og Sahadeva – kom i varetægt hos Dhṛtarāṣṭra, der i praksis blev konge for en tid. Således voksede Dhṛtarāṣṭras og Pāṇḍus sønner op under samme kongelige tag. Begge blev oplært i våbenkunst af kongehusets erfarne militærlærer, Droṇa, og vejledt af klanens højt respekterede bedstefader, Bhīṣma.

Synové Dhṛtarāṣṭry, zvláště nejstarší Duryodhana, však Pāṇḍuovce nenáviděli a záviděli jim. A slepý a slabošský Dhṛtarāṣṭra si přál, aby království připadlo jeho vlastním synům, nikoliv synům Pāṇḍua.

Alligevel hadede og misundte Dhṛtarāṣṭras sønner, specielt den ældste, Duryodhana, ikke desto mindre Pāṇḍavaerne. Den blinde og svage Dhṛtarāṣṭra ville ligeledes helst have, at hans egne og ikke Pāṇḍus sønner skulle arve kongeriget.

Duryodhana se tak s Dhṛtarāṣṭrovým svolením snažil Pāṇḍuovce zabít a pouze díky pečlivé ochraně jejich strýce Vidury a bratrance Śrī Kṛṣṇy se jim podařilo mnoha úkladům o život uniknout.

Derfor konspirerede Duryodhana med Dhṛtarāṣṭras samtykke om at dræbe Pāṇḍus unge sønner. Kun på grund af deres onkel Vidura og deres fætter Kṛṣṇas omhyggelige beskyttelse slap Pāṇḍavaerne helskindet fra de mange forsøg på at slå dem ihjel.

Kṛṣṇa nebyl obyčejný člověk, ale samotný Nejvyšší Pán, jenž sestoupil na Zemi. Hrál roli člena královské dynastie a synovce Pāṇḍuovy manželky Kuntī neboli Pṛthy, matky Pāṇḍuovců. Jakožto příbuzný i věčná opora náboženství stál na straně čestných Pāṇḍuovců a chránil je.

Her skal det specielt nævnes, at Herren Kṛṣṇa ikke var et almindeligt menneske, men den Højeste Guddom Selv, der var nedsteget til Jorden og spillede rollen som en prins i et samtidigt dynasti. I denne rolle var Han også nevø til Pāṇḍus hustru Kuntī eller Pṛthā, Pāṇḍavaernes moder. Så både som slægtning og den evige opretholder af religion støttede Kṛṣṇa Pāṇḍus retskafne sønner og beskyttede dem.

Vychytralý Duryodhana však nakonec vyzval Pāṇḍuovce ke hře v kostky a v tomto osudovém klání se spolu se svými bratry podvodně zmocnil Draupadī, počestné a oddané manželky Pāṇḍuovců. Pokusili se ji zneuctít a násilím svléknout do naha v přítomnosti všech shromážděných princů a králů. Kṛṣṇův božský zásah ji sice zachránil, ale následkem prohry přišli Pāṇḍuovci o království a museli na třináct let odejít do vyhnanství.

Det endte med, at den snu Duryodhana udfordrede Pāṇḍavaerne til et terningespil. Under dette skæbnesvangre spil forgreb Duryodhana og hans brødre sig på Draupadī, Pāṇḍavaernes kyske og hengivne hustru, da de på den mest fornærmelige måde forsøgte at afklæde hende foran alle de forsamlede fyrster og konger. Kṛṣṇas guddommelige indgriben reddede hende fra denne forsmædelse, men terningespillet, der var manipuleret, snød Pāṇḍavaerne for deres land og sendte dem i 13 års landflygtighed.

Po návratu požádali Duryodhanu o své právoplatné království, ale ten je hrubě odbyl. Když snížili svůj požadavek na pouhých pět vesnic, aby jakožto kṣatriyové mohli sloužit veřejnosti vládou a správou majetku, povýšeně odvětil, že jim nedá ani tolik země, do které by bylo možno zabodnout jehlu.

Da Pāṇḍavaerne vendte tilbage fra eksilet, bad de om at få deres retmæssige kongerige tilbage fra Duryodhana, der imidlertid på groveste vis nægtede at give det fra sig. Som pligttro fyrster, hvis opgave det var at tjene som regenter og administratorer, indskrænkede de fem Pāṇḍavaer deres krav til blot fem landsbyer. Men Duryodhana svarede arrogant, at han ikke engang ville lade dem have så meget land, som de kunne stikke en nål i.

Pāṇḍuovci byli po celou dobu snášenliví, ale nyní se zdálo, že musí nevyhnutelně vypuknout válka.

Igennem hele dette forløb havde Pāṇḍavaerne konsekvent været tolerante og overbærende. Men nu syntes krig uundgåelig.

Když se však vladaři celé Země přidali k jedné či druhé straně, Kṛṣṇa samotný se ujal úlohy prostředníka, aby u Dhṛtarāṣṭrova dvora sjednával mír. Jeho návrhy byly ovšem odmítnuty a tehdy bylo jasné, že k válce dojde.

