FORKLARING: Halvguderne er autoriserede leverandører på vegne af Guddommens Højeste Personlighed, Viṣṇu. De skal derfor tilfredsstilles igennem foreskrevne yajñaer. I Vedaerne er der anvist forskellige yajñaer til forskellige halvguder, men alle yajñaer er i sidste ende ofringer til Guddommens Højeste Personlighed. Ofringer til halvguderne bliver anbefalet for den, der ikke kan forstå, hvad Guddommens Personlighed er. I Vedaerne tilrådes forskellige slags yajñaer alt efter de pågældende personers materielle kvaliteter. Tilbedelse af forskellige halvguder foregår efter samme princip, nemlig i henhold til forskellige kvaliteter. For eksempel anbefales det kødspiserne at tilbede gudinden Kālī, der er personificeringen af den materielle natur i hendes mest grufulde form, og i den forbindelse tilrådes det at ofre dyr til gudinden. Men for dem, der er i godhedens kvalitet, anbefales den transcendentale tilbedelse af Viṣṇu. Yderst set har alle yajñaer til hensigt gradvist at ophøje én til det transcendentale niveau. For folk i almindelighed er det nødvendigt med mindst fem yajñaer, der er kendt som pañca-mahā-yajña.

Man må forstå, at alle menneskesamfundets livsfornødenheder bliver givet af Herrens halvguderepræsentanter. Ingen kan selv fremstille noget. Tag for eksempel menneskesamfundets mad. Disse fødevarer indbefatter korn, frugt, grøntsager, mælk, sukker osv. til personer i godhedens kvalitet og også fødevarer til ikke-vegetarer såsom kød, der heller ikke kan fremstilles af mennesker. Et andet eksempel er varme, lys, vand, luft osv., der også er livsfornødenheder. Heller ingen af dem kan mennesket selv fremstille. Uden den Højeste Herre kan der ikke være tilstrækkeligt med sollys, måneskin, nedbør, vind osv., uden hvilke ingen kan leve. Det er åbenlyst, at vores liv er afhængige af Herrens forsyninger. Selv vores industrivirksomheder behøver mange råmaterialer i form af metal, svovl, kviksølv, mangan og så mange andre nødvendigheder, der alle bliver givet af Herrens repræsentanter med det formål, at vi skal anvende dem rigtigt og holde os sunde og raske, så vi kan opnå selverkendelse, hvilket leder til livets endelige mål, befrielse fra den materielle kamp for tilværelsen. Dette mål med livet opnås ved at udføre yajñaer. Hvis vi glemmer menneskelivets formål og tager imod forsyninger fra Herrens repræsentanter til vores egen sansenydelse blot for at blive mere og mere indviklede i den materielle tilværelse, hvilket ikke er formålet med skabelsen, gør det os helt klart til tyve, og som følge deraf vil vi blive straffet af den materielle naturs love. Et samfund af tyve kan aldrig være lykkeligt, for tyve har intet mål i livet. De grove materialistiske tyve har intet endeligt mål med tilværelsen, men styres direkte imod sansenydelse og intet andet. De har heller ingen viden om, hvordan man udfører yajñaer. Herren Caitanya indførte imidlertid det letteste yajña, nemlig saṅkīrtana-yajña, der kan udføres i denne verden af alle, der accepterer principperne for Kṛṣṇa-bevidsthed.