Skip to main content

Kapitola třináctá

KAPITEL TRETTEN

Příroda, poživatel a vědomí

Naturen, nyderen og bevidsthed

TEXTS 1-2:
Arjuna řekl: Můj milý Kṛṣṇo, přeji si dozvědět se podrobně o prakṛti (přírodě), puruṣovi (poživateli), poli a znalci pole, poznání a předmětu poznání. Nejvyšší Pán, Osobnost Božství, pravil: Toto tělo se nazývá pole, synu Kuntī, a ten, kdo tělo zná, je nazýván znalec pole.
TEXTS 1-2:
Arjuna sagde: O min kære Kṛṣṇa, jeg vil gerne vide, hvad prakṛti [naturen], puruṣa [nyderen], handlingsfeltet og feltets kender er, samt hvad viden og genstanden for viden er. Guddommens Højeste Personlighed svarede: Denne krop kaldes for handlingsfeltet, og den, der kender denne krop, kaldes for feltets kender, O Kuntīs søn.
TEXT 3:
Ó potomku Bharaty, věz, že Já jsem také znalcem, a to ve všech tělech. A rozumět tomuto tělu a jeho znalci se nazývá poznání. To je Můj názor.
TEXT 3:
O Bharatas efterkommer, du må forstå, at Jeg er også kenderen i alle kroppe, og at forstå denne krop og dens kender kaldes viden. Det er Min konklusion.
TEXT 4:
Nyní si prosím ode Mě vyslechni stručný popis tohoto pole působnosti, jaká je jeho povaha, jaké u něho nastávají změny, odkud pochází, kdo je oním znalcem pole a jaký má vliv.
TEXT 4:
Lyt nu til Min kortfattede beskrivelse af dette handlingsfelt, og hvad det består af, hvilke forandringer det gennemgår, hvorfra det kommer, hvem handlingsfeltets kender er, og hvilken indflydelse han har.
TEXT 5:
Toto poznání o poli působnosti a znalci pole popsali různí mudrci v různých védských písmech. Zvláště je podáno ve Vedānta-sūtře, se zachováním dokonalé logiky příčiny a následku.
TEXT 5:
Denne viden om handlingsfeltet og handlingernes kender beskrives af forskellige vismænd i forskellige vediske skrifter. Den bliver især fremført med al logik i Vedānta-sūtra i nøje overensstemmelse med årsag og virkning.
TEXTS 6-7:
Pět hlavních prvků, falešné ego, inteligence, neprojevená příroda, deset smyslů a mysl, pět smyslových objektů, touha, nenávist, štěstí, neštěstí, souhrn výše uvedeného, příznaky života a přesvědčení — to vše je celkově považováno za pole a projevy vzájemného působení jeho složek.
TEXTS 6-7:
De fem store elementer, falsk ego, intelligens, det umanifesterede, de ti sanser og sindet, de fem sanseobjekter, begær, had, lykke, lidelse, den samlede helhed, livssymptomerne og overbevisninger – alle disse anses i korthed for at være handlingsfeltet og dets vekselvirkninger.
TEXTS 8-12:
Pokora, skromnost, nenásilí, snášenlivost, přímost, obracení se na pravého duchovního učitele, čistota, stálost, sebeovládání, zříkání se objektů smyslového požitku, oproštěnost od falešného ega, chápání špatnosti zrození, smrti, stáří a nemoci, neulpívání, nezapletenost s dětmi, manželkou, domovem a ostatními věcmi, vyrovnanost mysli za příjemných i nepříjemných událostí, trvalá a ryzí oddanost Mně, tíhnutí k životu v ústraní, neulpívání na masách lidí, uznávání důležitosti seberealizace a filozofické hledání Absolutní Pravdy — to vše prohlašuji za poznání. Všechno ostatní je naopak nevědomost.
TEXTS 8-12:
Ydmyghed; frihed fra stolthed; ikke-vold; tolerance; ligefremhed; at vende sig mod en ægte åndelig mester; renlighed; vedholdenhed; selvbeherskelse; forsagelse af sanseobjekterne; fravær af falsk ego; erkendelse af det dårlige i fødsel, død, alderdom og sygdom; utilknytning; frihed fra indvikling med børn, kone, hjem osv.; sindsligevægt under behagelige og ubehagelige omstændigheder; konstant og uforfalsket hengivenhed til Mig; at tilstræbe at leve på et tilbagetrukket sted; utilknytning til den generelle menneskemasse; forståelse af vigtigheden af selverkendelse; og filosofisk søgen efter den Absolutte Sandhed – alle disse erklærer Jeg for viden, og alt, der findes derudover, er uvidenhed.
TEXT 13:
Nyní vyložím předmět poznání, a když jej poznáš, okusíš věčnost. Brahman, duchovní podstata, jež je bez počátku a závislá na Mně, leží mimo příčinu a následek tohoto hmotného světa.
TEXT 13:
