Skip to main content

TEXTS 1-2

TEXTS 1-2

Verš

Tekst

arjuna uvāca
prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva
kṣetraṁ kṣetra-jñam eva ca
etad veditum icchāmi
jñānaṁ jñeyaṁ ca keśava
arjuna uvāca
prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva
kṣetraṁ kṣetra-jñam eva ca
etad veditum icchāmi
jñānaṁ jñeyaṁ ca keśava
śrī-bhagavān uvāca
idaṁ śarīraṁ kaunteya
kṣetram ity abhidhīyate
etad yo vetti taṁ prāhuḥ
kṣetra-jña iti tad-vidaḥ
śrī-bhagavān uvāca
idaṁ śarīraṁ kaunteya
kṣetram ity abhidhīyate
etad yo vetti taṁ prāhuḥ
kṣetra-jña iti tad-vidaḥ

Synonyma

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna řekl; prakṛtim — přírodu; puruṣam — poživatele; ca — také; eva — jistě; kṣetram — pole; kṣetra-jñam — znalce pole; eva — jistě; ca — také; etat — to všechno; veditum — poznat; icchāmi — přeji si; jñānam — poznání; jñeyam — předmět poznání; ca — také; keśava — ó Kṛṣṇo; śrī-bhagavān uvāca — Pán, Osobnost Božství, pravil; idam — toto; śarīram — tělo; kaunteya — ó synu Kuntī; kṣetram — pole; iti — tak; abhidhīyate — nazývá se; etat — toto; yaḥ — ten, kdo; vetti — zná; tam — on; prāhuḥ — je nazýván; kṣetra-jñaḥ — znalec pole; iti — tak; tat-vidaḥ — těmi, kdo toto znají.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; prakṛtim — naturen; puruṣam — nyderen; ca — også; eva — afgjort; kṣetram — handlingsfeltet; kṣetra-jñam — den, som kender handlingsfeltet; eva — afgjort; ca — også; etat — alt dette; veditum — at forstå; icchāmi — jeg ønsker; jñānam — viden; jñeyam — genstanden for viden; ca — også; keśava — O Kṛṣṇa; śrī- bhagavān uvāca — Guddommens Personlighed sagde; idam — denne; śarīram — krop; kaunteya — O Kuntīs søn; kṣetram — handlingsfeltet; iti — således; abhidhīyate — kaldes; etat — dette; yaḥ — den, som; vetti — kender; tam — ham; prāhuḥ — de kalder; kṣetra-jñaḥ — feltets kender; iti — således; tat-vidaḥ — dem, der ved dette.

Překlad

Translation

Arjuna řekl: Můj milý Kṛṣṇo, přeji si dozvědět se podrobně o prakṛti (přírodě), puruṣovi (poživateli), poli a znalci pole, poznání a předmětu poznání. Nejvyšší Pán, Osobnost Božství, pravil: Toto tělo se nazývá pole, synu Kuntī, a ten, kdo tělo zná, je nazýván znalec pole.

Arjuna sagde: O min kære Kṛṣṇa, jeg vil gerne vide, hvad prakṛti [naturen], puruṣa [nyderen], handlingsfeltet og feltets kender er, samt hvad viden og genstanden for viden er. Guddommens Højeste Personlighed svarede: Denne krop kaldes for handlingsfeltet, og den, der kender denne krop, kaldes for feltets kender, O Kuntīs søn.

Význam

Purport

Arjuna se zajímal o prakṛti (přírodu), puruṣu (poživatele), kṣetru (pole), kṣetra-jñu (znalce pole), poznání a předmět poznání. Když se na to vše zeptal, Kṛṣṇa mu odpověděl, že tělo se nazývá pole a ten, kdo tělo zná, je znalec pole. Toto tělo je pole působnosti podmíněné duše. Podmíněná duše je v zajetí hmotné existence a pokouší se ovládat hmotnou přírodu. Podle své schopnosti jí vládnout tedy dostává pole působnosti, kterým je tělo. A co je tělo? Tělo je tvořeno smysly. Podmíněná duše chce smyslový požitek a tělo neboli pole působnosti dostává podle toho, jaké má pro to schopnosti. Z toho důvodu se tělo nazývá kṣetra, pole působnosti podmíněné duše. A osoba, která se neztotožňuje s tělem, je kṣetra-jña, znalec pole. Jaký je rozdíl mezi polem a jeho znalcem, mezi tělem a znalcem těla — není těžké pochopit. Každý jednotlivec vidí, že od dětství do stáří prochází jeho tělo mnohými změnami, ale on přesto zůstává stále stejnou osobou. Znalec pole se tedy od samotného pole působnosti liší. Tak může podmíněná duše pochopit, že není tělem. Na začátku Bhagavad-gīty je popsáno (dehino 'smin), že živá bytost je uvnitř těla a že tělo se mění při přechodu z dětství v chlapectví, mládí a stáří, a osoba vlastnící tělo ví, že se tělo mění. Vlastník je tedy zjevně kṣetra-jña. Někdy si myslíme: “Jsem šťastný,” “Jsem muž,” “Jsem žena,” “Jsem pes,” “Jsem kočka.” To jsou označení těla znalce, který však s tělem není totožný. Přestože používáme mnoho věcí — například šaty — víme, že se od nich lišíme. Když zauvažujeme, pochopíme také, že se lišíme od těla. Já, vy nebo kdokoliv jiný, kdo vlastní tělo, je nazýván kṣetra-jña, znalec pole působnosti, a tělo se nazývá kṣetra, samotné pole působnosti.