Mens hele verdens fyrster delte sig i to lejre, og nogle holdt med Dhṛtarāṣṭras sønner, og andre tog Pāṇḍavaernes side, påtog Kṛṣṇa Selv Sig rollen som budbringer for Pāṇḍus sønner og aflagde et besøg ved Dhṛtarāṣṭras hof for indtrængende at appellere om fred. Da Hans forslag blev afvist, var krigen en realitet.

Pāṇḍuovci byli nanejvýš mravní, viděli a uznávali, že Kṛṣṇa je Nejvyšší Osobnost Božství, zatímco bezbožní synové Dhṛtarāṣṭry nikoliv. Kṛṣṇa nicméně nabídl, že se války zúčastní podle přání obou stran — jakožto Bůh sice neměl osobně bojovat, ale jedné straně nabídl své vojsko a druhé svou osobní přítomnost v úloze rádce. Geniální politik Duryodhana si bez váhání vybral Kṛṣṇovu armádu a Pāṇḍuovci stejně dychtivě přijali Kṛṣṇovu osobní pomoc. Tak Śrī Kṛṣṇa přijal roli, kdy bude v bitvě řídit úžasný vůz lučištníka Arjuny, a stává se jeho vozatajem.

Pāṇḍavaerne, der var mænd af højeste moral og karakter, anerkendte Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed, mens Dhṛtarāṣṭras ugudelige sønner ikke gjorde det. Alligevel tilbød Kṛṣṇa at gå ind i krigen på sidstnævntes præmisser. Som Gud ville Han ikke Selv kæmpe, men den ene side ville få Kṛṣṇas hær, og den anden side kunne have Kṛṣṇa Selv som rådgiver og hjælper. Sat over for dette valg snuppede Duryodhana som det politiske geni, han var, Kṛṣṇas væbnede styrker, mens Pāṇḍavaerne var lige så ivrige efter at få Kṛṣṇa Selv.

Tím se dostáváme k začátku Bhagavad-gīty, kdy proti sobě stojí seřazena dvě vojska připravená k boji a Dhṛtarāṣṭra se starostlivě ptá svého tajemníka Sañjayi: “Co učinili?”

Dette var grunden til, at Kṛṣṇa blev Arjunas vognstyrer og påtog Sig at føre den sagnomspundne bueskyttes stridsvogn. Hermed er vi kommet til det tidspunkt, hvor Bhagavad-gītā begynder med de to kampklare hære opstillet over for hinanden, og Dhṛtarāṣṭra ængsteligt spørger sin sekretær, Sañjaya: “Hvad gjorde de?”

Po načrtnutí událostí předcházejících bitvě je již třeba jen krátké poznámky k tomuto překladu a výkladu.

Vejen er beredt – alt er klart. Det eneste, der mere behøves, er en kort bemærkning om denne oversættelse og kommentar.

Překladatelé Bhagavad-gīty se obvykle snaží zatlačit osobnost Kṛṣṇy do pozadí, aby udělali prostor vlastním představám a filozofiím. Mahābhārata je prohlašována za kuriózní mytologii a Kṛṣṇa se stává poetickou figurou, skrze kterou jakýsi anonymní génius předkládá své myšlenky. V nejlepším případě je Śrī Kṛṣṇa vydáván za méně významnou osobnost dějin.

Generelt har oversættere, når de skulle fremlægge Bhagavad-gītā på engelsk, været tilbøjelige til at tilsidesætte personen Kṛṣṇa for at gøre plads til deres egne ideer og filosofier. Historien i Mahābhārata affejes som en oldtidsmyte, og Kṛṣṇa bliver en kreativ digters påfund for at udtrykke nogle ideer fra et anonymt geni i fordums tid. I bedste fald bliver Kṛṣṇa reduceret til en mindre væsentlig historisk personlighed.

Pokud však necháme Bhagavad-gītu hovořit samu za sebe, je osobnost Kṛṣṇy jejím cílem i podstatou.

Ifølge Bhagavad-gītā selv er det imidlertid selve personen Kṛṣṇa, der er målet i Bhagavad-gītā og den, som hele bogen handler om.

Tento překlad a výklad si tedy kladou za cíl vést čtenáře ke Kṛṣṇovi, nikoliv od Něho. V tomto ohledu je Bhagavad-gītā taková, jaká je, naprosto jedinečná. Jedinečné je i to, že se tak stává zcela logickou a srozumitelnou. Z toho, že Kṛṣṇa Gītu přednesl a Jeho osobnost je zároveň jejím konečným cílem, vyplývá, že toto je jediný překlad, který ukazuje pravý smysl tohoto vznešeného písma.

Denne oversættelse og dens ledsagende kommentar leder derfor læseren til Kṛṣṇa i stedet for væk fra Ham, hvilket gør Bhagavad-gītās budskab modsigelsesfrit og letforståeligt. Siden Kṛṣṇa er taleren i Bhagavad-gītā såvel som bogens egentlige mål, præsenterer Bhagavad-gītā som den er denne store tekst på dens virkelige præmisser.

— Vydavatelé

The Publishers