Jeg skal nu forklare dig det, der kan vides, hvorved du vil smage det evige. Brahman, ånden, der er uden begyndelse og underlagt Mig, ligger uden for denne materielle verdens årsag og virkning.
TEXT 14:
Nadduše má ruce a nohy, oči, hlavy, tváře a uši všude. Tak existuje, prostupující vším.
TEXT 14:
Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.
TEXT 15:
Je původním zdrojem všech smyslů, a přesto sama smysly nemá. Není poutána, třebaže udržuje při životě všechny živé bytosti. Je transcendentální vůči kvalitám přírody, a zároveň je jejich pánem.
TEXT 15:
Oversjælen er den oprindelige kilde til alle sanser, men alligevel har Han ingen sanser. Selv om Han opretholder alle levende væsener, er Han utilknyttet. Han er hævet over naturens kvaliteter samtidig med, at Han behersker alle den materielle naturs kvaliteter.
TEXT 16:
Nejvyšší Pravda dlí vně i uvnitř všech živých bytostí, pohyblivých i nehybných. Je tak subtilní, že Ji není možné uvidět či poznat hmotnými smysly. Třebaže je velice daleko, je zároveň všem nablízku.
TEXT 16:
Den Højeste Sandhed eksisterer både uden for og inden i alle levende væsener, de bevægelige såvel som de ubevægelige. Eftersom Han er subtil, er Han uden for de materielle sansers evne til at se eller forstå Ham. Skønt langt, langt borte er Han også tæt på alle.
TEXT 17:
Přestože se zdá, že Nadduše se dělí mezi všechny bytosti, není nikdy rozdělena. Je jedna jediná. Ačkoliv udržuje při životě všechny živé bytosti, je třeba vědět, že je zároveň také pohlcuje i projevuje.
TEXT 17:
Selv om Oversjælen synes at være delt blandt alle levende væsener, er Han aldrig delt. Han er situeret som én. Skønt Han er den, der opretholder alle levende væsener, må det forstås, at Han fortærer og udvikler alle.
TEXT 18:
Nadduše je zdrojem světla všech svítících těles. Setrvává nad temnotou hmoty a je neprojevená. Je poznáním, předmětem poznání a cílem poznání. Dlí v srdcích všech.
TEXT 18:
Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.
TEXT 19:
Takto jsem stručně popsal pole působnosti (tělo), poznání a předmět poznání. Jedině Moji oddaní to mohou dokonale pochopit a tak dosáhnout Mého stavu bytí.
TEXT 19:
Jeg har således givet en kortfattet beskrivelse af handlingsfeltet [kroppen], viden og det, der kan vides. Kun Mine hengivne kan forstå dette til fulde og dermed opnå Min natur.
TEXT 20:
Věz, že hmotná příroda a živé bytosti nemají počátek. Jejich proměny a kvality hmoty jsou výtvory hmotné přírody.
TEXT 20:
Den materielle natur og de levende væsener skal forstås som værende uden begyndelse. Deres forvandlinger og de materielle kvaliteter er frembringelser af den materielle natur.
TEXT 21:
Je řečeno, že příroda je příčinou všech hmotných příčin a následků, zatímco živá bytost je příčinou různých strastí a radostí zažívaných v tomto světě.
TEXT 21:
Naturen siges at være årsagen til alle materielle årsager og virkninger, hvorimod det levende væsen selv er årsag til de forskellige former for lidelse og nydelse i denne verden.
TEXT 22:
Živá bytost žije v hmotné přírodě a užívá jejích tří kvalit. To je způsobeno jejím stykem s touto přírodou. Tak se setkává s dobrem a zlem v různých životních formách.
TEXT 22:
På denne måde følger det levende væsen livets gang i den materielle natur og nyder naturens tre kvaliteter. Dette skyldes hans omgang med den materielle natur. Således mødes han med godt og ondt i forskellige livsformer.
TEXT 23:
V tomto těle je však ještě jiný, transcendentální poživatel — je jím Pán, svrchovaný vlastník, který dohlíží a dává svolení a který má jméno Nadduše.
TEXT 23:
Og dog findes der i denne krop en anden, en transcendental nyder, der er Herren, den højeste ejer, der eksisterer som vidnet og den, der giver tilladelse, og som er kendt som Oversjælen.
TEXT 24:
Ten, kdo chápe tuto filozofii týkající se hmotné přírody, živé bytosti a vzájemného působení kvalit, dosáhne osvobození. Již se zde znovu nenarodí, bez ohledu na jeho současné postavení.
TEXT 24:
