Skip to main content

TEXT 49

TEXT 49

Verš

Tekst

asakta-buddhiḥ sarvatra
jitātmā vigata-spṛhaḥ
naiṣkarmya-siddhiṁ paramāṁ
sannyāsenādhigacchati
asakta-buddhiḥ sarvatra
jitātmā vigata-spṛhaḥ
naiṣkarmya-siddhiṁ paramāṁ
sannyāsenādhigacchati

Synonyma

Synonyms

asakta-buddhiḥ — s neulpívající inteligencí; sarvatra — všude; jita-ātmā — s ovládnutou myslí; vigata-spṛhaḥ — bez hmotných tužeb; naiṣkarmya-siddhim — dokonalý stav bez jakýchkoliv reakcí; paramām — nejvyšší; sannyāsena — stavem odříkání; adhigacchati — dosahuje se.

asakta-buddhiḥ — med utilknyttet intelligens; sarvatra — overalt; jita-ātmā — med beherskelse af sindet; vigata-spṛhaḥ — uden materielle ønsker; naiṣkarmya-siddhim — ikke-reaktionens fuldkommenhed; paramām — den højeste; sannyāsena — gennem den forsagende orden; adhigacchati — man opnår.

Překlad

Translation

Ten, kdo ovládá sám sebe a neulpívá, kdo si nevšímá žádného hmotného požitku, může odříkáním dosáhnout nejdokonalejšího stavu osvobození od jakékoliv reakce.

Den, der er selvbehersket og utilknyttet, og som tilsidesætter al materiel nydelse, kan ved at udøve forsagelse opnå det højeste fuldendte stadie af frihed fra enhver reaktion.

Význam

Purport

Skutečné odříkání znamená, že se živá bytost neustále považuje za nedílnou část Nejvyššího Pána, a proto je přesvědčena, že nemá právo užívat si výsledků své práce. Jelikož je částí Nejvyššího Pána, výsledků její práce si musí užívat Nejvyšší Pán. To je vědomí Kṛṣṇy. Ten, kdo jedná s vědomím Kṛṣṇy, je skutečný sannyāsī, osoba ve stavu odříkání. Díky takovému smýšlení je živá bytost spokojená, protože její činy jsou určeny Nejvyššímu. Potom není poutána k ničemu hmotnému, zvykne si nevyhledávat blaženost v ničem kromě transcendentálního štěstí plynoucího ze služby Pánu. Předpokládá se, že sannyāsī je prostý reakcí za své dřívější činnosti, ale ten, kdo si je vědom Kṛṣṇy, dosahuje této dokonalosti automaticky a nemusí kvůli tomu ani přijímat takzvaný stav odříkání. Úroveň, kdy je jeho mysl v takovém rozpoložení, se nazývá yogārūḍha, dokonalá úroveň yogy. Ve třetí kapitole je řečeno: yas tv ātma-ratir eva syāt — ten, kdo je spokojen ve svém nitru, se nebojí žádné reakce za své jednání.

FORKLARING: Virkelig forsagelse vil sige altid at betragte sig selv som en uadskillelig del af den Højeste Herre og således tænke, at man ingen ret har til at nyde resultaterne af sit arbejde. Da man er en uadskillelig del af den Højeste Herre, skal resultaterne af ens arbejde nydes af Ham. Dette er sand Kṛṣṇa-bevidsthed. Den, der handler i Kṛṣṇa- bevidsthed, er virkelig en sannyāsī, en person i forsagelsens orden. En sådan mentalitet gør én tilfreds, for man handler rent faktisk for den Højeste. På den måde er man ikke knyttet til noget materielt. Man vænner sig til ikke at nyde andet end den transcendentale glæde, der kommer fra Herrens tjeneste. En sannyāsī formodes at være fri for reaktioner på sine tidligere handlinger, men en person, der er Kṛṣṇa-bevidst, opnår automatisk denne fuldendelse selv uden at acceptere den såkaldte forsagelsens orden. Denne sindstilstand kaldes yogārūḍha eller det fuldkomne yoga-stadie. Som det bliver bekræftet i kapitel 3 (vers 17), yas tv ātma-ratir eva syāt: Den, der er tilfreds i sig selv, behøver ikke at frygte nogen form for reaktion på sine handlinger.