FORKLARING: Arjuna ville gerne lære om prakṛti (naturen), puruṣa (nyderen), kṣetra (handlingsfeltet), kṣetra-jña (dets kender) samt viden og genstanden for viden. Da han spurgte om alt dette, svarede Kṛṣṇa, at denne krop kaldes for handlingsfeltet, og den, der kender denne krop, kaldes for feltets kender. Kroppen er den betingede sjæls handlingsfelt. Den betingede sjæl er fanget i den materielle eksistens og forsøger at herske over den materielle natur, og dermed får han et handlingsfelt i overensstemmelse med sin evne til at beherske den materielle natur. Dette handlingsfelt er kroppen. Og hvad er kroppen? Kroppen består af sanser. Den betingede sjæl ønsker at nyde sansetilfredsstillelse, så i forhold til sin kapacitet til at nyde sansetilfredsstillelse bliver han tildelt en krop eller et handlingsfelt. Kroppen kaldes derfor kṣetra eller den betingede sjæls handlingsfelt. Selve personen, der ikke burde identificere sig selv med sin krop, kaldes kṣetra-jña eller den, der kender feltet. Det er ikke så svært at forstå forskellen på feltet og dets kender eller kroppen og kroppens kender. Hvem som helst kan overveje, hvordan man N gennemgår alle mulige kropslige forandringer fra barndom til alderdom, men alligevel fortsat er den samme person. Der er således forskel på handlingsfeltets kender og selve handlingsfeltet. På den måde kan en betinget sjæl forstå, at han er forskellig fra sin krop. I begyndelsen blev det beskrevet, dehino ’smin (Bg. 2.13). Det levende væsen befinder sig inden i kroppen, der forandrer sig fra barndom til ungdom og fra ungdom til alderdom, og den person, der ejer kroppen, ved, at kroppen ændrer sig. Det er helt tydeligt, at kroppens indehaver er kṣetra-jña. Nogle gange tænker vi: “Jeg er glad,” “Jeg er en mand,” “Jeg er en kvinde,” “Jeg er en hund,” “Jeg er en kat.” Disse er kenderens kropslige betegnelser. Men den, der kender kroppen, er forskellig fra kroppen. Selv om vi anvender mange ting som vores tøj osv., ved vi, at vi er forskellige fra de ting, der anvendes. På samme måde kan vi, hvis vi tænker nærmere over det, også forstå, at vi er forskellige fra kroppen. Du, jeg eller hvem som helst, der ejer en krop, kaldes kṣetra-jña eller handlingsfeltets kender, og kroppen kaldes kṣetra, selve handlingsfeltet.

V prvních šesti kapitolách Bhagavad-gīty je popisován znalec těla (živá bytost) a stav, který mu umožní poznat Nejvyšší Osobnost Božství. V prostředních šesti kapitolách je popisován Nejvyšší Pán a vztah mezi individuální duší a Nadduší týkající se oddané služby. Je v nich jednoznačně definováno nadřazené postavení Nejvyšší Osobnosti Božství a podřízené postavení individuální duše. Živé bytosti jsou za všech okolností níže postavené, ale jelikož na to zapomínají, trpí. Když jsou osvíceny díky svým zbožným činnostem, obracejí se na Nejvyššího Pána různě — jako trpící, ti, kdo potřebují peníze, zvídaví a ti, kdo hledají poznání. To je rovněž popsáno. A počínaje třináctou kapitolou bude vysvětleno, jak živá bytost přichází do styku s hmotnou přírodou a jak ji Nejvyšší Pán vysvobozuje různými metodami, které spočívají v jejím plodonosném jednání, rozvíjení poznání a oddané službě. I když se živá bytost naprosto liší od hmotného těla, nějakým způsobem s ním začíná být spojena. I to bude objasněno.

I Bhagavad-gītās første seks kapitler bliver kroppens kender (det levende væsen) og den position, hvorfra man kan forstå den Højeste Herre, beskrevet. I Bhagavad-gītās seks midterste kapitler beskrives Guddommens Højeste Personlighed og forholdet mellem den individuelle sjæl og Oversjælen i relation til hengiven tjeneste. Guddommens Højeste Personligheds overordnede position og den individuelle sjæls underordnede position bliver helt klart præciseret i disse kapitler. De levende væsener er under alle omstændigheder underordnede, men i deres glemsel lider de. Når de gennem fromme handlinger bliver oplyste, nærmer de sig den Højeste Herre i forskellige kapaciteter som dem, der lider, dem, der mangler penge, dem, der er nysgerrige, og dem, der søger viden. Det er også blevet beskrevet. Nu her fra kapitel 13 bliver det forklaret, hvordan det levende væsen kommer i forbindelse med den materielle natur, og hvordan han bliver befriet af den Højeste Herre igennem forskellige processer såsom frugtstræbende handlinger, udvikling af viden og hengiven tjeneste. Selv om det levende væsen er helt forskelligt fra sin materielle krop, er han på en eller anden måde blevet forbundet med den. Dette vil også blive forklaret.