Den, der forstår denne filosofi om den materielle natur, det levende væsen og vekselvirkningen mellem naturens kvaliteter, opnår med sikkerhed befrielse. Han fødes ikke her igen uanset sin nuværende situation.
TEXT 25:
Někteří vnímají Nadduši ve svém nitru meditací, jiní rozvojem poznání a další jednáním bez touhy po jeho plodech.
TEXT 25:
Nogle erkender Oversjælen inde i sig selv via meditation, andre igennem udvikling af viden, og atter andre erkender Ham ved at arbejde uden frugtstræbende ønsker.
TEXT 26:
Další sice nejsou obeznámeni s duchovním poznáním, ale začínají uctívat Pána, Nejvyšší Osobu, když o Něm slyšeli od druhých. Díky svému sklonu naslouchat autoritám i oni překonávají cestu zrození a smrti.
TEXT 26:
Så er der også dem, der, selv om de ikke er velbevandrede i åndelig viden, begynder at tilbede den Højeste Person efter at have hørt om Ham fra andre. På grund af deres tilbøjelighed til at lytte til autoriteter sætter de sig også ud over fødslen og dødens vej.
TEXT 27:
Ó nejlepší z Bhāratovců, věz, že vše, co existuje — pohyblivé i nehybné — je pouze kombinací pole působnosti a znalce pole.
TEXT 27:
O du bedste blandt Bhārataer, du må forstå, at hvad du end ser eksistere, det være sig bevægeligt såvel som ubevægeligt, er det intet andet end en kombination af handlingsfeltet og handlingsfeltets kender.
TEXT 28:
Ten, kdo vidí Nadduši doprovázející individuální duši ve všech tělech a ví, že ani duše, ani Nadduše ve zničitelném těle není nikdy zničena, je tím, kdo skutečně vidí.
TEXT 28:
Den, der ser Oversjælen ledsage den individuelle sjæl i alle kroppe, og som forstår, at hverken sjælen eller Oversjælen inde i det forgængelige legeme nogensinde forgår, ser faktisk.
TEXT 29:
Osoba, která vidí Nadduši rovnocenně přítomnou všude, v každé živé bytosti, se svou myslí nedegraduje. Tak přichází do transcendentálního místa určení.
TEXT 29:
Den, der ser Oversjælen i samme grad til stede overalt i alle levende væsener, trækker ikke sig selv ned med sit sind. Således nærmer han sig det transcendentale mål.
TEXT 30:
Ten kdo vidí, že všechny činnosti provádí tělo, které je výtvorem hmotné přírody, a že vlastní já nedělá nic, doopravdy vidí.
TEXT 30:
Den, der kan se, at alle handlinger gøres af kroppen, der er skabt af den materielle natur, og at selvet intet foretager sig, ser faktisk.
TEXT 31:
Když rozumný člověk přestane vidět různou totožnost na základě různých hmotných těl a uvidí, že bytosti jsou přítomny všude, pozná Brahman.
TEXT 31:
Når et forstandigt menneske ikke længere ser forskellige identiteter på grund af forskellige kroppe, og ser, hvordan levende væsener er udbredt overalt, når det til Brahman-erkendelsen.
TEXT 32:
Ó Arjuno! Ti, kdo mají vizi věčnosti, vidí, že nezahubitelná duše je transcendentální, věčná a nad kvalitami přírody. Ačkoliv je ve styku s hmotným tělem, přesto nic nedělá ani není zapletena.
TEXT 32:
De, der ser med evighedens øjne, kan se, at den uforgængelige sjæl er transcendental, evig og uden for naturens kvaliteter. På trods af kontakten med den materielle krop gør sjælen ingenting og indvikles heller ikke, O Arjuna.
TEXT 33:
Přestože nebe prostupuje vším, vzhledem k jeho subtilní povaze se s ničím nemísí. Stejně tak duše schopná vnímat Brahman se nemísí s tělem, i když v něm setrvává.
TEXT 33:
På grund af sin subtile natur blander himlen sig ikke med noget, selv om den er altgennemtrængende. På samme måde blander sjælen, der ser med Brahmans syn, sig ikke med kroppen, selv om han befinder sig i kroppen.
TEXT 34:
Ó synu Bharaty, tak jako samotné slunce osvětluje celý tento vesmír, jediná živá bytost v těle osvětluje celé tělo vědomím.
TEXT 34:
Ligesom Solen alene oplyser hele dette univers, oplyser det levende væsen inden i kroppen hele kroppen med bevidsthed, O Bharatas efterkommer.
TEXT 35:
Ti, kdo očima poznání vidí rozdíl mezi tělem a znalcem těla a vědí, jak se vysvobodit z pout hmotné přírody, dosahují nejvyššího cíle.
TEXT 35:
De, der med kundskabens øjne kan se forskellen på kroppen og kroppens kendere, og som også kan forstå vejen til befrielse fra fangenskabet i den materielle natur, opnår det højeste mål.