TEXT 26
TEXT 26
Verš
Tekst
yatīnāṁ yata-cetasām
abhito brahma-nirvāṇaṁ
vartate viditātmanām
yatīnāṁ yata-cetasām
abhito brahma-nirvāṇaṁ
vartate viditātmanām
Synonyma
Synonyms
kāma — fra ønsker; krodha — og vrede; vimuktānām — for dem, der er befriede; yatīnām — for de helgenagtige personer; yata-cetasām — for dem, der har fuld kontrol over sindet; abhitaḥ — sikret i en nær fremtid; brahma-nirvāṇam — befrielse i den Højeste; vartate — er der; vidita-ātmanām — for dem, der er selvrealiserede.
Překlad
Translation
Ti, kdo jsou prostí hněvu, hmotných tužeb, znají vlastní já, ovládají se a neustále usilují o dokonalost, mají zaručené, že osvobození na úrovni Nejvyššího dosáhnou ve velmi blízké budoucnosti.
De, der er frie for vrede og alle materielle begær, og som er selvrealiserede og selvdisciplinerede og konstant stræber efter fuldkommenhed, kan være sikre på befrielse i den Højeste i meget nær fremtid.
Význam
Purport
Ze všech světců, kteří stále usilují o vysvobození, je nejlepší ten, kdo si je vědom Kṛṣṇy. Bhāgavatam (4.22.39) to dokládá následovně:
FORKLARING: Blandt de helgenagtige personer, der konstant stræber efter befrielse, er den, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, bedst af alle. Śrīmad-Bhāgavatam (4.22.39) bekræfter dette som følger:
karmāśayaṁ grathitam udgrathayanti santaḥ
tadvan na rikta-matayo yatayo ’pi ruddha-
sroto-gaṇās tam araṇaṁ bhaja vāsudevam
karmāśayaṁ grathitam udgrathayanti santaḥ
tadvan na rikta-matayo yatayo ’pi ruddha-
sroto-gaṇās tam araṇaṁ bhaja vāsudevam
“Snaž se oddanou službou uctívat Vāsudevu, Nejvyšší Osobnost Božství. Ani velcí mudrci nedovedou odolávat náporu smyslů tak účinně jako ti, kdo zakoušejí transcendentální blaženost ze služby lotosovým nohám Pána a odstraňují tak hluboce zakořeněnou touhu po jednání s vidinou plodů.”
“Prøv blot at tilbede Vāsudeva, Guddommens Højeste Personlighed, i hengiven tjeneste. Selv store vismænd kan ikke beherske de sanselige drifter lige så godt som dem, der er opslugte af transcendental lyksalighed ved at tjene Herrens lotusfødder, og som derved rykker de dybt rodfæstede begær efter frugtstræbende handlinger op med rode.”
Touha užívat si plodů svých činů je v podmíněné duši tak hluboce zakořeněná, že i pro velké mudrce je přes nesmírné úsilí velice obtížné ji ovládat. Oddaný Pána — jenž se stále věnuje oddané službě, má vědomí Kṛṣṇy a dokonale zná sebe sama — ovšem velice rychle dosahuje osvobození na úrovni Nejvyššího. Díky svému úplnému poznání spojenému se seberealizací neustále setrvává v tranzu. Je dán následující příklad:
Ønsket om at nyde de frugtstræbende resultater af hans arbejde er så dybt rodfæstet i den betingede sjæl, at det på trods af store anstrengelser er yderst svært selv for de store vismænd at beherske sådanne begær. Herrens hengivne, der uophørligt er engageret i hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed og er fuldkommen i sin selvrealisering, opnår dog meget hurtigt befrielse i den Højeste. Han er i konstant trance på grund af sin fuldkomne viden om selverkendelse. For at citere et tilsvarende eksempel:
matsya-kūrma-vihaṅgamāḥ
svāny apatyāni puṣṇanti
tathāham api padma-ja
matsya-kūrma-vihaṅgamāḥ
svāny apatyāni puṣṇanti
tathāham api padma-ja
“Své potomky vychovává ryba pouhým pohledem, želva rozjímáním a pták dotekem. Ó Padmajo, podobně činím i Já.”
“Udelukkende gennem deres syn, gennem meditation og gennem berøring tager fisken, skildpadden og fuglene sig af deres afkom. Det samme gør jeg, O Padmaja!”
Ryba vychovává své potomstvo tím, že se na ně dívá. Želva se o potomstvo stará rozjímáním — naklade vejce do země, a zatímco je ve vodě, rozjímá o nich. Stejně tak oddaný, který si je vědom Kṛṣṇy, může dospět do Pánova sídla — přestože je od něho daleko — jednoduše tím, že na Pána neustále myslí neboli jedná s vědomím Kṛṣṇy. Tehdy nepociťuje hmotné strasti. Tento stav se nazývá brahma-nirvāṇa — živá bytost nezakouší hmotné utrpení, jelikož je nepřetržitě upoutána Nejvyšším.
Fisken passer sin yngel blot ved at se på den. Skildpadden sørger for sit afkom alene gennem meditation. Skildpadden lægger sine æg på land og mediterer sidenhen på æggene ude i havet. Selv om den Kṛṣṇa-bevidste hengivne er langt væk fra Herrens bolig, kan han alligevel på samme måde ophøje sig selv til denne bolig blot ved at tænke på Ham uden ophør gennem sit engagement i Kṛṣṇa-bevidsthed. Han mærker ikke kvalerne fra de materielle lidelser. Denne livstilstand kaldes brahma-nirvāṇa eller fravær af materielle lidelser, en følge af vedvarende fordybelse i den Højeste.